Økonomiudvalget - 24-08-2022

Lars Folmann (O) foreslog, at punkt 142 med 1. behandling af budget 2023-2026 tages af dagsordenen, og gennemgås en fornyet behandling, idet budgettet ikke ligger på linje med budgetvejledningen.

For forslaget stemte: Lars Folmann (O).

Imod forslaget stemte: Ole Vive (V), Dorthe Adelsbech (V), Michael Christensen (C), René Tuekær (L), Camilla Meyer (A), Per Thomsen (A), Michelle Frese (F) og Thomas Spange Olsen (Ø)

Forslaget ikke godkendt.

Fraværende: Ingen.

Administrationen har udarbejdet en opfølgning på Faxe Kommunes økonomi henover sommeren med henblik på forventet regnskab for 2022 samt eventuelle konsekvenser for kommende budget 2023.

Fagudvalgene er på deres seneste møder, blevet orienteret om den overordnede vurdering af kommunens økonomi, og efterfølgende en status på udvalgets egen økonomi, særligt om noget har ændret sig siden opfølgningen i foråret. I denne sag er hovedbudskabet omkring fagudvalgenes økonomi samlet i en fælles sag, som økonomiudvalget og byrådet dermed også orienteres om.

Opfølgningen tager udgangspunkt i:

• Det korrigerede budget pr. 30. juni 2022, det vil sige inklusive driftsoverførsler fra 2021.
• Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata, det vil sige den allernyeste viden og eventuelle udfordringer, som er spottet frem mod publicering af dagsordenen.
• Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året, herunder om udviklingen forventes at påvirke kommende budgetår samt overslagsår.

I opfølgningen er der fokus på områder, hvor der forventes væsentlige afvigelser i forhold til budgettet, herunder skønnet ved sidste opfølgning, og som derfor kræver særlig handling eller forklaring. I fortsættelse af forårets opfølgninger er der fortsat behov for fokus på allerede kendte udefrakommende udfordringer, som Ruslands fortsatte angreb på Ukraine og de afledte konsekvenser blandt andet i forhold til den historisk høje inflation til dels afledt af de meget høje energipriser. Der er dog også et fortsat behov for fokus på egne udfordringer, det vil sige de store velfærdsområder.
Der er således et stadigt pres på aktiviteten på det specialiserede børne- og ungeområde, stadigt stigende priser på eksterne tilbud til voksne med særlige behov samt et stadigt pres i hjemmeplejen, der ligger udover demografitilskrivningen og det vedtagne budget. Samlet forhold som både presser servicerammen og kommunens likviditet. Forhold som bør give anledning til et særligt fokus.

Ses der på den samlede økonomi, så er der ingen tvivl om, at situationen i Ukraine fortsat påvirker og fortsat vil gøre det i den kommende periode - både integrationsområdet, indlogering af ukrainere, skole og dagtilbudsområdet er påvirket direkte. Samtidig udgør de høje energi- og brændstofpriser fortsat et økonomisk pres på blandt andet vores ejendomsområde. Der er der for så vidt intet nyt.

Kommunen ser på nuværende tidspunkt ind i et merforbrug i omegnen af 20 mio. kr. i forhold til budgettet, hvoraf udgifterne vedr. Covid-19 og ukrainske flygtninge udgør i omegnen af 10 mio. kr. Da både udgifterne til Covid-19 og de ukrainske flygtninge forventes delvist kompenseret jf. udmelding fra staten, anbefales det at begge områder bliver regnskabsforklaret med henblik på endelig opgørelse af udgifter og kompensationer til de to områder.

Administrationen vurderer at den senest udmeldte serviceramme overskrides med i omegnen af 10-15 mio. kr., idet at det forudsættes at størstedelen af de overførte budgetter fra 2021 også overføres til 2023 set for kommunen under ét.

Forventet regnskab - drift:

Nedenfor ses administrations skøn for året, fordelt på udvalg. Yderligere bemærkninger til afvigelser kan ses i sagerne fra de respektive fagudvalg - disse er vedhæftet som bilag. (kommer efter fagudvalgsbehandlingerne)

Fælles for alle fagudvalg er, at de skønnede udgifter vedr. Ukraine og Covid-19 er holdt for sig selv og opgjort nederst i ovenstående tabel. Dette skyldes statens udmelding om, at udgifterne hertil ikke må belaste det øvrige serviceniveau. KL har i juni måned fremsendt den seneste tekniske serviceramme, og her bemærkes det samtidig at servicerammen ikke forlods er korrigeret svarende til kompensationen vedr. udgifter til håndtering af hverken Covid-19 eller fordrevne fra Ukraine. Merudgifterne til ukrainere på integrationsområdet (ej service) er også isoleret fra det øvrige skøn. På denne måde er det muligt at følge udgiftsniveauet.

Kommunen har på nuværende tidspunkt modtaget foreløbig kompensation med midtvejsreguleringen, men da det er uvist om der kommer flere penge fra staten, evt. med økonomiaftalen for 2024, er det administrationens anbefaling, at isolere både udgifterne og kompensationerne med henblik på at opgøre og forklare det samlet set i regnskabet for 2022.

Siden opfølgningen som blev behandlet på møderne i juni, ses der forbedring i skønnet hos Beskæftigelses & Integrationsudvalget. Særligt ser det på nuværende tidspunkt ikke ud til, at niveauet af antallet af ukrainere i Faxe er så højt, som Rigspolitiets kommunefordelte udmelding, og derfor skønnes det at koste i omegnen af 2 mio. kr. mindre i 2022 på integrationsområdet.

Hos Børn & Læringsudvalget ser det ud til at 2022 ender med et merforbrug i omegnen af 7 mio. kr. Dette skøn er under forudsætning af, at handleplanen vedr. det specialiserede børne- og ungeområde får fuld effekt i 2022, da der her fortsat er tale om en usikkerhed i spændet mellem 5 -10 mio. kr. i merforbrug.

Hos Senior & Sundhedsudvalget er der sket en stigning i skønnet af merforbrug fra seneste skøn på ca. 4 mio. kr. Denne vækst skyldes hjemmeplejen, hvor der ses en fortsat større aktivitet (visiterede timer) end der var forudsat for 2022, hvilket har medført store udgifter til vikarer i hjemmeplejen, dette til trods for at der løbende rekrutteres til distrikterne.

Som nævnt ovenfor, modtog kommunerne på baggrund af økonomiaftalen for 2023, et nyt teknisk beregnet sigtepunkt for serviceudgifterne (serviceramme). Dette sigtepunkt består af den oprindelige serviceramme tillagt blandt andet ny PL, lov- og cirkulæreprogrammet, samt andre små reguleringer. Tilsammen betyder det, at kommunen må afholde serviceudgifter for ca. 1.775 mio. kr. og derudover kommer udgifterne til de ukrainske flygtninge og Covid-19.

Serviceramme og betydning af budgetoverførsler.

