Økonomiudvalget - 17-05-2023

Likviditet

I følgende afsnit vises opgørelsen af Faxe Kommunes gennemsnitslikviditet.

Kommunens likviditet efter kassekreditreglen udgør ultimo april måned 105,9 mio. kr. Likviditet efter kassekreditreglen opgøres som den gennemsnitlige daglige likviditet gennem de sidste 12 måneder.

I figuren nedenfor vises 3-måneders likviditeten. Ved at opgøre likviditeten ud fra 3-måneders perspektiv vil man hurtigere kunne se udsving i likviditeten, da denne opgøres over 3 måneder og ikke 12 måneder. Dette skyldes, at sæsonbetonet udvikling (eksempelvis når der falder større betalinger én gang årligt) indgår i 12-måneders likviditeten i 12 måneder i alt, hvorimod større betalinger falder ud af 3-måneders likviditeten efter tre måneder. Det samme gør sig også gældende når det generelle udgiftsniveau og træk på kassen bliver mindre. De første indikationer på at udviklingen vender vil kunne ses tidligere og tydeligere i 3-måneders likviditeten end 12-måneders likviditeten.

Graf 1 - udvikling i 3-måneders likviditeten

3-måneders likviditeten er fra marts til april 2023 faldet med 1,9 mio. kr. fra 80,5 mio. kr. til 78,6 mio. kr. Til sammenligning er det under halvdelen af hvad 3-måneders likviditeten faldt fra februar til marts, hvor den faldt med 5,1 mio. kr. Dette viser, at den negative udvikling i kommunens likviditet synes at flade ud. Dette fremgår også tydeligt af graf 1.

Målsætning for gennemsnitslikviditeten i den økonomiske politik

I Faxe Kommunes økonomiske politik er der en målsætning om en gennemsnitlig likviditet efter kassekreditreglen på minimum 100 mio. kr. Målsætningen på 100 mio. kr. ses over en 4-årig periode (budgetåret og tre budgetoverslagsår) hvortil der skal tillægges likviditetsvirkningen af opsparing fra budgetaftaler. Ultimo 2023 skal likviditeten inklusive opsparing udgøre 147,8 mio. kr.

Som det fremgår af nedenstående graf (graf 2) er målsætningen pr. 30. april ikke overholdt, idet likviditeten efter kassekreditreglen er bagud og faldende ift. den opsparingskurve der burde være, hvis der blev sparet op som forudsat i budgetterne.

Graf 2 - gennemsnitslikviditet og målsætning i økonomisk politik

Spændet mellem 141,1 mio. kr., som likviditeten skulle vise ultimo april og den faktiske 12-måneders likviditet på 105,9 mio. kr. er et udtryk for, at den opsparede reserve til svømmehallen er brugt. Der mangler gennemsnitligt over 12 måneder 35,2 mio. kr. i likvide beholdninger.

Drift - Kommunens budget, forbrug og forbrugsprocent

Følgende afsnit giver et overblik over kommunens forbrugsmønster, og sammenligner de enkelte udvalgs forbrugsprocenter med den vejledende forbrugsprocent.

Den vejledende forbrugsprocent er pr. 30. april baseret på 4/12 af 100 pct. og udgør 33,3 pct.

Som det fremgår af nedenstående tabel (tabel 1) ligger Faxe Kommunes samlede forbrugsprocent ved udgangen af april måned på 33,63 pct. I 2021 og 2022 var forbrugsprocenten på samme tidspunkt hhv. 32,53 pct. og 33,08 pct.

Forbrugsprocenten ligger 0,3 procentpoint over den vejledende forbrugsprocent for april måned 2023. Sammenlignet med april måned 2022 lå forbrugsprocenten for hele kommunen 0,25 procentpoint under den vejledende forbrugsprocent. Der kan således konstateres en stigning i forbrugsmønsteret, som i ultimo april 2023 er over den vejledende forbrugsprocent. Den samlede forbrugsprocent er ultimo april 2023 også højere end samme tid sidste år (april 2022).

Tabel 1 - Opgørelse af budget, forbrug og forbrugsprocenter ved sidste månedsskift (i kr. 1.000)

Et naturligt forbrugsmønster følger ikke altid en lineær udvikling. Dette betyder at den vejledende forbrugsprocent er fast, men den løbende forbrugsprocent næsten aldrig vil følge samme lineære tendens. Ligeledes kan forbrugsprocenten påvirkes af ændringer i det korrigeret budget herunder hvornår driftsoverførslerne besluttes overført. I forbrugsprocenten for 2022 på 33,08 pct. var driftsoverførslerne med i det korrigeret budget, hvorimod de ikke er med i forbrugsprocenten for 2023 på 33,63 pct. I 2023 er driftsoverførslerne væsentlig mindre end i 2022, men når overførslerne medtages i forbrugsprocenten vil den falde til 33,60 pct. ultimo april 2023.

I bilagets "afsnit 2 - Drift", er der i alle udvalgsgrafer sat en prognosekurve ind ved siden af kurven for den vejledende forbrugsprocent.

Prognosen for forbrugsprocenterne, som ses i bilaget, må ikke tages for at være et forventet regnskab for året. Prognoserne er udelukkende baseret på historisk udvikling i data og der medregnes ikke evt. forventninger til årets mer- og mindreforbrug. Prognosen skal således alene tages som en indikation på forbruget år-til-dato.

Den kommunale medfinansiering (KMF) under Senior & Sundhedsudvalget er opgjort særskilt i "tabel 1" ovenfor. Det betyder at de tal (grafen), som ses under Senior & Sundhedsudvalget i bilaget ikke har helt samme tal, da forbrugsprocenten i dette er opgjort inklusiv KMF.

