Socialudvalget - 09-01-2023

Socialudvalget skal godkende reviderede kvalitetsstandarder vedrørende:

• Socialpædagogisk støtte jf. servicelovens § 85 - senest godkendt den 7. juni 2022.
• Borgerstyret personlig assistance jf. servicelovens § 96 – senest godkendt den 24. juni 2019
• Ledsagelse jf. servicelovens § 97 – senest godkendt den 24. juni 2019.
• Særlig kontaktperson for døvblinde jf. servicelovens § 98 – senest godkendt den 19. september 2017.
• Tilbud af behandlingsmæssig karakter jf. servicelovens § 102 – senest godkendt den 11. januar 2021.
• Beskyttet beskæftigelse jf. servicelovens § 103 – senest godkendt den 27. august 2018.
• Aktivitets- og samværstilbud jf. servicelovens § 104 – senest godkendt den 26. oktober 2020.
• Længerevarende botilbud jf. almenboliglovens § 105 – senest godkendt den 27. august 2018.
• Midlertidigt botilbud jf. servicelovens § 107 – senest godkendt den 29. november 2017.
• Længerevarende botilbud jf. servicelovens § 108 – senest godkendt den 22. januar 2018.
• Ophold på kvindekrisecenter jf. servicelovens § 109 – senest godkendt den 22. oktober 2019.
• Midlertidigt ophold på herberg og forsorgshjem til personer med særlige sociale problemer jf. servicelovens § 110 – senest godkendt den 20. januar 2020.

Kommunalbestyrelsen kan inden for lovens rammer beslutte at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven.

Kvalitetsstandarderne beskriver, hvilken service borgerne kan forvente på et givent område.

Kvalitetsstandarderne beskriver, at der efter lovgivningen for nogle ydelser er frit valg for borgeren og andre ikke. I de tilfælde hvor borgerne har frit valg, såsom længerevarende botilbud efter servicelovens § 108, overholder Faxe Kommune denne forpligtigelse.

Serviceniveauet fortsætter uændret

Der er ikke sket ændringer i serviceniveauet for udmøntning af ydelserne i forbindelse med at kvalitetsstandarderne er revideret. Ændringerne er primært af redaktionel karakter i forbindelse med, at de er overført og uddybbet i en ny skabelon.

Socialudvalget godkendte på møde den 7. juni 2022 skabelonen, som de reviderede kvalitetsstandarderne er udfærdiget i.

Skabelonen adskiller sig fra den tidligere skabelon ved at være opdelt i to dele:

• Første del henvender sig til borgerne og deres pårørende, der ønsker vejledning og beskriver ydelsen, hvem der er i målgruppe for ydelsen, hvordan borgeren ansøger om ydelsen og lignende.
• Anden del henvender sig til myndighedssagsbehandlerne eller andre fagpersoner, hvor kvalitetsstandarderne som ramme for ydelsen og sagsbehandlingsprocessen uddybes fagligt.
• Anden del indeholder samtidig et tydeligt udgangspunkt for serviceniveauet ved bevilling af ydelser, der udføres af kommunens interne leverandører.

Der lægges op til at kvalitetsstandarderne revurderes én gang årligt i forbindelse med årsskiftet.

Ændringer på baggrund af høring

Det samlede katalog med kvalitetsstandarder har været i høring i Udsatterådet, Handicaprådet og Seniorrådet i perioden fra den 31. oktober 2022 til den 14. december 2022. Høringssvarene fremgår af bilag 2.

Høringen i Udsatterådet har givet anledning til følgende ændringer. For uddybning, se bilag 2:

• Overskrifterne på de enkelte kvalitetsstandarder i kataloget samt indholdsfortegnelsen er tilføjet en paragrafhenvisning.
• Kvalitetsstandarden for servicelovens § 109 om tilbud om krisecenter til kvinder er tilføjet en tekst omkring mænds muligheder for at søge om ophold på krisecenter.

Udsatterådets øvrige høringssvar har ikke givet anledning til ændringer, jf. administrationens bemærkninger i bilag 2.

Høringen i Handicaprådet har givet anledning til følgende ændringer. For uddybning, se bilag 2:

• Overskrifterne på de enkelte kvalitetsstandarder i kataloget samt indholdsfortegnelsen er tilføjet en paragrafhenvisning.