Kommunens skøn fordeler sig således i forhold til service/ej service:

Her er også Covid-19 og Ukraine udgifter isoleret og opgjort for sig. Ovenstående skøn på serviceudgifter på ca. 1.804 mio. kr. betyder, at den nye serviceramme overskrides med i omegnen af 30 mio. kr. Årsagen til at skønnet for serviceudgifterne udgør så stor en overskridelse, skal ses i sammenhæng med at der fra 2021 til 2022 blev overført budgetter i omegnen af 29 mio. kr., som påvirker serviceudgifterne.

Administrationen vurderer dog, at der ikke er behov for tilpasning på nuværende tidspunkt. Princippet for overførsler mellem budgetår tilsiger, at for at de samlede årlige overførselssager kan rummes indenfor den udmeldte serviceramme sigtes der efter, at det beløb, der føres ind i budgetåret, også tilnærmelsesvis svarer til de samlede beløb, der føres ud af budgetåret. På den måde minimeres påvirkningen af årets økonomi.

Byrådet har i foråret 2022 arbejdet med og besluttet en ny økonomisk strategi, som siger, at kommunen skal efterleve aftaler mellem KL og regeringen, hvorfor det er altafgørende for overholdelse af servicerammen, at der fortsat udvises tilbageholdenhed på alle fagområder, således at der ved regnskabets afslutning kan føres i omegnen af de 29 mio. kr. ud af året og ind i 2023.

Center for Økonomi vurderer dog, at der på baggrund af den historisk høje inflation kan være usikkerhed om, hvorvidt det er muligt at udvise så stor tilbageholdenhed, som det kræves for at overholde servicerammen. Særligt belaster energipriserne kommunens serviceudgifter, hvilket betyder at servicerammen med al sandsynlighed vil blive overskredet med i omegnen af 10 mio. kr. svarende til merudgifter på el, gas og brændstof.

Forventet regnskab - Anlæg:

Det samlede anlægsbudget udgør fortsat i omegnen af 100 mio. kr. og der skønnes, i lighed med sidste opfølgning, et lille mindreforbrug som henføres til anlægget vedr. renovering af broer og bygværker. Dette skyldes at der skal opnåes myndighedstilladelse til igangsættelse af projekterne.

Skønnene på de enkelte anlæg er vedhæftet som bilag.

Når administrationen skønner at bruge størstedelen af anlægsbudgettet er det på baggrund af forventningen om at igangsatte anlægsprojekter udføres indenfor budgetåret. Det vil sige at der som udgangspunkt ikke bør overføres uforbrugte anlægsbevillinger til 2023. Virkeligheden er dog en anden - ses der tilbage på bare de seneste 3 år, har byrådet besluttet at overføre anlægsbevillinger i spændet mellem 31-51 mio. kr. Årsagen hertil kan selvfølgelig skyldes flere ting, fx. at entreprenørerne er forsinkede, Covid-19 nedlukningen og at det udførte anlæg ikke er faktureret til kommunen inden lukning af regnskabet.

Center for Økonomi vurderer på baggrund af ovenstående, at det reelle anlægsskøn for 2022 udgør i omegnen af 66 mio. kr., under forudsætning af at der overføres ca. 30 mio. kr. til 2023.

Økonomisk strategi - opfølgning på styringsmålene:

Nedenfor ses resultatet af administrations samlede skøn på indtægter, driftsudgifter, anlægsudgifter, samt finansielle poster:

Skønnet for tilskud og udligning afviger med ca. 15,9 mio. kr. siden skønnet i foråret. Dette skyldes at adminstrationen denne gang har indarbejdet midtvejsreguleringen og kompensationer for Covid-19 og Ukraine(driftsudgifter). Dertil er en forventning om merudgift på de finansielle konti vedr. regulering af KMF.

Ved sidste opfølgning var administration usikre på størrelsen af den varslede negative midtvejsregulering af overførselsområdet - vurderingen lød på mellem 20-30 mio. kr. Det udmeldte beløb til afregning kom medio sommeren, og ligger lige under 20 mio. kr.

Alt i alt ser ændringerne for tilskud og udligning således ud, og finansieres af kassebeholdningen;

Dermed har ovenstående ikke budgetmæssig virkning, men påvirker udelukkende kommunens likviditet.

I ovenstående resultatoversigt ses det at administrationens skøn udgør et træk på kassebeholdningen på ca. 90 mio. kr. Når Center for Økonomi skal vurdere hvorvidt at styringsmålene i den økonomiske strategi overholdes, så indarbejdes forventningen til overførsler på ca. 29 mio. kr. på driften, samt ca. 30 mio. kr. på anlægssiden.

Dermed udgør et reelt kassetræk i 2022 i omregnen af 30 mio. kr., hvilket påvirker likviditeten nedadgående, da budgettet blev vedtaget med en forventning om at lægge mere end 20 mio. kr. i kassen. Hertil skal nævnes at opsparingen til svømmehal ikke er en del af ovenstående opgørelse i og med at opsparingen ikke har virkning på kassetrækket, men udelukkende likviditetsmæssig virkning.

Det forventede øgede kassetræk i 2022 ændrer tillige udgangspunktet for Budget 2023 i negativ retning og udfordrer dermed i negativ retning den overholdelsen af økonomiske strategi i budgetudarbejdelsen for 2023.

Center for Økonomi indstiller, at:

1. Orienteringen tages til efterretning, samt
2. Fagområder har fokus på tilbageholdenhed, således at budgetoverførsler til 2023 er i størrelsesorden af overførslerne fra 2021.

Beslutning i Beskæftigelses & Integrationsudvalget den 15. august 2022, pkt. 78:

Godkendt.

Michael Christensen (C) deltog i mødet i stedet for Mikkel Dam (I).

Beslutning i Socialudvalget den 15. august 2022, pkt. 81:

Godkendt.

Beslutning i Plan & Kulturudvalget den 16. august 2022, pkt. 101:

Godkendt.

Fraværende: Henrik Aakast (V) deltog i mødet i stedet for Erik Rasmussen (V).

Beslutning i Teknik & Miljøudvalget den 16. august 2022, pkt. 136:

Godkendt.

Fraværende: Henrik Rützou Aakast (V) deltog i stedet for Erik Rasmussen (V).

Beslutning i Senior & Sundhedsudvalget den 17. august 2022, pkt. 93:

Godkendt.

Fraværende: Jørgen Richardt Nielsen (A) deltog i mødet i stedet for Steen Enshelm Andersen (A).

Beslutning i Børn & Læringsudvalget den 18. august 2022, pkt. 93:

Godkendt.

Per Thomsen (A) deltog i mødet i stedet for Steen Andersen (A).