Anlæg

Forbruget på anlæg udgør 9,3 mio. kr., ud af et samlet rådighedsbeløb på 63,5 mio. kr. Dette svarer til en forbrugsprocent på 14,6 pct. På samme tidspunkt sidste år var forbrugsprocenten på anlæg 12,03 %, men med et samlet forbrug på 12,1 mio. kr. Det reelle forbrug på anlæg er således lavere ultimo april 2023 end samme tidspunkt sidste år når der ses på kronerne. Forbrugsprocenten er højere ultimo april 2023 sammenlignet med april 2022. Der er således ikke tale om tilsvarende større eksekvering på anlæg, men et lavere anlægsbudget i 2023 ift. 2022. For anlæg gør det sig også gældende, at anlægsoverførslerne endnu ikke er medregnet i 2023, hvilket bevirker at forbrugsprocenten i 2023 reelt set er lavere når de forventede anlægsoverførsler medtages. I dette tilfælde vil forbrugsprocenten på anlæg være 12,3 pct.

Isoleret set er det ikke anlægseksekveringen som påvirker faldet i likviditeten, idet forbruget i 2023 og 2022 nogenlunde ligger på samme niveau.

Center for Økonomi indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstillingen vil omhandle:

• Overblik over ledelsesspænd i Faxe Kommune
• Sammenlignelige tal fra den offentlige sektor
• Forskningsbaserede anbefalinger

Overblik over ledelsesspænd i Faxe Kommune

Ifølge ledelseskommisionens undersøgelse fra 2018 er det gennemsnitlige ledelsesspænd i den offentlige sektor på 21 medarbejdere pr. leder. Dette vil være udgangspunktet for nedenstående præsentation og sammenligning.

Følgende tal er taget fra kommunens lønsystem KMD Opus.

For Faxe Kommune som samlet organisation gælder det, at der er 22 medarbejdere pr. leder i gennemsnit. Under det gennemsnit gemmer sig store forskelle mellem arbejdspladserne. Forskellene rækker fra et ledelsesspænd på 91 medarbejdere til et ledelsesspænd på 5 medarbejdere.

Det gennemsnitlige ledelsesspænd for centrene i Faxe Kommune ses i nedenstående diagram.

Fig. 1. Det gennemsnitlige ledelsesspænd for centrene i Faxe Kommune

Ovenstående giver en indikation af ledelsesspændenes omfang, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der i denne opgørelse over ledere også figurerer ledelseslag, der ikke har direkte ledelse af medarbejdere, men som udelukkende har ledelse af ledere som ledelsesopgave. På denne baggrund er det interessant at se på ledelsesspændet på arbejdspladsniveau. På dette niveau ser vi en mere direkte repræsentation af det egentlige ledelesspænd ude på vores arbejdspladser. Blandt andet ser vi her, at 43 af vores arbejdspladser ligger over det landsgennemsnitlige ledelsesspænd i den offentlige sektor på 21 medarbejdere pr. leder. Se nedenfor for præsentation af de 43 arbejdspladser.

Fig. 2. Antal medarbejdere pr. leder, udelukkende arbejdspladser, der overstiger landsgennemsnittet. OBS Nordskovskolen viser et gennemsnit af 2 ledere af 72 medarbejdere.

Sammenlignelige tal fra den offentlige sektor

Der er få tilgængelige data, der viser andre kommuners ledelsesspænd. Som tidligere skrevet er sammenligningen baseret på Ledelseskommisionens arbejde fra. der peger på et landgennemsnit i den offentlige sektor på 21 medarbejdere pr. leder. Af nyere dato kan nævnes en undersøgelse blandt Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) Lederforums panel af offentlige ledere fra november 2021. I denne peges der på, at 40% af offentlige ledere oplever at have fået flere medarbejdere under sig i løbet af de seneste 5 år. I samme undersøgelse vises et landsgennemsnitligt ledelsesspænd i 2021 på 26 medarbejdere pr. leder. Derudover viser Ledelseskommisionens og Christian Bøtcher Jacobsens undersøgelser på ældreområdet et gennemsnitligt ledelsesspænd på 32 medarbejdere pr. leder. Det er med andre ord væsentligt at have øje for de forskelle i ledelsesspænd, der er relateret til forskellige fagområder og udviklingen siden 2018.

Forskningsbaserede anbefalinger

Forskning på området peger i mange forskellige retninger med hensyn til et optimalt ledelsesspænd. I research til denne sagsfremstilling er vi stødt på anbefalinger. der spænder fra 12 til 35 medarbejdere pr. leder (se bl.a. forskning af Louise Ladegård Bro og Christian Bøtcher Jacobsen). Fælles for de forskellige forskningsprojekter er, at de fremhæver vigtigheden af at forholde sig til det konkrete område for at kunne bestemme et optimalt ledelsesspænd på en arbejdsplads. For at præcisere de forskellige parametre, der kan have indflydelse på det hensigtsmæssige ledelsesspænd for en given arbejdsplads, er det værdifuldt at se på Væksthus for Ledelses udgivelse "Ledelsesspænd i kommunerne" fra 2022. Eksempler på relevante parametre er for eksempel medarbejdernes kompetencer, kulturen, antal matrikler og ledelsesstil (bilag 1). Supplerende parametre ift. at fastsætte det optimale ledelsesspænd kan nævnes Fagbevægelsens Hovedorganisations principper for ledelsesspænd (bilag 2).