• Beskrivelsen af voksenudredningsmetoden (VUM) på side 3 er tilføjet et link, hvis der ønskes yderligere information om metoden. Figuren er taget ud.

• Administrationen har imødekommet ændringsforslaget til side 3 i forhold til at udtage teksten at "yde hjælp til selvhjælp".

• "Støtte" erstattes med "indsats" på side 3 under overskriften "formålet med indsatsen", samt i kvalitetsstandarderne, hvor denne passage fremgår.

• Begreberne recovery, rehabilitering og habilitering er udtaget af forordet.

• I kvalitetsstandardernes del 1 er der under punktet - "sådan ansøger du" tilføjet et link til borger.dk med vejledning om at borgerne også kan søge elektronisk.
• Der er i forordet under "klagevejledning" tilføjet vejledning til at klage elektronisk med link til borger.dk.
• Paragraffen i overskriften på side 24 er rettet.
• Kvalitetsstandarden for servicelovens § 97 er i anden del på side 39 tilføjet en tekst vedrørende at ledsagelse ligger uden for den pædagogiske støtte, som borgere modtager på bosteder. Der er ligeledes i første og anden del tilføjet mulighed for visitation til klippekortsordning for borgere over 67 år, der er hjemmehjælpsmodtagere og som ikke er i målgruppen for § 97.
• Kvalitetsstandarden for servicelovens § 109 om tilbud om krisecenter til kvinder er tilføjet en tekst omkring mænds muligheder for at søge om ophold på krisecenter.

Handicaprådets øvrige bemærkninger har ikke givet anledning til ændring i kvalitetsstandarderne, men er taget til efterretning. Administrationens bemærkninger hertil fremgår af bilag 2.

Seniorrådet har ingen kommentarer til kvalitetsstandarderne.

Kirsten Yvonne Kaxe, leder af Visitation Handicap & Psykiatri deltager under punktet.

Center for Social, Sundhed & Pleje indstiller, at samlet katalog over kvalitetsstandarder på det specialiserede voksensocialområde godkendes.

Sagen fremlægges efter ønske fra formanden på baggrund af et spørgsmål rejst under Byrådets spørgetid på det seneste byrådsmøde.

Det er svært at afdække, hvor mange hjemløse en kommune har. Det skyldes, at de data, vi kan trække via borgerservice om borgere med ukendt adresse og borgere uden fast bopæl, ikke fortæller uddybende om borgernes livssituation. Det bliver yderligere kompliceret af, at det i daglig tale ikke er entydigt, hvornår man er hjemløs. Fx findes der mennesker, som har et hjem og dermed en fast adresse, men som samtidig overnatter på gaden (de såkaldte gadesovere) og der findes mennesker, som ikke mangler et sted at være, selvom de ikke har en bolig og dermed ikke er registreret med en fast adresse.

Kortlægning af hjemløshed i Danmark sker derfor ved, at Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, hvert andet år gennemfører en landsdækkende hjemløsetælling (med undtagelse af 2021, som blev udsat til 2022 pga. covid-19-situationen). Den seneste kortlægning blev offentliggjort i september 2022. Kortlægningen ”Hjemløshed i Danmark 2022” er vedlagt som bilag 1.

Om kortlægningen
Kortlægningen af hjemløshed for 2022 blev gennemført ved en landsdækkende hjemløsetælling i uge 6. Tællingen er gennemført ved, at de sociale tilbud og myndigheder, der forventes at have kontakt med eller kendskab til hjemløse borgere, har udfyldt et spørgeskema for hver af disse hjemløse borgere i kortlægningens tælleuge.

Kortlægningen inddeler de optalte borgere efter deres hjemløshedssituation dvs. ift. deres konkrete boligsituation eller hvor de opholder sig fordelt på følgende kategorier: gaden, natvarmestue, herberg, hotel, familie/venner, udslusningsbolig, kriminalforsorgen, hospital samt andet og uoplyst. For en uddybning henvises til kortlægningens kap. 12. Det er vigtigt at bemærke, at en stor del af de hjemløse befinder sig udenfor deres hjemkommune.

Om resultaterne på landsplan
Kortlægningen viser, at der siden 2019 er sket et fald i antallet af hjemløse på landsplan samt, at ikke alle hjemløse befinder sig i deres hjemkommune.