Vejen til et budget i balance for 2023-2026 er blevet vanskeliggjort af forskelligartede udfordringer, der er dukket op undervejs i løbet af budgetprocessen. Det drejer sig i hovedlinjer om følgende:

• Øget usikkerhed om udviklingen i samfundsøkonomien
• En voldsomt stigende inflation
• En forventning om et overordnet kassetræk i regnskabet for 2022 i forhold til det vedtagne budget for 2022, og dermed en lavere forventning til likviditeten ultimo året
• Forventning om stigende udgifter til kommunens velfærdsområder som følge af demografi- og aktivitetsberegninger
• En positiv udvikling i kommunens indtægtsgrundlag, der dog desværre ikke tilvejebringer et øget økonomisk råderum, som følge af at nye forudsætninger for udviklingen af priser og lønninger markant har opskrevet driftsbudgetterne

Usikkerhed om udviklingen i samfundsøkonomien, inflation og forudsætninger for økonomien i 2022

Ulig tidligere år, er de væsentligste stød til kommunens økonomi kommet eksternt fra. Der er stor usikkerhed om, hvordan samfundsøkonomien vil udvikle sig fremadrettet som følge af, at inflationen er på et niveau, der ikke er set højere siden 1983, og forventningerne til den fremtidige økonomiske vækst, er skruet kraftigt ned.

Som følge af de voldsomme prisstigninger, er forudsætningerne for overholdelse af budget 2022 også kommet under et væsentlig pres. Siden budgettets vedtagelse er der overført midler ind i 2022 fra 2021, der er udmeldt en negativ midtvejsregulering, og det forventede regnskab viser, at der er pres på flere af kommunens områder. Samlet set forventes nu et kassetræk i indeværende år. Det betyder også, at skønnet for gennemsnitslikviditeten pr. 31. december 2022 er sænket, og det forværrer væsentligt udgangspunktet for det kommende budget, fra en forventning om en gennemsnitslikviditet ultimo 2022 på 173 mio. kr. til en forventning på 144,4 mio. kr. i gennemsnitslikviditet.

Ændringer på driftsudgifterne

I løbet af foråret beregnes det også, hvad det vil koste næste år, at drive kommunen med samme serviceniveau. På børne- og ungeområdet samt på ældreområdet beregnes dette som demografiregulering. Der beregnes aktivitetsregulering på beskæftigelsesområdet, på det specialiserede børne- og ungeområde samt voksenspecialområdet.

Samlet set har der været et løft på 14,1 mio. kr. i 2023, for at kunne drive kommunen i samme serviceniveau til næste år.

I dette samlede tal, er det dog væsentligt at skille service- og ej-serviceudgifter ad, da der er en række reguleringer i nedadgående retning, mens reguleringen på serviceudgifterne er tilsvarende større.

Nedenfor ses demografi- og aktivitetsreguleringerne på serviceudgifterne:

Og nedenfor ses demografi- og aktivitetsreguleringerne på ej-serviceudgifter:

Samlet set betyder det altså en likviditetsvirkning på 14,1 mio. kr., men også et løft af serviceudgifterne på 29 mio. kr. Heraf er 18,1 mio. kr. ufinansieret og uden et tilsvarende løft af servicerammen, da Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen for budget 2023 ikke indeholdt et løft til udgiftsstigningerne på socialområdet.

Indtægter og nye forudsætninger for pris og lønfremskrivning

Henover sommeren er indtægtsgrundlaget for budgettet blevet udarbejdet. Der ses en positiv udvikling i kommunens indtægtsgrundlag, der alle år betyder flere indtægter end der var skønnet i den oprindelige budgetramme. Samtidig er også de nye skøn for udviklingen af priser- og lønninger blevet rullet ud på driftdbudgetterne, der markant har opskrevet udgifterne. Netto er det økonomiske råderum derfor ikke forbedret, på trods af en positiv nyhed på indtægtssiden.

Nedenfor ses de to store reguleringer der er foretaget hen over sommeren, og nettovirkningen deraf.

På den baggrund har administrationen udarbejdet et budgetforslag i balance, som lever op til de målsætninger der er fastsat i kommunens økonomiske politik. Det administrative budgetforslag der sendes til 1. behandling, beskrives i hovedtræk nedenfor.

Det administrative budgetforslag i hovedtræk

I budgetforslaget er der indarbejdet budgetreduktioner på i alt 27,9 mio. kr. i 2023 stigende til 40,7 mio. kr. i 2026.

Der er ikke indlagt større ikke-udmøntede besparelser ind i budgettet, men der er heller ikke blevet fravalgt nogle af de besparende forslag, der er blevet udarbejdet i forårets proces. Dette er af hensyn til overholdelse af den udmeldte vejledende serviceramme fra KL, samt af hensyn til en likviditetsmæssig udvikling, der skal være i overensstemmelse med den økonomiske politik. Alle besparelsesforslag kan ses i materialet til 1. behandling af budgettet.

I det administrative budgetforslag er der indarbejdet opprioriteringer på 9,2 mio. kr., ud af de 25,1 mio. kr. der var i samlede forslag til opprioriteringer.

De indarbejdede opprioriteringer i administrationens budgetforslag omfatter budgetposter, der skal understøtte sikker drift og uundgåelige merudgifter, mens nye forslag og forslag med karakter af serviceudvidelser er blevet fravalgt. Dette er igen ud fra et hensyn til den vejlende serviceramme, samt for at tilvejebringe likviditet, for at kunne leve op til kravet i den økonomiske politik.

I lighed med tidligere år, skal der træffes politisk beslutning om at annullere konkrete budgetreduktionsforslag eller tage nogle af de fravalgte opprioriteringsforslag ind igen.

Opfølgning på de politiske målsætninger

Nedenfor følges der op på de 4 målsætninger er gældende for Faxe Kommunes økonomiske politik:

1. Et gennemsnitligt overskud på ordinær drift på minimum 60 mio. kr. set over en 4-årig periode (budgetåret og 3 budgetoverslagsår).

2. En gennemsnitlig likviditet efter kassekreditreglen på minimum 100 mio. kr., set over en 4-årig periode (budgetåret og 3 budgetoverslagsår), hertil skal tillægges likviditetsvirkningen af en eventuel opsparing.

3. Efterlevelse af økonomiaftaler mellem KL og regeringen

Det administrative budgetforslag overholder de teknisk beregnede service- og anlægsrammer udmeldt af KL.

4. Muligheder for låneoptagelse kan udnyttes til investeringer i kommunen

Der er indarbejdet låneoptag til de poster, der er automatisk låneoptagelse til.

Samlet set lever budgetforslaget dermed op til de økonomiske målsætninger i Faxe Kommunes økonomiske politik

Budgetforslaget er som følgende:

Budgetforslaget er baseret på følgende forudsætninger og hensyn:

Indtægter

Det er forudsat i budgetforslaget, at Byrådet vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, samt uændret skatteprocent og grundskyldspromille:

I de generelle budgetbemærkninger beskrives ændringerne på indtægtssiden, samt de foreløbige forudsætninger for beregning af en eventuel gevinst ved en selvbudgettering i 2023. Frem imod 2. behandlingen af budget 2023-2026 vil administrationen foretage en nærmere analyse af fordele og ulemper ved at vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i forhold til at vælge at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget.

Driftsudgifter

I økonomiaftalen for 2023 er de kommunale udgifter til service fastsat til 287,4 mia. kr. I administrationens budgetforslag er de samlede serviceudgifter på 1.823,0 mio. kr., og således 0,2 mio. kr. under den vejledende ramme.