Igangværende indsatser

Ovenstående anbefalinger skal ses i sammenhæng med det igangværende arbejde og fokus på ledernes vilkår i Faxe kommune. På Lederforum d. 3. februar blev der identificeret tre hovedudfordringer, som af lederne vurderes til i størst omfang at stå i vejen for at kunne bedrive god ledelse. Det drejer sig om:

• Opgaver relateret til ansættelser
• Personalejuridiske opgaver
• Generel onboarding af ledere, herunder introduktion til viden
  om systemer, opgaver og regler

Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af IT, Økonomi, Direktions sekretariatet og HR til at udarbejde et sammenhængende onboarding program. I forhold til opgaverne vedrørende ansættelse og personalejuridiske opgaver, så blev disse lagt ud til lederne i 2013 ifm. en besparelse. Såfremt HR & Løn fremadrettet skulle hjemtage disse opgaver vil det kræve en opnormering på tre ressourcer. I forbindelse med en justering af organisationen er der fundet midler til den ene ressource. I forbindelse med de to resterende ressourcer, vil der blive fremlagt et opprioriteringsforslag.

Stab for Organisation & HR indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. april 2023, pkt. 67:

Udsat til næste møde.

Fraværende: Ingen.

Status på sygefraværet

Sygefraværet i 1. kvartal 2023 for Faxe Kommune er 7,5%. Niveauet er 2 %-point lavere end 1. kvartal sidste år. I samme periode i 2022 toppede Covid-19 pandemien hvilket gør, at der i sammenligningen mellem 2022 og 2023 skal tages højde for dette. I grafen nedenfor ses den månedlige udvikling for kommunen sammenlignet med de tidligere år. Til orientering er data for 2021, grundet lønsystemskiftet i januar 2022, fortsat forbundet med en grad af usikkerhed.

Figur 1: Månedlig udvikling i sygefraværet

Status på kort og langt fravær

Første kvartal af 2023 viser, at det korte fravær (1-28dg) kan opgøres til 4,4% mens det lange fravær (+28dg) kan opgøres til 3,2%. I figuren nedenfor ses den månedlige udvikling i 1. kvartal 2023, der viser en svag opadgående tendens i det lange fravær.

Figur 2: Månedlig udvikling i fraværslængder for 1. kvartal 2023

Status på centrene

Sygefraværet i Faxe Kommunes centre, viser at 4 ud af 8 centre er faldet i sygefravær i første kvartal sammenlignet med sidste år. De to store centre CBUF og CSSP er begge faldet med henholdsvis 2,8%-point og 2,4%-point, hvilket er forventeligt med tanke på, hvor eksponeret de borgernære centre var for Covid-19. De centre, der er steget mest er Center for Plan og Miljø med 1,7% samt Center for Beskæftigelse med 0,9%. Grafen nendenfor viser centrenes respektive sygefravær.

Figur 4: Sygefravær fordelt på centrene i 1. kvartal 2023 sammenlignet med perioden sidste år

Ses der afgrænset på udviklingen i sygefraværet i 1. kvartal 2023 ses en stigende udvikling i sygefraværet i Center for Børn, Unge & Familie, Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice, Center for Ejendomme og Center for Beskæftigelse. For alle fire centre er det det lange fravær (+28 dg.), der driver udviklingen.

Barn syg - statistik

Sygdom vedrørende barns 1. og 2. sygedag i Faxe Kommune ligger i gennemsnit over sidste år med en fraværsprocent på 0,3%. Nedenfor ses udviklingen i sygefraværet for barn 1. og 2. sygedag

Figur 5: Månedlig udvikling sygdom vedr. barn 1. og 2. sygedag

Denne fraværsårsag er ikke inkluderet i den normale sygefraværsprocent, da Faxe Kommune følger KRLs praksis i forhold til fraværsårsager. Denne fraværsårsag medtages ikke i deres opgørelser, og der er derfor heller ikke benchmark-tal på dette fravær i KRLs offentlige database.

Kommunerne og Regionerns Løndatakontor (KRL) Benchmark tal

KRL opgør sygefraværet som et fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat. Faxe kommune har et fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat på 16,5 for perioden Februar 2022 til og med Januar 2023. Stevns og Næstved ligger i perioden stort set på niveau med Faxe Kommune mens gennemsnitet for omegnskommunerne samlet set er på 15,7.

Figur 6: KRLs opgørelse af sygefraværet som fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat for perioden februar 2022 - januar 2023.

(Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor)

Derudover er det væsentligt at fremhæve, at på KRL’s opgørelse over kommunernes sygefravær, har Faxe kommune udviklet sig fra en placering i 2021 som nr. 95 til i 2022 at ligge som nr. 76. I denne periode er vi blandt de 15 kommuner i landet, der har haft den største positive udvikling på området.

Datagrundlag og opgørelsesmetode
Sagsfremstillingen er tilvejebragt vha. analyseværktøjet Targit pr. 03-05-2023, der henter data fra lønsystemet OPUS. Eventuelle efterregistrerede sygefraværsdata i OPUS senere end denne dato for analyseperioden er ikke omfattet af sagsfremstillingen. Sygefraværet er opgjort på baggrund af gældende organisering i OPUS og efter følgende metode:
Sygefraværsprocenten = Fraværstimer / Normtid (timer) x 100
Fraværsårsager = Fravær vedr. Egen sygdom herunder Arbejdsskade, Delvist sygdom, Nedsat tjenestelig Arbejdskade samt Fravær-pandemi.

Stab for Organisation & HR indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Delegation - Omfang og varetagelse

De opgaver, som byrådet har delegeret, løses i det daglige af administrationen.