Kortlægningen viser videre, at mere end halvdelen af alle borgere i hjemløshed lider af en eller anden form for psykisk sygdom, ligesom den også viser, at flertallet er afhængige af mindst én type rusmiddel. Videre viser den, at 8 % af borgerne i hjemløshed har en lønindkomst. For herbergsbrugere er dette tal 10 % og for sofasovere (hjemløse, der bor hos familie eller venner) er det 5 %, der har en lønindkomst. Den største indkomstgruppe udgøres af kontanthjælpsmodtagerne, der samlet udgør 59 % af dem, der er registreret i en hjemløshedssituation. Denne andel er højest blandt sofasoverne, hvor 71 % er på kontanthjælp, hvilket også afspejler, at der er en relativt høj andel unge blandt sofasoverne. Disse tal er ikke opgjort specifikt for Faxe Kommune, men administrationen formoder, at kommunens hjemløse afspejler de hjemløse på landsplan.

Om resultaterne for Faxe Kommune
Kortlægningen viser, at der er sket et fald hjemløsheden på landsplan sammenlignet med 2019, mens den for Faxe Kommune viser, at der er sket en stigning i antallet af registrerede hjemløse sammenlignet med 2019. Forholdsmæssigt er der dog stadig færre hjemløse i Faxe Kommune end gennemsnittet for de øvrige kommuner i Regions Sjælland. Baseret på de seneste tre kortlægninger af hjemløsheden ser udviklingen i antallet af borgere i hjemløshed med Faxe som hjemkommune ud som følger (kortlægningerne fra 2017 og 2019 findes på VIVE's hjemmeside):

Som det fremgår af kortlægningen fra 2022 (bl.a. afsnit 3.4.2), er den forbundet med en vis usikkerhed, hvilket også vil gælde for de tidligere års kortlægninger. Der kan fx være tilfældige udsving i, hvor stort et antal personer der befinder sig i hjemløshed i kortlægningsugen. Der kan være forskelle i kvaliteten af indberetningerne, når tal fra de enkelte kortlægninger sammenlignes, fx i forhold til, om alle relevante enheder i kommunerne har deltaget.

Disse usikkerheder ændrer imidlertid ikke på, at der over årene fra 2017 til 2022 er sket en stigning i antallet af registrerede hjemløse med Faxe som hjemkommune (dog med et fald fra 2017 til 2019).

Da de forskellige års kortlægninger er øjebliksbilleder forbundet med en vis usikkerhed, undersøgte administrationen op mod jul 2022 status for gadesovere. Resultatet viste, at hverken kommunens egen socialkonsulent eller de tre væresteder havde kendskab til gadesovere i kommunen, som ikke havde noget sted at være julen over.

Hvad der ikke fremgår af kortlægningen er, at der yderligere er en række borgere med ukendt adresse, men hvor senest kendte adresse er i Faxe Kommune, uden disse borgere er registreret som hjemløse, samt en række borgere uden fast bopæl, som heller ikke er registreret som hjemløse.

Kommunen er i kontakt med nogle af disse borgere, og nogle af dem ønsker af forskellige årsager ikke kommunens hjælp. Det er administrationens antagelse, at nogle af disse borgere er en del af de subkulturer, som findes i de større byer som København, Aarhus og Odense, og føler sig trygge heri og derfor har svært ved at se, at de ikke vil blive isolerede og ensomme, hvis de skal bosætte sig i en lejlighed.

Nogle borgere uden registreret adresse ønsker af forskellige grunde ikke at oplyse deres adresse til det offentlige. Det er administrationens antagelse, at nogle af disse borgere opholder sig hos mennesker, der ikke ønsker, at de får folkeregisteradresse på deres bopæl. Andre igen opholder sig på natcaféer, der ikke registrerer de besøgendes adresser, eller sidder i fængsel.

Herudover har andre borgere brug for en billig bolig, hvilket kan være svært at finde, idet antallet af billige boliger er meget begrænset i Faxe Kommune - ligesom i resten af landet.