Derudover er der afsat 735 mio. kr., som ikke er serviceudgifter. Det er udgifter til blandt andet overførselsudgifter og kommunens medfinansiering af driften af regionens sygehuse. Ændringerne på driften beskrives overordnet i de generelle budgetbemærkninger, og på udvalgsniveau i udvalgenes budgetbemærkninger.

Anlægsudgifter

Det administrative budgetforslag indeholder forslag til ny investeringsoversigt (anlægsbudget) for budget 2023-2026. I forhold til investeringsoversigten fra budgetrammen er der indarbejdet en række ændringer ud fra følgende hensyn:

1. Der er foretaget en re-periodisering af anlæg til de år, de forventes opført.
2. Der er indarbejdet en række reduktioner af allerede vedtagne anlægspuljer. Anlægspuljer omfattet af kontraktlige forpligtelser er undtaget.
3. Det har været nødvendigt at reducere i det generelle anlægsniveau, og derfor er anlægget af omfartsvejen ikke med i det administrative budgetforslag. Der vil skulle findes finansiering til anlægget i løbet af budgetprocessen, hvis anlægget skal være en del af det endelige budget, på anlæg og/eller på andre poster.
4. Der er indarbejdet en række forslag til nye anlægsprojekter, som har karakter af ”nødvendige anlæg” til tilstrækkelig opretholdelse af kommunens infrastruktur – både fysisk og digitalt.

Finansielle poster

I budgetforslaget er der forudsat et låneoptag på 9 mio. kr. i 2023 og 2024, samt 5 mio. kr. i 2025 og 2026. Det er til poster der har automatisk låneadgang, anlægsprojekter med sigte på energioptimering og lån til indefrosne ejendomsskatter.

Under finansforskydninger ligger fortsat en opsparing til en ny svømmehal på 10 mio. kr. årligt. Opsparingen forudsættes ikke anvendt i budgetperioden, og forudsættes derfor som uforbrugt i prognosen for likviditetsudviklingen.

Likviditet

Den gennemsnitlige likviditet er udtryk for et løbende gennemsnit af de sidste 365 dages likviditet. Den gennemsnitlige likviditet vil med det foreliggende budgetforslag 2023-2026 ramme et niveau på 134,1 mio. kr. ved udgangen af 2023 og 177,2 mio. kr. ved udgangen af 2026.

Hensynet til likviditetsudviklingen skal ses som det bærende i det forelagte budgetforslag. Kravet til likviditeten er stigende, eftersom der skal ske opsparing til svømmehal i Haslev jf. den økonomiske politik, og det afføder et behov for tilbageholdenhed generelt. Det nye udgangspunkt for gennemsnitslikviditeten ved ultimo 2022 har gjort udfordringerne med at overholde den økonomiske politik væsentligt større.

Det har nødvendiggjort et budget, hvor der ikke er fravalgt nogen budgetreduktioner, hvor de opprioriteringer der er prioriteret udelukkende understøtter sikker drift og uundgåelige merudgifter, mens de forslag der udvider servicen ikke er med, og det er årsagen til, at det har været nødvendigt at skære markant ned i anlægsplanen.

Den videre proces

Budgettet behandles første gang i Byrådet den 1. september 2022.

Der er frist for politiske ændringsforslag den 3. oktober 2022 kl. 12.

Bilagsliste

• Generelle budgetbemærkninger - Bind 1 (Er ikke færdigt ved dagsordenens udsendelse, og vedhæftes dagsorden ved en genpublicering den 21/8)
• Budgetbemærkninger på udvalgsområderne - Bind 2
• De budgetreduktionsforslag og opprioriteringer der er indeholdt i budgetforslaget, og dermed sendes i høring, er samlet i bilag udvalgsvist med titlerne "Oversigt og forslagskatalog". (Er ikke færdigt ved dagsordenens udsendelse, og vedhæftes dagsorden ved en genpublicering den 21/8)

Center for Økonomi indstiller, at Økonomiudvalget

1. Sender budgetforslag 2023-2026 til Byrådets 1. behandling.
2. Sender budgetforslaget med tilhørende katalog over budgetreduktioner og opprioriteringsforslag i høring i perioden 25. august - 9. september.
3. Beslutter, at budgetforslag 2023-2026 overgår til 2. behandling.

Seniorrådets kommentarer:

SR har tidligere bidraget med bemærkninger vedr.
socialudvalget og senior og sundhedsudvalget.s dagsordener vedr. budget 2023og frem. Bl.a har vi udtalt stor bekymring vedr. §82

Social Udvalget:

SOU-CSSR-RO3:

SR. er meget bekymret for, hvad det reelt betyder for de mennesker, der frekventerer de væresteder, der aktuelt og igennem mange år har været et fint og godt tilbud til mange mennesker, med forskellige vanskeligheder og behov. Og det gælder både de Kommunale samt de private.

Senior og sundhedsudvalget:

SSU-CSSP-OPO2:

SR ser med stor alvor på det fakta, at det politisk ikke
prioriteres, at højne de rekrutterings - og arbejdsmæssige udfordringer, vi står overfor i årene frem.

SSU-CSSP-RO5:

SR har tidligere til udvalget udtalt stor bekymring for denne model. Det drejer sig om tre plejehjem og nærliggende ældreboligerne i Faxe Kommune. Der er aktuelt reelt ikke et kendskab til hinanden- hverken som borger eller medarbejdere. Og arbejdsindsats og arbejdstilgange er meget forskellige i en hverdag på plejehjemmet contra en hjemmehjælpers besøg hos en borger i en ældrebolig.

Plan og kulturudvalget:

PKU-CKFB-RO1:

SR
kan bestemt ikke bifalde, at lukke mikrobibliotekerne i Rønnede og Karise. Det betyder alverden
for ældre borgere, at havde lånemulighed tæt ved.

PKU-CKFB-RO2:

PKU-CKFB-RO3:

SR kan ikke anbefale en reduktion af disse to særlige områder, som jo primært arbejder med støtte
til frivilligt social arbejde
OG
aktiverende og forebyggende
tilbud for ældre borgere. Det er en mangfoldighed af frivillige og andre, der igangsætter og sikre et bredt tilbud for borgere i Faxe Kommune på mange områder. Konsekvens kan blive, at det bliver endog meget dyrt for Kommunen
på sigt, såfremt nogle af disse tilbud forsvinder.

Sluttelig skal der lyde en forundren over, at det budgetforslag, Rukllende Borgerservice, som SR fremsendte til Byrådet i Juni mdr. på ingen måde optræder i et eneste budgetkatalog eller på de forskellige udvalgs møder med bemærkninger eller konkrete udsagn . Dette forslag er efter vores mening forbigået samtlige politikere samt direktionen med larmende tavshed. Dette er ikke tilfredstillende og opleves aldeles ubehageligt.
Såfremt det handler om, at der indtil sidste udkald i oktober arbejdes med adm. Budget, og dermed med en forventning om, at vi skal fremsende vores budget forslag - Rullende Borgerservice - sammen med vores høringssvar i september, så havde det klædt alle at sige dette til os. Det kan vi godt klare at få besked på.