Omfanget af delegation er konkret besluttet af de enkelte udvalg i deres Delegations- og kompetenceplaner i starten af byrådsperioden.

Disse Delegations- og kompetenceplaner kan løbende revideres og ændres af de enkelte udvalg.

Hovedprincipperne for delegation er, at kompetence delegeres fra det politiske niveau til det administrative niveau og videre til den enkelte medarbejder, hvor dette er hensigtsmæssigt.

Kompetencefordelingen skal være medvirkende til at sikre en smidig, effektiv og kvalificeret kommunal opgavevaretagelse – inden for rammerne af det politisk ønskede serviceniveau.

Hensigten med delegationen er, at skabe rammerne for, at politikerne har mulighed for at arbejde med politikskabelse og resultatstyring.

Administrationen tager sig af behandling af enkeltsager og administration af lovgivning.

Det politiske niveau har fokus på følgende:

- Fastlæggelse af politikker, planer, kvalitetsstandarder, serviceniveauer og overordnede principper og regler. 

- Sager af principiel karakter, f.eks. sager som skaber præcedens på områder, hvor der ikke er en praksis, sager som ikke følger praksis, eller sager hvor der er tvivl om praksis. 

- Sager der skønnes at have væsentlig økonomisk eller politisk betydning. Disse forelægges kun til orientering, hvis der ikke skønnes at være et politisk råderum i henhold til administration af lovgivningen.

Visse enkeltsager behandles således konkret i det politiske niveau, jf. ovenfor om sager af principiel karakter og sager som skønnes at have væsentlig økonomiske eller politisk betydning.

Øvrige enkeltsager behandles i administrationen, og er ikke umiddelbart synlige for det politiske niveau.

Kompetence delegeres i tillid til, at opgaverne varetages under ansvar over for det udvalg, og den administrative ledelse, der delegerer.
Tilliden opbygges og fastholdes gennem gensidig information om, hvordan kompetencen varetages.

I det vedlagte bilag er givet eksempler på sådan information om, hvordan kompetencen varetages.

Det er blandt andet udvalgssager med status, opfølgning, handleplaner og årsrapporter. Samt orienteringer om konkrete bevillinger, afgørelser og klagesager. Der forelægges endvidere oplysninger om omgørelsesprocenter, ankestatistik, samt nøgle- og aktivitetstal.

Udvalgene kan til enhver tid bede administrationen om forelæggelse af yderligere eller sagsspecifikke redegørelser og orienteringer m.v.

Det enkelte medlem kan endvidere rejse initiativsager og benytte sig af retten til sagsindsigt. Endvidere har politikerne mulighed for at stille spørgsmål og få svar på spørgsmål, som deles med resten af byrådet på Politikerwebben. Alle byrådsmedlemmer har endvidere ret til at besøge institutioner.

Ekstern kontrol

Ud over det politiske niveau, føres der eksternt tilsyn med administrationen af en række tilsynsmyndigheder og eksterne konsulentvirksomheder. Der er i bilaget givet eksempler herpå.

Langt de fleste af administrationens afgørelser kan påklages til en klageinstans. Klageinstansen prøver/kontrollerer administrationens afgørelser, og kan som overinstans omgøre afgørelser eller hjemvise dem til fornyet behandling, hvis sagsbehandlingen ikke har været i orden, eller afgørelsens resultat ikke er korrekt.

Intern forebyggelse og kontrol

Internt i administrationen er der fastsat retningslinjer for sagers ekspedition, sagsbehandling og opfølgning herpå.

Overordnet er det borgmesteren, som fører kontrol med sagernes ekspedition og kan udfærdige forskrifter herfor. Han skal overordnet sikre, at formelle forhold vedrørende sagernes ekspedition er i orden, at der er ansat kvalificeret personale, at der er hensigtsmæssige arbejdsrutiner og kontrolprocedurer. Konkret er ansvaret delegeret til ledelseskæden, som følger op på, at regler, retningslinjer og procedurer overholdes i forhold til konkrete enkeltsager, at kvaliteten er i orden, og at der i modsat fald sker den fornødne læring. Der er i bilaget givet eksempler på, hvorledes dette ledelsestilsyn og sagskontrol i praksis er tilrettelagt. Blandt andet i form af faste rutinemæssige stikprøvekontroller, og forelæggelse af visse sagstyper for ledelsen inden afgørelse træffes i sagen.

Borgerinddragelse er der ligeledes givet eksempler på i bilaget, herunder hvorledes borgere inddrages i en feedback-proces, fx i form af brugerpanel, spørgeskemaer og brugerundersøgelser.

Borgerrådgiveren får løbende indsigt i administrationens sagsbehandling, og rapporterer til byrådet en gang årligt. Ligeledes gælder Whistleblower-funktionen, samt databeskyttelsesrådgiveren i forhold til håndtering af personoplysninger.

Fejl i sagsbehandlingen - Forebyggelse og indsatser
Uanset om der er hensigtsmæssige procedurebeskrivelser og relevante kontroller, vil der altid kunne ske fejl.

Fejl i sagsbehandlingen kan bestå af konkrete fejl i enkeltsager, som typisk omgøres af en klageinstans eller ved genoptagelse af administrationen. Eller fejl kan bestå af egentlige systemfejl, hvor administrationen generelt har anvendt en forkert/mangelfuld procedure eller generelt har forstået regler forkert, og derfor skal rette op på dette konkret og fremadrettet.

Fejl kan også være oplevede, fx fordi man ikke er enig med lovgivningens rammer, som folketinget har fastsat, og som administrationen er forpligtet til at følge.