Tilbud til hjemløse og kommunens arbejde med at bringe borgere ud af hjemløshed

Problematikkerne og konsekvenserne for de enkelte borgere, som er udsat for hjemløshed, er imidlertid væsentlige og til tider meget omfattende, idet hjemløshed ofte også er forbundet med en eller flere udsathedsproblematikker. Af den grund er hjemløshed også et fast punkt til drøftelse på kommunens PSP-møder (PSP er et tværsektorielt samarbejde mellem politi, sociale myndigheder og psykiatri). Konklusionen på disse drøftelser har indtil videre været, at hjemløshed i Faxe Kommune ikke er et betydeligt problem.

Når administrationen møder en borger, der befinder sig i en aktuel hjemløshedsproblematik, foretages en konkret individuel vurdering af borgerens kompetencer og behov. Herunder vurderes det, om borgeren falder indenfor målgruppen til et midlertidigt husly, et herberg eller forsorgshjem eller til et midlertidigt botilbud (hhv. efter servicelovens § 80, § 110 eller § 107).

Målgruppen for midlertidigt husly (servicelovens § 80) er borgere over 18 år eller familier, som er i akut bolignød uden mulighed for eller midler til at skaffe indkvartering, midlertidigt eller varigt i den akutte situation.

I de tilfælde, hvor familier med børn under 18 år er omfattet af målgruppen, indledes samtidig et samarbejde med Center for Børn, Unge og Familier.

Målgruppen for herberg og forsorgshjem mv. (servicelovens § 110) er borgere over 18 år med lovligt ophold i Danmark og særlige sociale problemer, som ikke har egen bolig eller kan opholde sig i egen bolig (funktionel hjemløs), og som har behov for et botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Optagelse i boformer efter § 110 kan ske ved borgerens egen henvendelse til herberget/forsorgshjemmet eller ved henvisning fra en offentlig myndighed. Det er herberget/forsorgshjemmet, der træffer beslutning om optagelse og udskrivning.

Herudover kan der i tilknytning til et § 110-tilbud være etableret en natcafé. Natcaféer er åbne tilbud uden visitation og registrering.

Målgruppe for midlertidigt botilbud (servicelovens § 107) er borgere over 18 år, som har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Borgere som i en periode har behov for en så omfattende indsats til almindelige daglige funktioner, at denne ikke kan ydes i borgerens egen bolig. Midlertidigt botilbud er således kun relevante for borgere, der udover hjemløshed har betydelige andre problemer.

Uanset hvilken målgruppe borgerne tilhører, fokuserer administrationen på at være i tæt dialog med borgerne. Administrationen oplever dog, som nævnt tidligere, at det kan være svært at finde boliger, som er billig nok til, at borgerne har råd til at bo der. Administrationen taler derfor med borgerne om, hvor vigtigt det er, at borgerne søger efter bolig flere forskellige steder. Den tætte dialog med de borgere, som opholder sig på herberg og natcaféer kan være udfordret af, at administrationen har svært ved at lokalisere borgerne, samt i nogle tilfælde af, at borgene ikke møder op til de aftalte møder.

Der er en tendens til, at de bedste resultater med at bringe borgere ud af hjemløshed opnås ved at benytte tilbud efter servicelovens § 80. Administrationen tilstræber derfor, at det er disse tilbud, som bringes i spil. Da målgruppen er borgere uden behov for socialpædagogisk støtte, kan denne type tilbud ikke anvendes til de hjemløse med tunge problematikker. I de tilfælde, hvor borger kun har et mindre behov for socialpædagogisk hjælp samarbejder administrationen med nogle campingpladser, hvor borger kan opholde sig midlertidigt samtidig med at borger modtager socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85.

Kirsten Kaxe, leder af Visitation Handicap & Psykiatri deltager under behandling af dette punkt.

Center for Social, Sundhed & Pleje indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Processen med udarbejdelse af den nye alkohol og rusmiddelpolitik følger den reviderede procesplanen (bilag 1), som udvalget godkendte sammen med høringsmaterialet til den nye politik den 29. september 2022. Høringsforslaget har derefter været i 10 ugers høring til og med den 9. december. Der er indkommet 22 høringssvar, som er samlet og vedlagt i deres fulde, uredigerede ordlyd som bilag 2.

Høringssvar

Generelt bakker høringsvarerne op om indholdet i høringsforslaget til den nye alkohol og rusmiddelpolitik.

