Teknik & Miljøudvalget - 03-10-2023

Ved Teknik og Miljøudvalgets temadrøftelse i maj 2023 om den kommende cykelstrategi bad udvalget administrationen om: At forberede en evaluering af cykelstrategien fra 2017; at blive orienteret om uheldsbelastede lokaliteter i perioden 2017 - maj 2023, hvor cyklister har været involveret i uheld; at blive orienteret om muligheder for stats- og fondsmidler samt at blive orienteret om muligheder for at tage cykel med i kollektive transportmidler.

Evaluering af cykelstrategien fra 2017

Faxe Kommunes cykelstrategi fra 2017 har sammen med trafikhandleplanen dannet baggrund for Center for Plan & Miljøs arbejde med at forbedre forholdene for cyklister og fremme af cyklisme i kommunen.

Af bilag 1 fremgår det hvilke tiltag der har været udført fra 2017. Som det fremgår af listen over tiltag, har der været udført arbejder som både relaterer sig til ”bløde værdier” og fysiske tiltag.

I forhold til de ”bløde værdier” har indsatsen særligt været fokuseret på kampagner og fokus på børn og unges adfærd i trafikken som cyklister. I forhold til fysiske tiltag, har indsatsen særligt været fokuseret på at skabe trafiksikre cykelstier, særligt på skoleveje.

I forhold til de trafikale målsætninger i cykelstrategien har Center for Plan & Miljø ikke kunne foretage en egentlig evaluering af om cykeltrafikken er steget, og om andelen af skoleelever der cykler til skole er steget. Der foreligger ikke valide baggrundstal herfor. Det er imidlertid vurderingen, at antallet af cyklister ikke er væsentligt anderledes i forhold til da cykelstrategien 2017 blev udarbejdet. I forhold til reduktion af cykelistuheld er cykelstrategiens målsætning ikke opfyldt. Der er registreret 59 uheld i den 5-årige periode 2017-2021. Center for Plan og Miljø, vil i forbindelse med udarbejdelse af trafikhandleplanen 2025-2028 foretage en analyse af uheldene.

Uheldsbelastede lokaliteter fra 2017 til nu

Administrationen har gennemgået de tilgængelige uheldsdata fra 2017 - til nu, hvor en cyklist har været indblandet.

Tilgængelige data viser, at:

i 2017 var der registeret 7 uheld, hvor en cyklist var indblandet i et uheld i kommunen.

I 2018 var der registeret 12 uheld

I 2019 var der registeret 13 uheld

I 2020 var der registeret 18 uheld

I 2021 var der registeret 12 uheld

I 2022 var der registeret
8 uheld

i 2023 er der indtil videre registeret 2 uheld, hvor en cyklist er indblandet i et uheld i kommunen.

Administrationen vil dog gøre opmærksom på, at disse tal kun er de uheld, der bliver registeret. Der kan være flere uheld, hvor en cyklist er indblandet, som ikke er registeret. Oplyste tal er derfor med forbehold.

Af kortbilaget på bilag 2 er vist et kort over hvor uheldene er sket, og heraf fremgår det, at koncentrationen af uheld ikke umiddelbart er så høj, at lokaliteter kan udpeges som særligt uheldsbelastede. Center for Plan og Miljø, vil i forbindelse med udarbejdelse af trafikhandleplan 2025-2028 foretage en nærmere analyse af uheldene, for at vurdere, om disse bør danne grundlag for anlægsarbejder. Udvalget vil blive forelagt analysen i forbindelse med udarbejdelsen af den reviderede trafikhandleplan.

Redegørelse for stats- og fondsmidler

Siden 2009 har Staten uddelt midler til cykelprojekter i kommunerne, administrationen er oplyst om, at Staten fortsætter med at uddele midler i 2024 og 2025. Center for Plan & Miljø vil derfor fortsætte med at udarbejde forslag til Teknik & Miljøudvalget med forslag til cykelprojekter i Faxe kommune, som der kan søges tilskud til via den Statslige cykelpulje. Center for Plan & Miljø er aktuelt ikke bekendt med øvrige tilgængelige puljer og fonde, hvortil der kan søges om midler til cykelprojekter i kommunen, men vil foreligge eventuelle muligheder for udvalget, såfremt administrationen bliver bekendt hermed.