Eller fordi man ikke er enig i udfaldet af en sag baseret på administrationens faglige vurdering.

Oplevelsen kan også være forårsaget af, eller forstærkes af, at afgørelser ikke er begrundet så tydeligt, at parten og omverdenen kan forstå administrationens lovgivningsmæssige handlerum, og/eller den konkrete faglige baggrund for en faglig vurdering. Fx hvorfor noget pædagogisk og socialfagligt er bedst for et bestemt barn, eller hvorfor bestemte fysiske forhold er nødvendige for en bestemt art i naturen.

Borgerinddragelse forinden en afgørelse træffes eller en plan besluttes, kan både bidrage til øget sagsoplysning og til øget forståelse for den faglige ramme og sagens kontekst.

Drøftelse

Sagen forelægges til økonomiudvalgets drøftelse og beslutning, hvor følgende eksempelvis kan inddrages:

• Er omfanget af delegation passende, eller skal der ske ændringer i delegations- og kompetenceplaner?
• Er omfanget af information til politisk niveau tilstrækkeligt til at skabe tillid til administrationens varetagelse af den delegerede kompetence? Eller skal der ske yderligere information om bestemte emner?
• Skal der ske generelle ændringer i forhold til forebyggelse af fejl, fx omfang og/eller indhold af procedurer og retningslinjer? Bemærk, at omfang og indhold ikke er beskrevet i bilaget.
• Virker tilrettelæggelsen af ledelsestilsynet passende og proportional? Eller skal der ske generelle ændringer i omfang eller metode? Bemærk, beskrivelsen i bilaget alene er eksemplificeret.
• Hvilke fejl opleves? Hvordan kan fejl minimeres? Hvilke indsatser skal der til?
• Skal der ske bestemte indsatser fx til forbedring af begrundelser i afgørelser eller forøget borgerinddragelse/dialog?

Direktionssekretariatet indstiller,

• at sagen drøftes, og
• at der træffes beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes ændringer - i givet fald hvilke.

Baggrund

SallingGroup ønsker, at opføre en dagligvarebutik nord for krydset Karisevej/ Lindhardsvej i Dalby. Området ligger i store træk inden for Kommuneplanens detailhandels-område og centerområde, og kræver derfor kun en mindre tilpasning af Kommuneplan 2021.

Offentlig høring

Planforslagene har været i offentlig høring i 8 uger i perioden den 8. februar til den 5. april 2023. Torsdag den 23. februar blev der afholdt borgermøde på Bavneskolen, hvor forslagene blev præsenteret.

Kommunen har modtaget 13 høringssvar, som omhandler: trafik og trafikafvikling, SuperBrugsens varelevering, støjgener, indkigsgener, lysgener fra signalreguleringen, butikkens placering i Dalby, butikkens placering på grunden, bebyggelsens omfang mv.

De fremsendte høringssvar giver anledning til følgende ændringer af planen:

• At lokalplanens kortbilag 4. rettes, så illustrationen af krydset Karisevej/Lindhardsvej svarer til det der fremgår af udbygningsaftalen.
• At afsnit om flagermus rettes (side 12. i lokalplanen)

Lokalplan 1100-57

Formålet med lokalplan 1100-57 er at åbne mulighed for, at opføre en dagligvarebutik på 1.200 m² nord for krydset Karisevej/Lindhardsvej i Dalby. Planområdet er på knap 4.000 m² og omfatter ejendommene Karisevej 65, 67 og 69, samt knap 600 m² af kommunens areal nord for. Adgang til den nye butik skal ske via en ny vejadgang fra krydset Karisevej/Lindhardsvej (se bilag om udbygningsaftale).

Den valgte lokalitet forudsætter, at de eksisterende ejendomme på Karisevej 65, 67 og 69 nedrives og at SallingGroup får mulighed for, at købe et areal på knap 600 m² af Faxe Kommune. Det ønskede areal afgrænses mod nord af trådhegnet langs stien mellem Heeringvej og Bavnestræde, og mod syd af skel mod Karisevej 65-67.

Terrænet i lokalplanområdet skråner fra vest mod øst fra kote 40 i det nordøstlige hjørne til kote 35 i det sydøstlige hjørne (En kote er højden for et bestemt terrænpunkt). Da butikken skal have en vandret gulvkote og det omkringliggende terræn skal være tilnærmelsesvist fladt, af hensyn til færdsel med kundevogne mv. Terrænændringer vil primært ske tæt på skel mod de tilstødende ejendomme. Det ventes at den nye butik skal opføres i kote 36,85.

Planområdet ligger inden for det udpegede kulturmiljø i Dalby. Her gælder det at "Nybyggeri (...) skal indpasses i kulturmiljøets helhedspræg, arkitektur og kulturhistorie." I lokalplanen er der derfor fastsat krav om, at facader skal udføres i traditionelle røde/brune tegl, som den øvrige bebyggelse langs Karisevej, at der etableres hæk og minimum tre opstammede træer i plantebæltet langs Karisevej og at pylon/skilt mod Karisevej ikke må overstige 2x1 m (højde x bredde).

Der er tinglyst en vejbyggelinje på ejendommene langs Karisevej. Inden for denne må der ikke etableres anlæg, der kan hindre en fremtidig udvidelse af vejen for eksempel med cykelsti. Med planens realisering vil der blive etableret støttemure mv. på p-pladsen ca. 1 m fra det eksisterende fortov. Det bliver derfor fremover svært at etablere cykelsti på strækningen forbi den kommende butik. Grundet de eksisterende forhold i området er det dog allerede i dag svært at realisere en cykelsti langs Karisevej.