To høringssvar har forslag til konkrete ændringsforslag i selve politikken:

Forslag 1: Grafen, øverst side 5 i politikken, ændres så den svarer til læseretningen og starter med årstallet 2010. (Høringssvar nr. 13).

Dette er imødekommet.

Forslag 2: Punkterne vedrørende Skole, Social og Politisamabrejdet (SSP) i politikkens mål udgår. (Høringssvar nr. 10).

Dette er ligeledes imødekommet, idet målene i alkohol og rusmiddelpolitikken, efter opdrag, følger Sundhedspolitikkens mål, kapitel 3 om alkohol og stoffer.

Sundhedspolitikkens mål er blevet redigeret og godkendt politisk i Senior & Sundhedsudvalget den 7. december 2022, hvor formuleringer om SSP er taget ud.

Fire høringssvar stiller spørgsmål om, hvorvidt der er indtænkt ressourcetræk for medarbejdere i handleplansarbejdet. (Høringssvar nr. 11, 13, 15, 19).

Herudover går fire handleplansrettede kommentarer igen i flere høringssvar. Disse er opstillet i punkt 1 til 5 nedenfor og vil blive medtaget i det kommende handleplansarbejde.

1. Otte høringssvar ønsker undervisning, sparring og redskaber til medarbejdere om samtalen om alkohol og rusmidler med borgere.

(Høringssvar nr. 4, 11, 12, 15, 17, 18, 19, 20).

2. Fire høringssvar ønsker inddragelse/dialog om alkohol og stoffrie fællesskaber samt støtte til udarbejdelse af politikker.

(Høringssvar nr. 6, 13, 16, 18).

3. To høringssvar ønsker fokus på unges selvmedicinering og efterbehandling samt samarbejde med psykiatrien.

(Høringssvar nr. 3, 5).

4. To høringssvar ønsker, øget fokus på unges brug af rusmidler.

Det videre arbejde med Alkohol & Rusmiddelpolitik 2023-2027
Efter politikkens godkendelse vil der, over de kommende år, blive udarbejdet og implementeret konkrete indsatser fordelt over de 15 indsatsområder.

Socialudvalget vil efter politikkens endelige godkendelse få forelagt en sag med forslag til handleplan med de indsatser, der prioriteres i første omgang. På RUS-temamødet, der afholdes én gang årligt, vil RUS-koordinationsgruppen få forelagt en status på arbejdet, som også vil kunne koordineres og justeres yderligere.

Såfremt der er indsatser, der kræver ressourcetræk udover, hvad der kan rummes indenfor de nuværende medarbejderressourcer, vil det blive fremlagt som et budgetønske.

Louise Nordgaard, chefkonsulent deltager under dette punkt.

Center for Social, Sundhed & Pleje indstiller, at Alkohol & Rusmiddelpolitik 2023-2027 godkendes.

Administrationen orienterede kort, den 7. november 2022 under meddelelser, om status på selvejeprocessen vedrørende Faxe Sociale Udviklingscenter (FSU). Denne sag følger op på orienteringen med et kort overblik over den tidligere og igangværende proces samt, hvad det videre arbejde har fokus på.

Det daværende Socialudvalg afholdte tilbage i efteråret 2018 en visionsdag, hvor udvalget, som følge af præsentation fra bl.a. FSU, ønskede en yderligere afsøgning af potentialerne ved selvejekonstruktioner og anvendelse af højskoletanken for dele af kommunens tilbud på socialområdet, herunder FSU. Den 20. januar 2020 blev udvalget orienteret om, at undersøgelserne var iværksat, og den 10. maj 2021 godkendte udvalget, at administrationen udarbejder forslag til, hvordan FSU kan blive udskilt som en selvejende institution.

Administrationen har siden da, primært ved FSU, været i gang med at afsøge potentialer for selvejekonstruktioner for FSU. Herunder har mulighederne for et 5-årigt pilotprojekt været undersøgt samt mulighederne for selveje i samarbejde med Faxe Vandrehjem og/eller AOF Øst. Konklusionen på disse undersøgelser er, at der af forskellige årsager ikke vil blive arbejdet videre med nogle af dem.