Redegørelse for muligheder for at tage cykel med i kollektive transportmidler

Det er muligt at have cyklen med i forskellige kollektive transportmidler. I lokaltoget fra Køge til Faxe Ladeplads er det muligt at tage en cykel med. I toget mellem Næstved og Nivå er det også muligt at tage cykel med. Det er ligeledes muligt at tage en cykel med i de kollektive busser, hvis der er plads. I skolebusserne er det ikke muligt at tage en cykel eller andre transportmidler som el-løbehjul med, da busserne ikke er indrettet til at have disse med på ruterne.

Vision og indsatsområder for kommende cykelstrategi 2025-2028

I fortsættelse af temadrøftelsen på Teknik & Miljøudvalgets møde i maj 2023 skal udvalget nu beslutte vision og indsatsområder for den kommende cykelstrategi, inden et udkast til cykelstrategien udarbejdes. Bilag 3 gengiver udvalgets bemærkninger fra temadrøftelsen.

Den kommende strategi skal danne grundlag for det fremadrettede arbejde, så der skabes en udvikling i kommunen, der understøtter cyklisme blandt borgerne, skolebørn, og turister.

På baggrund af temadrøftelsen foreslår Center for Plan & Miljø at visionen i cykelstrategi 2025-2028 formuleres således: Det skal være nemmere at være cyklist i Faxe kommune, således at det bliver mere attraktivt at vælge cyklen frem for andre transportmidler.

Administrationen foreslår at visionen understøttes af 4 indsatsområder, som også kan relateres til byrådets fokusområder for Faxe Kommune:

1. Erhverv og turisme – Der skal være fokus på cykelturisme og cykeloplevelser i kommunen
   Strategien skal indeholde tiltag som blandt andet handler om at planlægge for nye tilgængelige cykelruter forbi aktrationer, overnatningssteder, særlig bevaringsværdig natur m.m., endvidere skal eksisterende ruter synliggøres og der skal arbejdes for at skabe gode faciliteter ved cykelruterne.

2. Arbejdskraftudfordringen og klimaplan – Der skal være fokus på cykelpendling og kombinationsrejser ved knudepunkterne i kommunen
   Strategien skal indeholde tiltag som blandt andet handler om at have fokus på gode faciliteter ved knudepunkter. Det kan for eksempel ske ved at arbejde for, at der kommer lappe/ladecentre i nærheden af knudepunkterne; at se på muligheder for udlejning af cykler/løbehjul m.m. i nærheden af knudepunkterne; at arbejde for at der kommer cykelzoner i nærheden af knudepunkterne; at arbejde for at synliggøre cykelruter fra knudepunkter; og arbejde for gode bymidter/bymiljøer for cyklister nær knudepunkter allerede i planlægningsfasen.

3. Uddannelsesniveau og sundhedsprofil – Der skal være fokus på cyklisme hos børn, unge og ældre i kommunen
   Strategien skal indeholde tiltag som blandt andet handler om at sikre gode skoleveje; at se på muligheder for trafikundervisning og cyklistkurser; at benytte cykelkampagner; at se på muligheder for diverse konkurrencer og at arbejde for at der kommer bilfrizoner i faste perioder for eksempel ved skolerne.

4. Befolkningsvækst – Der skal være fokus på at skabe gode rammer for cyklisme i boligområder særligt i de nye udstykninger i kommunen
   Strategien skal indeholde tiltag som blandt andet handler om: At arbejde for at skabe cykelvenlige forbindelser mellem byerne i kommunen og fra boligområder til knudepunkter; at arbejde for supercykelstier på tværs af kommunen og andre kommuner; samt, at der allerede i lokalplanarbejdet for nye udstykninger, planlægges gode rammer for cyklisterne.

Center for Plan & Miljø indstiller, at

1. Teknik & Miljøudvalget tager administrationens evaluering af cykelstrategien fra 2017; orientering om uheldsbelastede lokaliteter fra 2017 til nu; redegørelse for stats- og fondsmidler samt redegørelse for muligheder for at tage cykel med i kollektive transportmidler til efterretning.

2. Teknik & Miljøudvalget godkender vision og indsatsområder for den kommende cykelstrategi, så et udkast til ny cykelstrategi 2025-28 kan udarbejdes til godkendelse i Teknik & Miljøudvalget i 2024.

Supplerende sagsfremstilling

Seniorrådet er positive overfor visioner og indsatsområder for en kommende ny cykelstrategi. Seniorrådet lægger især vægt på de fire indsatsområder fx at der allerede nu i 2023 sikres stort fokus på gode rammer for cyklister i forhold til nye udstykninger i kommunen.