Status på sygefraværet

Det samlede sygefravær for hele kommunen er for 1. kvartal på 7,7 %, mens det i 2. kvartal er på 7,3 %. Det samlede sygefravær for 1. og 2. kvartal 2022 er på 7,3 % hvilket er væsentligt højere end samme periode i 2021, hvor sygefraværet lå på 5,4 %. Årsagen til dette er de høje smittetal med Covid-19 i januar, februar og marts 2022 (bilag 1).

Nedenstående tabel viser udviklingen i sygefraværet for 2. kvartal 2022 sammenholdt med samme periode i 2021.

Det samlede sygefravær for hele kommunen i 2. kvartal svarer i store træk til niveauet for sygefraværet i 2021. Gennemsnittet for de tre måneder i 2. kvartal viser et fald på 0,1%. Resultatet er naturligvis utilfredsstillende, når man tager indsatsen med at nedbringe sygefraværet i betragtning. Det er fortsat Center for Børn, Unge & Familier (CBUF) og Center for Social, Sundhed & Pleje (CSSP), der er de primære drivere af sygefraværet.

Da Covid-19 ikke længere kategoriseres som samfundskritisk sygdom, er der ikke særlige regler for sygedagpengerefusioner og dermed er det heller ikke længere muligt at skille Covid-19 fraværet fra anden fravær.

Igangværende indsatser

Som beskrevet i forrige kvartalsvise status på sygefraværet er der gang i følgende indsatser:

• Fokus på kvaliteten og systematikken i afholdelse af nærværssamtalen

• Understøttelse af TRIO’er¹ på arbejdspladser (tema på arbejdsmiljødagen d. 19. maj 2022)

• Forpligtende opfølgning i ledelseskæden

• Test af nyt trivselskoncept (Howdy) og ledelsessamtalen

• Onboarding af nye ledere

• Målrettet indsats for nedbringelse af sygefraværet (STAR) i CBUF og CSSP (I efteråret afholdes der kurser i jura og den gode nærværssamtale)

¹ TRIO er samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.

Som en konsekvens af den manglende udvikling i at reducere sygefraværet, supppleres ovenstående indsatser med et opfølgende møde med centercheferne i CBUF og CSSP. Her tages der, 3 måneder i træk, udgangspunkt i en liste over de konkrete arbejdspladser, der har et sygefravær over landsgennemsnittet for deres område. Efterfølgende vurderer centercheferne, sammen med lederne på de pågældende arbejdspladser, hvilke ekstra indsatser der skal iværksættes for at nedbringe sygefraværet og om HR skal involveres.

Sygefraværsdata

På grund af skiftet af lønsystem har ledernes adgang til sygefraværsdata være begrænset. HR Udvikling har nu fået genetableret opsætningen i det system (Targit), som viser den enkelte arbejdsplads´ sygefravær. Alle ledere får derfor i starten af september måned adgang til at se og følge sygefraværet på deres arbejdsplads i Targit helt ned på individ niveau.

Stab for Organisation & HR indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Hver kommune kan kun blive udvalgt til at indgå en velfærdsaftale på ét velfærdsområde, men kommunerne kan tilkendegive en prioriteret frisættelse af velfærdsområder overfor KL.

Udvælgelsesprocessen om velfærdsaftaler kører i to spor, således at der til beskæftigelsesområdet var en tilkendegivelsesfrist den 8. august 2022, og til de tre andre velfærdsområder er fristen den 30. september 2022. Vedhæftet sagen er brevene fra KL om udvælgelsesprocesserne.

Velfærdsområde (første spor):

• Beskæftigelse

Velfærdsområder (andet spor):

• Folkeskole
• Dagtilbud
• Ældre

Byrådet blev informeret om velfærdsaftale på beskæftigelsesområdet på byrådsmødet den 22. juni 2022. Der er politisk flertal i Byrådet for at tilkendegive ønske om velfærdsaftale på beskæftigelsesområdet, og derfor har administrationen indgivet tilkendegivelse til KL herom indenfor fristen.

Beskæftigelsesområdet var ikke omfattet af den første runde, hvor et antal kommuner blev frisat, og derfor kører det nu i et selvstændigt spor. Udpegningen af velfærdskommuner på beskæftigelsesområdet skal ske inden udpegning på de øvrige velfærdsområder, og KL oplyser at målet er at udpegning sker umiddelbart efter sommerferien. Der foreligger ikke en egentlig politisk aftale om velfærdsaftalen på beskæftigelsesområdet, hvorfor detaljer omkring velfærdsaftalen ikke er kendte på nuværende tidspunkt. De kommuner, der ikke bliver valgt som velfærdskommune på beskæftigelsesområdet har mulighed for at melde ind med deres ønsker på de tre andre områder. Såfremt Faxe Kommune udpeges, så kræver det en politisk godkendelse. På sagen er vedhæftet et notat om velfærdsaftale på beskæftigelsesområdet samt en pixi-publikation om en mere fleksibel beskæftigelsesindsats.

Der pågår forhandlinger på Christiansborg om en politisk aftale på skole- og dagtilbudsområdet, hvor det forventes, at der snarest vil blive indgået en aftale. Såfremt der inden mødet i udvalget foreligger en politisk aftale, vil denne blive tilsendt til orientering og vedhæftet med referatet. Der udarbejdes et notat om folkeskoleområdet, som vedhæftes dagsordenen inden økonomiudvalgsmødet.

Der er indgået en bred politisk aftale på Christiansborg om velfærdsaftaler på ældreområdet, vedhæftet som bilag.

KL har igangsat et fælleskommunalt program for velfærdsforsøg, hvor formålet er at understøtte kommunernes arbejde og sikre opsamling, erfaringsudveksling og koordination på tværs af kommuner. I første omgang inviterer KL til et inspirationswebinar om muligheder og potentialer på de tre områder, folkeskole-, dagtilbuds- og ældreområdet, hvor formålet er at understøtte processen med kommunens beslutning om, hvilket af de 3 områder kommunen ønsker frisat. Webinaret vil blive afholdt primo september.

Den politiske proces er således, at henholdsvis Senior & Sundhedsudvalget for ældreområdet, og Børn & Læringsudvalget for folkeskole- og dagtilbudsområdet på møder i august har drøftet, hvorvidt der ønskes indgåelse af en velfærdsaftale. Økonomiudvalget drøfter indstillingerne fra udvalgene, og tilkendegiver en anbefaling overfor byrådet, som træffer beslutning på møde den 1. september.

Senior & Sundhedsudvalget har i møde den 17. august tilkendegivet at de ikke anbefaler indgåelse af velfærdsaftale på ældreområdet.

Børn & Læringsudvalget har i møde den 18. august tilkendegivet, at de anbefaler indgåelse af velfærdsaftale på folkeskoleområdet.

Idet KL's inspirationswebinar først ligger efter byrådets beslutning, og fristen for kommunens tilkendegivelse er den 30. september, foreslås det, at der tages forbehold for prioriteringen af velfærdsområde, således at det delegeres til Økonomiudvalget at kunne ændre på byrådets prioritering.