Herudover er de forskellige juridiske aspekter, som udskillelse af FSU vil være underlagt, samt de kommunale forpligtelser under afdækning. Selvom denne afdækning har været i gang et stykke tid, venter der fortsat et omfattende arbejde forude, som vil kræve involvering af såvel interne som eksterne ressourcer. Til dette arbejde nedsætter administrationen en bredt sammensat projektgruppe, der skal klarlægge fordele og ulemper ved en hel eller delvis overgang til selveje for FSU.

Fokus for det videre arbejde er primært at sikre

1. synergi til botilbud
2. aktivitets- og samværstilbud indenfor kommunegrænsen
3. hensynet til borgerne
4. forsyningsforpligtelsen for Faxe Kommune
5. den økonomiske ramme for Faxe Kommune

Som ovenstående illustrerer er det en omfattende proces at udskille en kommunal enhed i en selvejekonstruktion. Forventningen er derfor, at selvejekonstruktion for FSU tidligst vil kunne være på plads til årsskiftet 2024.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at afdække, hvilke økonomiske konsekvenser der vil være forbundet med, at FSU overgår til en selvejekonstruktion. Disse vil blive afdækket, når selvejekonstruktionen er mere konkret.

Troels Permin chef for Handicap og Psykiatri deltager under behandling af dette punkt.

Center for Social, Sundhed & Pleje indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Værestedet 76F i Faxe og Værestedet Frederiksgade er kommunale uvisiterede væresteder for socialt udsatte voksne fra 18 år, i henholdsvis Faxe og Haslev. Målgruppen er udsatte borgere i bred forstand. Det kan være borgere med indadreagerende adfærd, omsorgssvigt, stofmisbrug, andet socialt problem, ikke personfarlig kriminalitet, hjemløshed og/eller alkoholmisbrug.

Faxe Kommune har tilsynsforpligtelsen med aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven § 104, beliggende indenfor kommunegrænsen. Der skal føres tilsyn én gang om året, tilsynet udføres af Socialtilsyn Øst.

Socialtilsynet vurderer tilbuddene ud fra temaerne: Beskyttet beskæftigelse/aktivitets- og samværstilbud/væresteder; Selvstændighed og relationer; Målgruppe, metoder og resultater; Sundhed og trivsel; Organisation og ledelse; Kompetencer; Fysiske rammer.

Vurdering
Socialtilsynet vurderer at:

• Brugerne trives i værestederne, oplever stor rummelighed og indgår i et fællesskab, hvor både andre brugere og medarbejdere er med til at skabe et indhold i deres hverdag. Det er med til at forebygge ensomhed og isolation og bidrager til den enkelte brugers personlige udvikling.
• Samarbejdet mellem de to væresteder er styrket gennem årene, så fundamentet for mere brugerstyrede væresteder er skabt.
• Mulighed for rådgivning og vejledning er med til at løse den enkelte borgers udfordringer i kontakten med det offentlige system. Borgerne kan have vanskeligt ved selv at håndtere disse udfordringer.
• Der er større fokus på frivillighed og samarbejde med bl.a. foreningslivet, samarbejdet med mentorerne, undervisning i værestederne og udvikling af værestederne som medborgerhuse med brugerstyrede tiltag.
• Medarbejdergruppen fremstår sårbar på grund af et højt sygefravær.
• Medarbejderne har relevant uddannelse og erfaring med udsatte borgere. Relationsarbejdet og den anerkendende tilgang er gennemgående i deres arbejde.
• Det fælles faglige fundament bør afklares og styrkes.

Opfølgning på tilsyn
Værestedet 76F i Faxe og Værestedet Frederiksgade har fået otte anbefalinger indenfor temaerne: Beskyttet beskæftigelse/aktivitets- og samværstilbud/væresteder; Organisation og ledelse; Kompetencer. Derudover påpeger tilsynet behov for opdatering af oplysninger på Faxe Kommunes hjemmeside og Tilbudsportalen. Hjemmeside og Tilbudsportal er tilrettet efter tilsynets besøg.

Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag 1 "Afrapportering af værestederne i Faxe Kommune - endelig rapport" samt oversigt over tiltag, der imødekommer anbefalingerne fra socialtilsynet, er vedlagt som bilag 2 "Opfølgning på anbefalinger 2022".

Troels Permin, chef for Handicap & Psykiatri deltager under dette punkt.