Kystvande i vandområdeplanerne

Kystvandet i Faxe Bugt er målsat til god økologisk tilstand i de statslige vandområdeplaner. Den nuværende tilstand er moderat økologisk tilstand, som er ét niveau under målsætningen. I de nuværende og tidligere vandområdeplaner har de konkrete indsatser for at opnå målopfyldelse centreret sig omkring reducering af næringsstoffer ved at forbedre spildevandsrensning, etablere vådområder og lavbundsprojekter m.m.

Ifølge indsatsbekendtgørelsen til vandområdeplanerne, skal Miljø- og Fødevareministeriet sikre etablering af vådområder og lavbundsprojekter. Der er ikke indsatskrav i form af stenrev eller genopbygning af levesteder i de marine kystvande, og derfor er der heller ikke beskrevet en ansvarlig myndighed for dette. Et stenrevsprojekt kan derfor opstartes både af kommuner, foreninger, styrelser og forskningsinstitutioner. Et eventuelt projekt med stenrev skal have en tilladelse fra Kystdirektoratet.

Stenrev langs kyster i Danmark

Der arbejdes med stenrev for at forbedre biodiversiteten i kystvandene flere steder i Danmark. For eksempel i Køge Bugt, hvor en frivillig forening er primus motor på projektet, som finansieres primært af fondsmidler. I Lillebælt er flere kommuner gået sammen om at etablere stenrev, og her er kommunerne de primære projektejere og betaler en stor del af udgifterne. I Roskilde Fjord etablerer nationalparken sammen med Miljøstyrelsen nogle nye stenrev.

Stenrev er udmærkede foranstaltninger til at forbedre biodiversiteten, da sådanne rev forbedrer vækstbetingelser for både dyr og planter.

Naturlige stenrev er hovedsageligt beliggende under vand, men hvis nye stenrev etableres i henhold til teorierne for og erfaringerne med tekniske anlæg som kystparallelle bølgebrydere, dvs. anlæg højere end største vandstand og største bølgehøjde samt tæt på kysten, vil stenene under vand fungere som stenrev og øge biodiversiteten. Ved erosionskyster vil der altid være behov for sandfodring, men hårde anlæg med sten kan reducere behovet.

Kystsikringsprojektet ”Nordkystens Fremtid” (Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner) har i 10 år arbejdet med muligheder for at stenrev kan stoppe erosionen i Nordsjælland. De tekniske eksperter vurderer, at længere stenrev langs eller ud for kysten hverken er den bedste eller den billigste metode til at beskytte ejendommene langs Nordkysten. De har foreslået, at der anlægges mindre stenrev, flak, høfder eller bølgebrydere på lavt vand på udsatte strækninger, hvor sand og ral eroderer bort for hurtigt. De anbefaler en kombination af strandfodring i stor skala og forbedring af skråningsbeskyttelser som værende den mest effektive og billigste metode til erosionsbeskyttelse. Stenrev alene vil ikke kunne afhjælpe det overordnede problem, nemlig at der mangler sand og ral på stranden på Nordkysten. Der er derfor ingen vej uden om strandfodring, hvis stranden skal bevares og de hårde anlæg og skråningerne bagved skal beskyttes mod storme og erosion

DTU Aqua har opstartet et forskningsprojekt på Samsø (BARREEF), hvor de gennem 5 år vil undersøge, hvorvidt kunstige stenrev både kan fremme biodiversitet og kystbeskyttelse, se bilag. Anlægsarbejdet opstartes først i 2023/2024, og derfor foreligger der endnu ikke resultater af dette projekt.

Stenrev ved Faxe Ladeplads

I Faxe Ladeplads er der gennem årene blevet vurderet fordele og ulemper med bølgebrydere, høfder, fremskudt mole i forbindelse med eventuel havneudvidelse og sandfodring.

Foreløbigt er der kun sandfordret, da de udførte hydrauliske beregninger viste, at der ikke er stor forskel på den nødvendige vedligeholdelsesfodring på en strand med og uden høfder.

Administrationen har for nyligt taget kontakt til samme rådgiver, som udarbejdede materiale til kommunens projekt om sandfordring for at belyse, hvilken effekt et kunstigt stenrev kan have. Rådgiver vurderer, at et skitseprojekt om dette vil tage omkring tre år og koste ca. 150.000 kr. Det er dog rådgivernes umiddelbare vurdering, at stenrev i Faxe Bugt ikke vil kunne erstatte sandfordring som kystbeskyttelse, fordi der langs Faxe Ladeplads er langsgående erosion, og dette vil stenrev ikke kunne reducere.