I Trafikanalyse fra maj 2022 har ViaTrafik anvist, hvordan stiforbindelserne mellem skole/fritidsanlæg, dagligvarebutikker og byens boligområder kan udbygges og forbedres ved at udvide den eksisterende sti mellem Heeringvej og Bavnestræde nord for planområdet, samt ved at anlægge en sti mellem nævnte sti og krydset Karisevej/Lindhardsvej. Lokalplan 1100-57 stiller krav om etablering af sidst nævnte sti.

Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2021

Størstedelen (85%) af lokalplanensområde ligger inden for kommuneplanens detailhandelsområde, samt rammeområde D-C1 ”Dalby Bymidte" som blandt andet er udlagt til butiksformål. Den resterende del ligger inden for kommuneplanens rammeområde D-R2 ”Ved Dalby Kirke” og rammeområde D-O3 ”Nordstjernen”.

Kommuneplantillægget justerer afgrænsningen af detailhandelsområdet, og nævnte rammer, så lokalplanområdet i sin helhed ligger inden for den fremtidige afgrænsning af detailhandelsområdet i Dalby og rammeområde D-C1 ”Dalby Bymidte”. Herudover justeres arealrammen for detailhandel i Dalby bymidte, hvorved 500 m² overføres fra arealrammen for udvalgsvarebutikker til arealrammen for dagligvarebutikker.

Aftale om infrastruktur

Der er i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan 1100-57 indgået en frivillig udbygningsaftale om infrastruktur mellem bygherre og Faxe Kommune. Udbygningsaftaler kan indgås jf. Planlovens kap. 5a og omhandler i dette tilfælde ændring af krydset Karisevej/Lindhardsvej til et firbenet signalreguleret kryds, med fodgængerovergange i alle fire ben i krydset. Teknik & Miljøudvalget har på mødet den 8. november 2022 godkendt, at der kan indgås aftale om nævnte forhold. Salling Group er alene forpligtiget til at udmønte udbygningsaftalen såfremt projektet i Lokalplan 1100-57 realiseres. Det præciseres at ansvaret, for afvanding uden for udbygningsaftalens område, er kommunens ansvar for så vidt angår forhold, der ikke er relateret til udbygning af krydset.

Center for Plan & Miljø indstiller,

1. at forslag til kommuneplantillæg nr. 9 vedtages endeligt uden ændringer
2. at forslag til lokalplan 1100-57 vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af rettelsesbladet, og
3. at udbygningsaftalen vedtages endeligt.

Beslutning fra Plan & Kulturudvalget, 9. maj 2023, pkt. 58:

Anbefalet.

Fraværende: Ingen.

I forbindelse med vedtagelse af budget 2023-2026 blev det besluttet, at hjemmehjælp til udvalgte ældreboliger skulle flyttes fra den udekørende hjemmepleje til de nærliggende plejehjem. Ændringen var beregnet til at give en besparelse på 450.000 kr. Det har efterfølgende vist sig, at forslaget ikke indeholdt den forventede besparelse. Senior & Sundhedsudvalget godkendte derfor på mødet den 8. februar 2023, at besparelsesforslaget ikke udmøntes som planlagt, og at hjemmehjælp fortsat bliver ydet af den udekørende hjemmepleje. Samtidig besluttede udvalget, at administrationen skulle genfremsætte alternative besparelsesforslag.

Med denne sag fremlægger administrationen alternativt besparelsesforslag.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2023-2026 blev det besluttet, at øge brugen af velfærdsteknologiske løsninger. Forslaget indeholder i 2023 drifstudgifter på 1,0 mio. kr. til dels ansættelse af en konsulent, der har sit primære fokus på at implementere teknologiske løsninger på sundheds-, pleje- og det sociale voksenområde og dels indkøb af diverse licenser, teknologier mv.

Stillingen som konsulent, med fokus på implementering af velfærdsteknologi, er besat. Vedkommende er tilknyttet projekt "Hjemmeplejen skaber vi sammen" og har været ansat i en midlertidig stilling, der udløber med udgangen af 2023. Vedkommende har derfor allerede kendskab til organisationen og erfaringer med implementering af større tiltag samt kompetencer i forhold til at samarbejde med fag-personale. For at fastholde de kompetencer i Faxe Kommune er den pågældende medarbejder tilbudt en fastansættelse pr. 1. marts 2023. Konsulenten er i 2023 fortsat tilknyttet og løser opgaver i forbindelse med projektet "Hjemmeplejen skaber vi sammen" og vil først fra 2024 beskæftige sig med implementering af velfærdsteknologiske løsninger.

Ovenstående får ikke konsekvenser for arbejdet med velfærdsteknologi i 2023. Det fremgår af sag nr. 40 på udvalgets dagsorden den 13. april 2023 "Orientering om status på brug af velfærdsteknologi", at flere af de indsatser der iværksættes på det teknologiske område rækker ind i hjemmeplejen, hvorfor der vil være et naturligt overlap til projektet "Hjemmeplejen skaber vi sammen".

Det betyder, at lønudgiften i 2023 afholdes af de puljemidler, Faxe Kommune har fået i forbindelse med implementering af "Hjemmeplejen skaber vi sammen". Det betyder også, at i 2023 bliver de afsatte midler til ansættelse af en konsulent med fokus på at øge brugen af velfærdsteknologi ikke anvendt.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at i 2023 anvendes de uforbrugte lønmidler til ansættelse af konsulent med fokus på velfærdsteknologi besparelsen, ved at hjemmehjælp til udvalgte ældreboliger ikke flyttes til nærliggende plejehjem.