Center for Social, Sundhed & Pleje indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Banebryderne etablerede sig med Mentorerne og Værestederne den 1. oktober 2021, den 1. november 2021 kom Krydsfeltet til. Den 1. januar 2022 blev Banebryderne adskilt fra FSU, som selvstændig administrativ og organisatorisk enhed i Faxe Kommune (dato i tilsynsrapporten stemmer ikke).

Mentorerne tilbyder socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85. Indsatsen er målrettet mennesker, som har omfattende sociale problematikker, der forhindrer eller begrænser deres muligheder for deltagelse i samfundet betydeligt, herunder deltagelse på arbejdsmarkedet. Afgørelse om støtte efter §85 træffes af Visitation Handicap & Psykiatri.
Målgruppen er borgere fra 18 år, med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Socialtilsynet har vurderet tilbuddet ud fra temaerne: Beskyttet beskæftigelse/aktivitets- og samværstilbud/væresteder; Selvstændighed og relationer; Målgruppe, metoder og resultater; Sundhed og trivsel; Organisation og ledelse; Kompetencer; Fysiske rammer (ikke relevant).

Vurdering
Socialtilsynet vurderer at:

• Der ved etablering af Banebryderne er skabt en organisering, som både kan bidrage med et større fokus og udvikling af de forskellige indsatser, men også et større samarbejde på tværs af indsatserne i Banebryderne.
• Mentorerne har igennem længere tid været udfordret og presset i deres arbejde, men har nu fået igangsat en proces, som i højere grad kan bidrage til, at der skabes et fælles fagligt fundament. Det giver et større fokus på udvikling og evaluering af indsatserne, mere ensartethed vedrørende den skriftlige dokumentation, samt en højere grad af sparring og anvendelse af kompetencer i medarbejdergruppen.
• Der er en mere hensigtsmæssig og realistisk sammenhæng mellem antal medarbejdere og borgere, som modtager § 85. Dog kan der være et behov for at foretage en nærmere forventningsafstemning og tolkning af kvalitetsstandardens ”pakker” vedrørende indsatsmål og støttekontaktpersonernes reelle tidsforbrug.
• Der er overensstemmelse mellem den fremsendte strategi for Banebryderne, konkrete fokusområder for støttekontaktpersonerne, og oplysninger fra den daglige leder og medarbejdere. Medarbejderne fremstår også fagligt reflekterende, engagerede og med et fælles ønske om at udvikle på området.
• Der bør være ledelsesmæssig opmærksomhed på at sikre, at elementer af strategien bliver implementeret. Det skal ske på en sådan måde, at medarbejderne oplever at de bliver inddraget i processen og prioritering heraf. Medarbejderne skal netop både kunne navigere i en ny organisering med en ny ledelsesstruktur og stil, med opdeling af teams, igangsatte og kommende udviklingstiltag samtidig med, at de skal varetage deres primære opgave, som er kontakten til borgerne.
• De adspurgte borgere er tilfredse med den støtte og vejledning, de modtager. Og de oplever, at den støtte de modtager er med til at give dem en bedre hverdag.

Opfølgning på tilsyn
Mentorerne har fået 10 anbefalinger fra socialtilsynet indenfor temaerne: Målgruppe, metode og resultater; Sundhed og trivsel; Organisation og udvikling; Kompetencer. De enkelte temaer og anbefalinger fremgår af tilsynsrapporten, "Endelig tilsynsrapport §85" vedlagt som bilag 1.

Af bilag 2, "Opfølgning på anbefalinger - 2022" fremgår de iværksatte tiltag, der imødekommer anbefalingerne fra socialtilsynet. Der arbejdes i øjeblikket på et forslag om delvis omlægning af en del af den individuelle § 85-indsats til gruppeforløb. Omlægningen afhænger af, hvilke beslutninger udvalget træffer i den forbindelse. Der vil blive forelagt en sag om dette for udvalget på et kommende møde.

Troels Permin, chef for Handicap & Psykiatri deltager under dette punkt.

Center for Social, Sundhed & Pleje indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Økonomiske konsekvenser

Sagen afgøres af

Socialudvalget.

Efter mødet skal de medlemmer af Socialudvalget, der har deltaget i mødet, godkende referatet i First Agenda.

Center for Social, Sundhed & Pleje indstiller, at referatet godkendes.