Administrationens bemærkninger

Såfremt udvalget ønsker at igangsætte projektet foreslås følgende proces:

1. Der igangsættes en idéfase med henblik på at skabe rammerne for et fremtidigt skitseprojekt.
2. Der er behov for en stor lokal opbakning til projektet og det foreslås at naturrådet er kommunens sparringspartner i idéfasen,
3. Der udarbejdes et skitseprojekt for et stenrev i Faxe Bugt, som samtidig belyser mulighederne for udplantning af ålegræs og eventuel kystbeskyttende virkning af stenrevet. Skitseprojektet udarbejdes af rådgivere, som bestilles af Faxe Kommune.
4. Der arbejdes for at en lokalt drevet forening står for fondsansøgninger til etableringen af et stenrev. Fondsansøgningerne skal tage udgangspunkt i skitseprojektet.

Såfremt der modtages tilsagn om et stenrevsprojekt skal den lokale forening stå for ansøgning om tilladelser til etableringen. Faxe Kommune kan bistå i denne proces.

Center for Plan & Miljø indstiller, at Teknik & Miljøudvalget

1. godkender at der iværksættes en idéfase
2. godkender at sagen tages op på et naturrådsmøde
3. midler til udarbejdelse af et skitseprojekt oversendes til budgetforhandlingerne for 2025.

På mødet den 21. juni 2023 har byrådet godkendt at planforslag for et Centerområde ved Lysholm Alle i Haslev, samt udkast til udbygningsaftale vedrørende ændringer af Lysholm Alle, sendes i 10 ugers høring.

I forbindelse med høringen er Center for Plan & Miljø blevet gjort opmærksom på, at på Lysholm Skolevej ikke er egnet til den tungetrafik fra den kommende varegård.

Lysholm Skolevej er udlagt i 8 meters bredde og er asfalteret i 4 meters bredde. Center for Plan & Miljø er betænkelige ved om vejen har den rette bredde til den planlagte trafik. Vi har derfor bedt bygherre om at udarbejdet et trafiknotat der belyser den kommende trafik fra varegården i forhold til følgende nedslagspunkter: Den planlagte adgang fra boksbutikker til Lysholm Skolevej, bredden på Lysholm Skolevej samt krydset Lysholm Skolevej/ Lysholm Alle

Trafiknotat

Det fremgår af Trafiknotatet at: "Lysholm Skolevej er med en asfalteret bredde på ca. 4 meter, ikke egnet til afvikling af mange lastbiler. Det skyldes, at to lastbiler ikke kan passere hinanden uden af benytte grusrabat. Det medfører, at kørebanen med tiden bliver nedbrudt og vejen dermed hurtigere skal have ny asfalt."

I notatet foreslås følgende løsninger:

• at Lysholm Skolevej sideudvides til en bredde på 5,5 meter mellem varegårdens udkørsel og krydset med Lysholm Skolevej og Lysholm Alle således, at en personbil og en lastbil kan passere hinanden på strækningen.
• at der etableres venstresving forbudt for lastbiler fra varegården.
• at krydset Lysholm Skolevej/Lysholm Alle dimensioneres, så en sættevogn der foretager et højresving på 90 grader fra Lysholm Skolevej til Lysholm Alle.

Tilbud om udbygningsaftale

Innovater har tilbudt at finansiere og etablere nævnte ændringer af Lysholm Skolevej og af krydset Lysholm Skolevej/Lysholm Alle. Konkret har Innovater foreslået at ændringerne indarbejdes i udkast til udbygningsaftale, om ændringer af Lysholm Alle, som byrådet godkendte på mødet den 21. juni 2023 og som har været i offentlig høring parallet med planerne for Centerområdet ved Lysholm Alle.

Med udvalgets godkendelse vil nævnte ændringer blive indarbejdet i udbygningsaftalen. Aftaleudkastet vil blive politisk behandlet i forbindelse med byrådets endelige behandling af forslag til Kommuneplantillæg nr 14 og lokalplan 500-99 for et Centerområde ved Lysholm Alle i Haslev.