Stab for Organisation & HR indstiller, at:

1. Hvis beskæftigelsesområdet udpeges til velfærdskommune, så indgås denne aftale, og der søges ikke om frisættelse fra øvrige områder.
2. Såfremt beskæftigelsesområdet ikke udpeges, så udvælges folkeskoleområdet til at indgå velfærdsaftale.

Det følger direkte af retssikkerhedsloven, at Social- og Ældreministeren hvert år skal offentliggøre et kommuneopdelt danmarkskort over omgørelsesprocenterne på socialområdet for det foregående år. Det vil sige det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service (jf. retssikkerhedslovens § 84 a). Videre følger det af samme lov, at kommunalbestyrelsen (i Faxe Kommune byrådet) på et møde inden årets udgang skal behandle det offentliggjorte danmarkskort for pågældende kommune (jf. retssikkerhedslovens § 79 b).

Byrådet har den 12. december 2019 vedtaget, at danmarkskortene skal behandles i fagudvalgene inden behandling i Økonomiudvalg og Byråd. Med denne sag fremlægges Social- og Ældreministerens danmarkskort for 2021 for Socialudvalget, Børn & Læringsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Selvom det ikke er lovbestemt, har det gennem en årrække være fast praksis i Faxe Kommune at fremlægge Ankestyrelsens statistikker én gang årligt i de relevante fagudvalg sammen med en gennemgang af årsagerne til Ankestyrelsens afgørelser. I maj 2022 er Ankestyrelsens afgørelser i klagesager for 2021 derfor fremlagt for hhv. Socialudvalget, Beskæftigelses & Integrationsudvalget, Senior & Sundhedsudvalget samt Børn & Læringsudvalget med fokus på afgørelser inden for de enkelte fagudvalgs ansvarsområder. Både Socialudvalget og Børn & Læringsudvalget er derfor allerede blevet præsenteret for omgørelsesprocenterne på deres områder.

Omgørelsesprocenter

Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen.

Når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter, anvendes tre begreber:

• Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer i afgørelsen.
• Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler væsentlige oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.
• Ændring/Ophævelse: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som omgøres det vil sige, som enten ændres, ophæves eller hjemvises (dvs. evt. klager som Ankestyrelsen afviser at behandle tæller ikke med).

Socialområdet dækker over alle bestemmelser i serviceloven, hvor der kan klages til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse. Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen, men fortæller ikke noget om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling. For en uddybning henvises til læsevejledning til danmarkskort over omgørelsesprocenter, der er vedlagt som bilag nr. 1.

Social- og Ældreministerens kommuneopdelte danmarkskort

Social- og Ældreministerens kommuneopdelte danmarkskort består af tre kort:

• kort over omgørelsesprocenter på socialområdet
• kort over omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet
• kort over omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet

På kort over omgørelsesprocenter på socialområdet generelt indgår alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang. Kortet indeholder både de bestemmelser, der indgår i de specifikke danmarkskort for henholdsvis voksenhandicapområdet og børnehandicapområdet, og en række andre bestemmelser på tværs af børne- og voksenområdet herunder ældreområdet.

På kort over omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet indgår afgørelser vedrørende pasningstilbud, hjemmetræning m.m. (§§ 32, 32a, 36, 39-401), merudgiftsydelse (§ 41), tabt arbejdsfortjeneste (§§ 42- 43) og personlig hjælp og ledsagelse (§§ 44 – 45).

På kort over omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet indgår afgørelser vedrørende kontante tilskud (§ 95), borgerstyret personlig assistance (§ 96), ledsageordning (§ 97) og merudgifter (§ 100).

De tre kort findes på Social- og Ældreministeriets hjemmeside under følgende link:

https://sm.dk/danmarkskort/2022/jun (åbnes ved at kopiere linket til en browser samt acceptere cookies). Herudover fremgår de tre kort af bilag 2.

Kort over omgørelsesprocenter på socialområdet generelt

Ankestyrelsen har truffet 57 afgørelser på socialområdet generelt i 2021. I 15 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocenten på 26 %, heraf er 7 % ændret eller ophævet og 19 % er hvemvist. Det betyder samtidig, at 74 % af kommunens afgørelser er stadfæstet.

Til sammenligning ligger omgørelsesprocenten på landsplan på socialområdet generelt for 2021 på 31,8 %, hvoraf 7,7 % er ændret eller ophævet og 24,1 % er hjemvist, mens 68,2 % er stadfæstet.

Kort over omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet

Ankestyrelsen har truffet ni afgørelser på børnehandicapområdet i 2021. I én af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocenten på 11 %, den omgjorte sag er enten ændret eller ophævet. Ingen sager er hvemvist. Det betyder samtidig, at 89 % af kommunens afgørelser på børnehandicapområdet er stadfæstet.

Til sammenligning ligger omgørelsesprocenten på landsplan på på børnehandicapområdet for 2021 på 35,9 %, hvoraf 11,2 % er ændret eller ophævet og 24,7 % er hjemvist, mens 64,1 % er stadfæstet.

Kort over omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet

Ankestyrelsen har truffet tre afgørelser på voksenhandicapområdet i 2021. I én af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocenten på 33 %, den omgjorte sag er hvemvist, ingen sager er ændret eller ophævet. Det betyder samtidig, at 67 % af kommunens afgørelser på voksenhandicapområdet er stadfæstet.

Til sammenligning ligger omgørelsesprocenten på landsplan på på voksenhandicapområdet for 2021 på 34,3 %, hvoraf 4,9 % er ændret eller ophævet og 29,4 % er hjemvist, mens 65,7 % er stadfæstet.

Udvikling i omgørelsesprocenter fra 2019 til 2021

Oversigten viser udviklingen i omgørelsesprocenter for Faxe Kommune fra 2019 til 2021. Til sammenligning fremgår også omgørelsesprocenten på landsplan.

Center for Social, Sundhed & Pleje samt Center for Børn, Unge & Familier indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning fra Socialudvalget, 15. august 2022, pkt. 83:

Anbefales.

Beslutning fra Børn & Læringsudvalget, 18. august 2022, pkt. 91:

Anbefalet.

Per Thomsen (A) deltog i mødet i stedet for Steen Andersen (A).

Faxe Fjernvarmeselskab har søgt om en endelig godkendelse af projektforslag om fjernvarmeforsyning af området, Egedevej. Byrådet meddelte den 22. marts 2022 en foreløbig godkendelse af projektforslaget betinget af, at der opnås tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens fjernvarmepulje. Energistyrelsen har meddelt tilsagn om tilskud på 1,22 mio. kr., som ansøgt af Faxe Fjervarmeselskab. Faxe Kommune kan derfor nu meddele en endelig godkendelse af projektforslaget.

Projektet omfatter fjernvarmeforsyning af ejendomme i et område ved Egedevej. Det meste af området er i dag udlagt som gasområde. I området er der godt 130 bygninger, som bliver varmeforsynet med naturgas, olie, fastbrændsel, elradiatorer eller varmepumper.

Forslaget har været i 4 ugers offentlig høring. Gasselskab, elselskab og væsentligt berørte grundejere (grundejere, der planlægges pålagt servitut) er blevet skriftligt underrettet om forslaget.