Samtidig anbefaler administrationen at besparelsen i 2024-2026 indgår som en del af budget 2024-2027.

Center for Social, Sundhed & Pleje indstiller,

1. at det godkendes, at besparelsen på 450.000 kr. i 2023 dækkes af de afsatte midler til ansættelse af en konsulent med fokus på velfærdsteknologi.
2. at besparelsen på 450.000 kr. i 2024-2026 indgår som en del af budget 2024-2026.
3. at Økonomiudvalget orienteres.

I henhold til Faxe Kommunes "Principper for økonomistyring - bilag 7.1" skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab, når en af følgende betingelser er opfyldt:

• Bruttoudgift udgør 2 mio. kr. eller mere
• Regnskab afviger mere en +/- 30 % fra bevillingen
• Det i øvrigt er fastsat som et krav i forbindelse med anlægsbevillingen

Regnskabets hovedtal kan opgøres således (regnskabet med bemærkninger er vedlagt som bilag):

Staben for Organisation & HR har gennemført og afsluttet "Infrastrukturpuljen 2022".

Der er intet yderligere at bemærke.

Stab for Organisation & HR indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Det fremgår af kommunens gældende "Principper for økonomistyring - Bilag 7.1", at der skal aflægges særskilt anlægsregnskab i følgende tilfælde:

• Bruttoudgift udgør 2 millioner kr. eller mere.

• Regnskab afviger mere +/- 30 % fra bevillingen.

• Det i øvrigt er fastsat som et krav i forbindelse med anlægsbevillingen.

Regnskabets hovedtal kan opgøres således (regnskabet med bemærkninger er vedlagt som bilag):

Anlægget er igangværende, dog er restbudgettet på byrådets møde den 23. marts i punkt 49 besluttet at indefryse.

Center for Ejendomme indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning fra Teknik & Miljøudvalget, 3. maj 2023, pkt. 82:

Anbefales.

Fraværende: Ingen.

Det fremgår af kommunens gældende "Principper for økonomistyring - Bilag 7.1", at der skal aflægges særskilt anlægsregnskab i følgende tilfælde:

• Bruttoudgift udgør 2 millioner kr. eller mere.

• Regnskab afviger mere +/- 30 % fra bevillingen.

• Det i øvrigt er fastsat som et krav i forbindelse med anlægsbevillingen.

Regnskabets hovedtal kan opgøres således (regnskabet med bemærkninger er vedlagt som bilag):

Afvigelsen skyldes flere forskellige forhold, se bilaget for uddybende forklaring.

Center for Ejendomme indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning fra Teknik & Miljøudvalget, 3. maj 2023, pkt. 83:

Anbefales.

Fraværende: Ingen.

Det fremgår af kommunens gældende "Principper for økonomistyring - Bilag 7.1", at der skal aflægges særskilt anlægsregnskab i følgende tilfælde:

• Bruttoudgift udgør 2 millioner kr. eller mere.

• Regnskab afviger mere +/- 30 % fra bevillingen.

• Det i øvrigt er fastsat som et krav i forbindelse med anlægsbevillingen.

Regnskabets hovedtal kan opgøres således (regnskabet med bemærkninger er vedlagt som bilag):

Afvigelsen giver ikke anledning til bemærkninger.

Center for Ejendomme indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning fra Teknik & Miljøudvalget, 3. maj 2023, pkt. 86:

Anbefales.

Fraværende: Ingen.

Det fremgår af kommunens gældende "Principper for økonomistyring - Bilag 7.1", at der skal aflægges særskilt anlægsregnskab i følgende tilfælde:

• Bruttoudgift udgør 2 millioner kr. eller mere.

• Regnskab afviger mere +/- 30 % fra bevillingen.

• Det i øvrigt er fastsat som et krav i forbindelse med anlægsbevillingen.

Regnskabets hovedtal kan opgøres således (regnskabet med bemærkninger er vedlagt som bilag):

Der er ikke bemærkninger til forbruget.

Center for Ejendomme indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning fra Teknik & Miljøudvalget, 3. maj 2023, pkt. 88:

Anbefales.

Fraværende: Ingen.

Det fremgår af kommunens gældende "Principper for økonomistyring - Bilag 7.1", at der skal aflægges særskilt anlægsregnskab i følgende tilfælde:

• Bruttoudgift udgør 2 millioner kr. eller mere.

• Regnskab afviger mere +/- 30 % fra bevillingen.

• Det i øvrigt er fastsat som et krav i forbindelse med anlægsbevillingen.

Regnskabets hovedtal kan opgøres således (regnskabet med bemærkninger er vedlagt som bilag):

Der er et merforbrug på godt 0,4 mio .kr. som svarer til 4,5% i merforbrug. Dette kan primært henføres til ekstraudgifter på flere strækninger.

Center for Ejendomme indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning fra Teknik & Miljøudvalget, 3. maj 2023, pkt. 90:

Anbefales.

Fraværende: Ingen.

Det fremgår af kommunens gældende "Principper for økonomistyring - Bilag 7.1", at der skal aflægges særskilt anlægsregnskab i følgende tilfælde:

• Bruttoudgift udgør 2 millioner kr. eller mere.

• Regnskab afviger mere +/- 30 % fra bevillingen.

• Det i øvrigt er fastsat som et krav i forbindelse med anlægsbevillingen.