Krydset Lysholm Skolevej/Lysholm Alle

Center for Plan & Miljø er bekymrede for de kørekurver, ved krydset Lysholm Alle/Lysholm Skolevej, der fremgår af vedlagte ”Situationsplan – Sideudvidelse” af 18.09.2023. Kørekurverne viser at udkørsel med sættevognstog er vanskeligt at gennemføre. Manøvrearealet inddrager store dele af vejarealet i modsatte køreretning og særligt venstresving er vanskeligt at gennemføre, idet det forudsætter et S-sving for at vogntoget kan holde sig indenfor vejgeometrien. Også vigelinjen (Hajtænderne) på Hestehavevej overkøres ved venstresvingmanøvren.

Efter aftale med Innovater indarbejdes følgende passage i udbygningsaftalen: ”Der skal etableres hjørneafskæringer i det sydlige ”ben” i krydset Lysholm Skolevej/Lysholm Alle for at udvide manøvrerummet for sættevogne. Det konkret projekt skal udarbejdes på baggrund af en landinspektør opmåling. Projektet skal opfylde gældende regler og normer, og afklares med kommunens vejafdeling.”

Center for Plan & Miljø indstiller, at følgende ændringer af Lysholm Skolevej indarbejdes i den allerede godkendte udbygningsaftale om ændringer af Lysholm Allé i Haslev, at

1. kørebanen på Lysholm Skolevej sideudvides fra 4 meter til 5,5 meter mod ejendommen Sverigesgade 2,
2. krydset Lysholm Skolevej/Lysholm Alle dimensionere efter en sættevogn der foretager et 90° højresving,
3. der etableres hjørneafskæringer i krydsets sydlige ”ben” for at udvide manøvrerummet for sættevogne 

Målsætningerne i vandforsyningsplanen bestemmer retningen og det fokus kommunen vil arbejde med i planperioden for at sikre vandforsyningen, sådan at borgere og virksomheder i Faxe Kommune altid har adgang til rent drikkevand. Faxe Kommune vil arbejde aktivt for en bæredygtig udvikling af hele vandforsyningen i kommunen - til dette formål har kommunen opstillet tre overordnede målsætninger og fem fokusområder, som skal medvirke til at udvikle vandforsyningen i en bæredygtig retning indenfor planperioden 2024-2034.

Administrationen har opstillet følgende tre målsætninger:

God drikkevandskvalitet - Målsætning:

• At sikre, at forsyning af drikkevand i Faxe Kommune kan ske på grundlag af rent og urenset grundvand.
  
  Drikkevandsproduktionen i Faxe Kommune er baseret på grundvand, der efter en simpel filtrering gennem sandfilter kan distribueres til forbrugerne. Rensning af forurenet grundvand skal være undtagelsen.
  
  Faxe Kommune vil gennem godkendelser, tilladelser og tilsyn arbejde for, at drikkevandskvaliteten for alle almene vandværker, fællesanlæg og enkeltindvindere overholder kvalitetskravene til drikkevand.

Ren og tilstrækkelige grundvandsressource - Målsætning:

• At sikre en bæredygtig forvaltning af vandressourcen, som tilgodeser det almene, private og erhvervsmæssige behov for grundvand og som samtidig understøtter, at rette vand benyttes til rette formål.
  
  Faxe Kommune vil arbejde for en bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen. Det sker bl.a. gennem tilladelser til indvinding af grundvand.
  
  Faxe Kommune skal udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanerne skal sikre, at den nødvendige indsats for at beskytte grundvandet bliver gennemført, sådan at der også i fremtiden kan indvindes rent grundvand.
  
  Faxe Kommune vil bl.a. arbejde for, at grundvandsbeskyttelse bliver realiseret ved, et øget samarbejde mellem alle kommunens almene vandværker.

Sikker forsyning - Målsætning:

• At sikre, at alle har lige mulighed for at opnå en vandforsyning af god kvalitet med en høj forsyningssikkerhed og til en rimelig pris.
  
  Faxe Kommune vil i denne planperiode fortsat have stor fokus på forsyningssikkerhed på de almene vandforsyninger med henblik på god forsyningssikkerhed hos forbrugerne. Faxe Kommune vil fortsat arbejde for et øget samarbejde omkring forsyningssikkerhed mellem vandværkerne.
  
  God forsyningssikkerhed kan karakteriseres ved, at en almen vandforsyning kan klare vedligehold, renovering, ledningsbrud og akutte forureningssituationer uden at afbryde forsyningen af drikkevand til deres forbrugere.
  