Der er indkommet to høringssvar - fra Evida og en grundejer. Gasselskabet Evida har ingen indsigelser mod projektet. Grundejer Danavej 8 ønsker ikke, at en forsyningsledning krydser ejendommen, som anført i projektforslaget. Faxe Fjernvarmeselskab har oplyst, at selskabet derfor vil finde andre løsninger, f.eks. at etablere forsyningsledninger i både Fønixvej og Danavej - eller krydse en anden ejendom med forsyningsledningen under forudsætning af, at der kan indgås en aftale på frivillig basis med de pågældende grundejere.

Kommunen skal godkende projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven og i den forbindelse blandt andet foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af varmeplanlægningen, projektbekendtgørelsens bestemmelser, de samfundsøkonomiske analyser og indkomne høringsbemærkninger. Kommunen skal påse, at projektet er det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt. Kommunen kan bestemme, at alternativer, hvor der bliver anvendt fossile brændsler som hovedbrændsel, herunder mineralsk olie og naturgas, ikke er relevante alternativer i de samfundsøkonomiske analyser.

Projektforslaget viser overordnet, på baggrund af de anlagte forudsætninger, at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at konvertere til fjernvarme - ca. 1,7 mio. kr. i forhold til det beregnede alternativ, som er

individuelle luft-vand varmepumper. Desuden er der miljømæssige fordele ved fjernvarmen i modsætning til de individuelle løsninger med hensyn til støj og pladskrav, ligesom fjernvarmen er vigtig for at kunne udfase de fossile brændsler. Der er ikke regnet på alternativer, hvor der bliver anvendt fossile brændsler.

Center for Plan & Miljø vurderer, at der kan meddeles en godkendelse af projektet bl.a. begrundet i, at fjernvarmeforsyning er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt sammenlignet med luft-vand varmepumper, og at fossile brændsler ikke bliver anset som relevante alternativer.

En ændring af et område fra gas- til fjernvarmeforsyning medfører ikke, at grundejerne skal skifte varmeforsyning, og ved skift af varmeforsyning må grundejerne gerne skifte til f.eks. luft-vand varmepumpe, hvis de ikke ønsker

fjernvarme.

På baggrund af blandt andet de økonomiske vurderinger, og at den indkomne indsigelse er imødekommet, vurderer Center for Plan & Miljø samlet set, at det vil være fordelagtigt at ændre varmeplanlægningen af området til fjernvarmeforsyning og fjernvarmeforsyne området ved Egedevej.

Center for Plan & Miljø indstiller, at projektforslaget om fjernvarmeforsyning af område ved Egedevej godkendes endeligt med den ændring, at ejendommen Danavej 8 ikke krydses af forsyningsledninger.

Beslutning fra Teknik & Miljøudvalget, 16. august 2022, pkt. 123:

Anbefalet.

Fraværende: Henrik Rützou Aakast (V) deltog i stedet for Erik Rasmussen (V).

En privat bygherre ønsker at byggemodne et areal på ca. 8,6 ha nordvest for Karise. Der er i den forbindelse udarbejdet en lokalplan, "Lokalplan 200-30 Boligområde øst for Karise Gårde", som behandles sideløbende med dette tillæg til spildevandsplanen.

Arealet er ikke omfattet af den gældende spildevandsplan. Derfor skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen, inden området kan blive kloakeret.

Projekt

Jævnfør lokalplanen skal området separatkloakeres (regnvand og husspildevand skal adskilles i et regnvandsrør og et spildevandsrør). Spildevandet bliver tilsluttet den eksisterende spildevandsledning, der løber langs Karise Bæk, hvor det bliver ført til Karise renseanlæg. Efterfølgende bliver det rensede spildevand udledt i Karise Bæk, umiddelbart inden dens udløb i Stevns Å. Regnvandet bliver ledt til et regnvandsbassin, der bliver etableret i området ned mod Karise Bæk. Her bundfælder sedimenter (aflejringer), og regnvandet bliver forsinket og neddroslet inden udledningen til Karise Bæk. Karise Bæk løber ud i Stevns Å, der løber ud i Tryggevælde Å, der har udløb i Køge Bugt.

Politisk behandling

Forslaget til dette tillæg er udarbejdet i april 2022, hvorefter det har været til kommentering hos bygherre og Faxe Forsyning. Den 10. maj 2022 besluttede Teknik & Miljøudvalget at sende forslaget i 8 ugers offentlig høring. Høringsperioden udløb den 28. juli 2022. Der indkom ikke nogle høringssvar.

I det vedhæftede tillæg er der foretaget enkelte redaktionelle præciseringer af datoer. Ellers er det uforandret i forhold til det forslag, der blev forelagt Teknik & Miljøudvalget i maj 2022.

Lovgrundlag

Lov om Miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 19. januar 2022.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021.

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1775 af 2. september 2021.

Lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 478 af 14. april 2020.

Center for Plan & Miljø indstiller, at Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2022 - 2026 godkendes.

Beslutning fra Teknik & Miljøudvalget, 16. august 2022, pkt. 127:

Anbefalet.

Fraværende: Henrik Rützou Aakast (V) deltog i stedet for Erik Rasmussen (V).

Nuværende vedtægt er fra 2011, hvor Faxe Kommunes Arkiver blev etableret som offentligt arkiv for Faxe Kommune jf. Arkivlovens § 7. Efter 11 år er der behov for opdatering, der både bringer vedtægtens ordlyd ajour med gældende love og præciserer arkivvirksomheden på baggrund af høstede erfaringer:

Præciseringer

• Faxe Kommunes Arkiver er et enhedsarkiv med lokalarkiv og kommunearkiv som offentligt arkiv for Faxe Kommune. I opdateret vedtægt er opgavefordeling mellem lokalarkiv og kommunearkiv præciseret
• Ansvarsfordeling mellem Plan & Kulturudvalget og Økonomiudvalget fremstår tydeligt
• Enhedsarkivet er som samlet enhed en del af Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice
• Faxe Kommunes Arkiver udgør en selvstændig, dataansvarlig enhed i forhold til de myndigheder, hvorfra personoplysninger overføres
• Faxe Kommunes Arkiver udarbejder arkivinstruks som generelle retningslinjer for kommunens varetagelse af arkivmæssige hensyn
• Kommunalbestyrelsen er i Arkivloven bemyndiget til i konkrete tilfælde at give adgang til kommunale arkivalier inden tilgængelighedsfristens udløb. I praksis er dispensationsmyndighed og sagshåndtering uddelegeret til arkivlederen

Opdateret vedtægt for Faxe Kommunes Arkiver er vedlagt som bilag.

Lovændringer

Databeskyttelsesforordning og tilføjelser til databeskyttelsesloven har fra 2018 givet anledning til ændringer i arkivets praksis for persondatabeskyttelse, og fra 2020 har ændringer i arkivloven medført ændret procedure for håndtering af aktindsigter generelt og mere specifikt borgeres adgang til egne sager.

Ved fornyet lovændring kan det blive nødvendigt at tilpasse vedtægten igen, og sagen vil i givet fald vende tilbage.

Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice indstiller at opdateret vedtægt for Faxe Kommunes Arkiver godkendes.

Beslutning fra Plan & Kulturudvalget, 8. juni 2022, pkt. 84:

Anbefalet.

Fraværende: Ingen.

Udgangspunkt

Haslev skal have en ny svømmehal indenfor en overskuelig tidsramme. Den nuværende svømmehal har været i drift i godt 45 år til gavn og glæde for foreninger, skoleelever og borgere i almindelighed.

Rambøll foretog i eftersommeren 2021 en byggeteknisk gennemgang. Vurderingen var, at en større renovering ikke giver mening og at hallen i bedste fald vil kunne fungere i op til 10 år. Rambøll anslog dengang, at en ny hal vil koste ca. 150 millioner kr. Udviklingen på byggeområdet de seneste år og andre nyere svømmehalsprojekter kan pege i retning af en højere pris.

Byrådet har tidligere anerkendt, at der skal skaffes midler til en ny svømmehal og har i flere år sparet op til en ny svømmehal. De seneste år med 10 millioner kr. pr år. Ved udgangen af 2022 vil der være opsparet 42,8 millioner kr. Beløbet indgår som en del af kommunens kassebeholdning.

Finansieringsmodeller

Økonomiudvalget besluttede i efteråret 2021, at der skulle arbejdes videre med tre, af dengang fire mulige modeller for finansiering af en ny svømmehal. Det drejer sig om:

• klassisk kommunal entreprisemodel med intern/kommunal drift
• klassisk kommunal entreprisemodel med ekstern drift (fx. Haslev Hallerne)
• OPS-model (Offentlig-privat samarbejde) med offentlig fremmedfinansiering (fx. kommunekredit) - drift kan varetages af entreprenøren eller overlades til en ekstern partner

Materialet til Økonomiudvalgets drøftelse den 6. oktober 2021 giver en detaljeret beskrivelse af modellerne. Uagtet model, så kræver de, at der er midler i kommunekassen enten til byggesummen (de to første modeller) eller til deponering (sidste model), idet kommunen garanterer byggesummen.

Dialog Haslev Hallerne

Haslev hallerne har tidligt vist interesse i projektet om en ny svømmehal i Haslev, både i forhold til at stå for driften fremadrettet og i forhold til byggeriet af en ny svømmehal. Hallerne har arbejdet med et byggeprojekt der kan fungere i sammenhæng med de eksisterende haller. Et projekt hvor anlægsomkostningerne i februar 2022 blev estimeret til 121 millioner kr.

Siden efteråret 2021 har der været flere møder mellem repræsentanter for Haslev Hallerne og administrationen. Det synes at stå klart, at begge parter forventer, at det vil være muligt at skabe enighed og forståelse omkring en driftsaftale, inkl. en virksomhedsoverdragelse af den kommunale svømmehals medarbejdere. Med fokus på at skabe det bedst mulige projekt og optimal økonomi har dialogen først og fremmest handlet om anlægsopgaverne og finansiering af byggeriet af en ny svømmehal. I disse drøftelser er der også fremkommet andre modeller end de som Økonomiudvalgets besluttede, fx:

1. Haslev Hallerne bygger og skaffer finansiering, eventuelt via en langsigtet driftsaftale med Faxe Kommune.
Status er, at en langvarig driftsaftale på fx 30 år ikke synes tilstrækkelig, men at der skal en eller anden form for kommunal garanti til. En situationen der for kommunen svarer til deponeringen ved OPS-modellen. Om der findes mellemformer er ikke endeligt afklaret i skrivende stund.

2. Kommunal låneadgang fx. via byfornyelsesmidler (og tilknyttet lovgivning).
En mulighed som Haslev Hallerne videregav fra en af de finansielle parter, som de har haft kontakt til. Kommunale planmedarbejdere med kendskab til byfornyelseslovgivning og puljer har lavet en foreløbig kortlægning af denne mulighed, hvor en kommune på særlige vilkår kan låne til byfornyelse. Svaret er imidlertid, at en svømmehal i sig selv ikke rummer den byfornyelse og opgradering af vilkårene for bosætning i et byområde, som sætte gang i byfornyelse. Hertil kommer, at Staten skal godkende et byfornyelsesprojekt inden eventuel lånefinansiering kan hjemtages. Der er ikke aktuelle planer om byfornyelse i Haslev og som beskrevet ville eventuelle planer næppe kunne inkludere en svømmehal. Herudover er de kommunale lånemuligheder primært til energiforbedring og ellers meget begrænsede.

3. Kombinationsmuligheder?

Denne mulighed dækker over muligheder for at kombinere den kommunale opsparing med eksterne midler, fx. langsigtede lån.

Dialogen om denne mulighed er ikke afsluttet. Spørgsmål om, hvem der er eller kan fungere som bygherre i en sådan "blandet" model er en del af dialogen. Det foreløbige billede er, at det for Faxe Kommune vil have samme økonomiske betydning som de tre førstnævnte modeller, besluttet af Økonomiudvalget. For Kommunen vil det økonomisk omfatte hele byggesummen, dækket via de på det tidspunkt opsparede midler og deponering/garanti for lån af restbeløbet.

Parterne noterer i fællesskab flere spørgsmål til yderligere afklaring. Det overvejes pt. hvorledes dette bedst kan gribes an. Herudover har parterne aftalt en fælles screening af det byggeprojekt som Haslev Hallerne har fået skitseret og prissat. Denne proces går i gang i løbet af august/september måned.

Status/ det videre arbejde

Status nu pr. august 2022:

• at en ny svømmehal i Haslev vil have økonomiske konsekvenser for Faxe Kommune og
• at det derfor anbefales at fortsætte den nuværende opsparingsordning indtil videre
• at der fortsat udestår en række spørgsmål om finansiering af en ny svømmehal i Haslev. Disse spørgsmål, inkl. opfølgning på Økonomiudvalgets beslutning arbejder administrationen videre med. Det sker dels på tværs af flere centre, Ejendomme, Økonomi og Kultur, Frivillighed & Borgerservice, dels i en fortsat dialog Haslev Hallerne.
• at administrationen forventer en ny orientering til Byrådet via Plan & Kulturudvalg & Økonomiudvalg sidst på året, med mindre der er væsentligt nyt at berette inden da.

Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice indstiller at orienteringen om finansiering af ny svømmehal i Haslev tages til efterretning.

Beslutning fra Plan & Kulturudvalget, 16. august 2022, pkt. 102:

Anbefalet, med den bemærkning at udvalget ønsker et dialogmøde med repræsentanter fra Haslev Hallernes bestyrelse.

Fraværende: Henrik Aakast (V) deltog i mødet i stedet for Erik Rasmussen (V).

Sager løftet til byrådet fra fagudvalg

Afrapportering af den kommunale overnatningsstatistik

Den senest modtagne overnatningsstatistik er for maj 2022, og er vedhæftet til orientering.

Overnatningsstatistik for juni 2022 vedhæftes referatet til orientering.

Fraværende: René Tuekær (L) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

-