Regnskabets hovedtal kan opgøres således (regnskabet med bemærkninger er vedlagt som bilag):

Merforbruget skyldes flere forhold – herunder viste detailprojekteringen, at det var nødvendigt at ekspropriere større arealer end forventet, hvilket medførte øgede udgifter til arealerstatninger og erstatninger i øvrigt

Center for Ejendomme indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning fra Teknik & Miljøudvalget, 3. maj 2023, pkt. 92:

Anbefales.

Fraværende: Ingen.

Det fremgår af kommunens gældende "Principper for økonomistyring - Bilag 7.1", at der skal aflægges særskilt anlægsregnskab i følgende tilfælde:

• Bruttoudgift udgør 2 millioner kr. eller mere.

• Regnskab afviger mere +/- 30 % fra bevillingen.

• Det i øvrigt er fastsat som et krav i forbindelse med anlægsbevillingen.

Regnskabets hovedtal kan opgøres således (regnskabet med bemærkninger er vedlagt som bilag):

Der er intet yderligere at bemærke.

Center for Ejendomme indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning fra Teknik & Miljøudvalget, 3. maj 2023, pkt. 94:

Anbefales.

Fraværende: Ingen.

Kommunerne i Danmark har, jf. statens Natura 2000-planer, en bunden opgave med at bevare og forbedre forholdene for naturtyper og arter, som er sjældne, truede eller karakteristiske i de såkaldte Natura 2000-områder. For hvert Natura 2000-område er der udarbejdet en Natura 2000-plan med målsætninger og indsatsretningslinjer for området. Kommunerne skal herefter arbejde på at få planerne gennemført på ikke statslige arealer.

Vi har derfor i perioden 2015-2022 deltaget i det EU-finansierede projekt LIFE RigKilde sammen med 8 andre kommuner samt Miljø - og Naturstyrelsen. Projektet har haft fokus på at forbedre kvaliteten af naturen i rigkær, kildevæld, og avneknippemoser samt skabe forudsætninger for, at naturtyperne kan brede sig i Natura 2000-områderne. Faxe Kommune har deltaget med et projektområde ude i mosen ved Gammellung, og det omfatter primært private arealer. En del af den projektaftale, som Faxe Kommune har indgået med EU er, at vi skal politisk godkende en plejeplan, som beskriver den efterfølgende pleje i projektområdet.

I projektet er der foretaget flere naturplejeprojekter herunder rydning af opvækst samt etablering af to græsningsfolde. Offentlighedens adgang til arealerne er blevet forbedret ved slåning af stier og opsætning af informationstavler. Og derudover er der blevet udført forundersøgelser, som skulle afdække mulighederne for at forbedre de hydrologiske forhold i og omkring Gammellung.

Plan for den fremtidige drift

Alle initiativerne i Faxe Kommune er gennemført, og nu mangler vi kun at sikre naturplejen i områderne efter, at LIFE-projektet er afsluttet. En fortsat positiv udvikling af naturen i Gammellung sikres ved, at der er blevet udarbejdet en plan for naturplejen for en 10-årig periode. Planen skal vedlægges som bilag til den senest godkendte, kommunale handleplan for Natura 2000-område nr. 163 "Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose".

Planen beskriver følgende:

• Hvilke tiltag der er gennemført som del af LIFE RigKilde-projektet.
• Målsætninger og retningslinjer for den fremtidige naturpleje i Gammellung.
• Plan for vedligeholdelsen af deaf forundersøgelser for at afdække muligheden for forbedring af de hydrologiske forhold i og omkring Gammellung. tekniske anlæg.
• Oversigt over indgåede aftaler med private lodsejere og dyreholder.

Planen resulterer ikke i yderligere forpligtelser for lodsejerne ud over de aftaler, der er indgået som led i EU-projektet. Planen har derfor heller ikke været sendt i offentlig høring, da plejeplanen ikke medfører en væsentlig ændring af den gældende Natura 2000-handleplan, idet den understøtter handleplanens formål og de planlagte indsatser.

Center for Plan og Miljø indstiller, at plejeplanen godkendes.

Beslutning Teknik & Miljøudvalget den 8. november 2022, pkt. 177:

Godkendt.

Fraværende: Ingen.

Supplerende sagsfremstilling 14. december 2022

Plejeplanen for Gammellung Mose er blevet fremlagt for og godkendt af Teknik & Miljøudvalget d. 8. december 2022. Ifølge Delegations- og kompetenceplanen skal planen endeligt godkendes af Byrådet, samt fremlægges for Økonomiudvalget. Til plejeplanen er der blevet udarbejdet en mindre rettelse om, at kommunen kan godkende, at dyrene udsættes tidligere eller hjemtages senere fra arealerne. Dette kun, hvis det bidrager til en positiv naturudvikling af området, og under hensyntagen til dyrenes trivsel. Tilføjelsen fremgår under punkt 5.4 om retningslinjer for driften af arealet, som starter på side 10. Her er der sket en tilføjelse til den øverste retningslinje. Denne tilføjelse vil ikke føre til økonomiske ændringer i forbindelse med vedtagelse af planen.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. december 2022, pkt. 225:

Økonomiudvalget tilbagesendte sagen til Teknik & Miljøudvalget.

Fraværende: Ingen.

Beslutning fra Teknik & Miljøudvalget, 16. januar 2023, pkt. 8:

Anbefalet.

Fraværende: Ingen.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. januar 2023, pkt. 14:

Økonomiudvalget udsatte sagen til næste møde 22. februar 2023.

Fraværende: Dorthe Egede Borg (V) deltog i mødet i stedet for Dorthe Adelsbech (V).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 22. februar 2023, pkt. 32:

Sagen blev taget af dagsordenen og behandles på et senere møde.

Fraværende: Ingen.