  God forsyningssikkerhed kræver også, at vandværkets indvinding er bæredygtig på lang sigt. At der er sammenhæng mellem ressource og indvinding, at kvaliteten af vandet er i orden, og at ressourcen beskyttes.
  
  Faxe Kommune vil desuden arbejde for, at den fremtidige vandindvinding fortsat skal ske spredt i kommunen. En spredt indvindings- og forsyningsstruktur vil øge forsyningssikkerheden i kommunen, fordi en eventuel forurening af et grundvandsmagasin eller et vandværk kan begrænses til at påvirke færre vandværker og dermed et færre antal forbrugere. Derudover vil en spredt indvinding reducere påvirkningen af de enkelte grundvandsmagasiner, samt indvirkningen på natur- og vådområder.

Administrationen har udpeget dertil følgende fem fokusområder:

1. Drikkevandskvalitet

2. Vandressourcen

3. Forsyningsstruktur

4. Forsyningssikkerhed

5. Samarbejde om vandforsyning

De fem fokusområder beskriver Faxe Kommunes planer og strategier, som skal medvirke til at udvikle vandforsyningen i en bæredygtig retning indenfor planperioden.

For en uddybende beskrivelse af fokusområderne se bilag 1, som er en del af det kommende udkast til ny vandforsyningsplan.

I vandforsyningsplanen vil der være konkrete retningslinjer, som er udarbejdet med udgangspunkt i målsætningerne, Retningslinjerne kan have konsekvenser for de enkelte vandværkers økonomi og drift. Det er derfor vigtigt, at målsætningerne afspejler Faxe Kommunens ønskede udvikling på vandforsyningsområdet.

Retningslinjerne vil komme i offentlig høring sammen med hele vandforsyningsplanen i løbet af 2024.

Center for Plan & Miljø indstiller, at målsætningerne og fokusområderne godkendes, så der kan arbejdes videre på konkrete retningslinjer til brug i den administrative sagsbehandling.

Teknik & Miljøudvalget godkendte 22. august 2023 pkt. 133 valg af entreprenør til at bygge udvidelsen af daginstitutionen Møllen protokollerede at administrationen undersøger muligheden for at liggehallen ses, som en del af det samlede projekt, og at finansieringen, i form af en tillægsbevilling, findes inden for den samlede eksisterende anlægsramme.

Center for Ejendomme foreslår, at der gives tillægsbevilling på 1 mio. kr. til opførelse af liggehal, som bygges samtidig med bygning af udvidelsen af daginstitutionen Møllen - herved kan prisoption på liggehallen, som blev indhentet samtidig med licitationen på udvidelsen af Møllen, anvendes. Tillægsbevillingen foreslås finansieret fra kommunens anlæg 'Infrastrukturpulje', som har uforbrugte midler på 1,348 mio. kr.

Tillægsbevillingen på 1 mio. kr. tillægges den eksisterende anlægsbevilling til udvidelse af daginstitutionen Møllen, som er på 15,077 mio. kr. Herved bliver den samlede bevilling på 16,077 mio. kr.

Liggehallen opføres med yderbeklædning af eternit. Såfremt den skal opføres i murværk, ligesom udvidelsen af daginstitutionen Møllen, skal der tillægges yderligere 0,2 mio. kr.

Center for Ejendomme indstiller, at

1. der gives tillægsbevilling og rådighedsbeløb på 1 mio. kr. til bygning af en liggehal på daginstitutionen Møllen samtidig med udvidelsen af daginstitutionen.
2. tillægsbevillingen på 1 mio. kr. finansieres fra uforbrugte midler på anlægsprojekt 'Infrastrukturpuljen'.

Affaldstakster

På baggrund af Folketingets beslutning om nye regler for sortering af affald i kommunerne, er der de seneste år indført flere nye affaldsordninger i Faxe Kommune. De mange nye ordninger medførte væsentlige stigninger på affaldstaksterne.

Faxe Kommunes affaldsordninger levede allerede i 2022 op til alle gældende lovgivninger på affaldsområdet og der er ikke planlagt nogen væsentlige ændringer i 2024. Der er derfor kun en mindre takststigning for 2024, som hovedsageligt skyldes ændringer i markedspriserne for afsætning af affald samt overførsel af gæld fra tidligere år.

I de vedlagte bilag er der en nærmere uddybning af grundlaget for Faxe Forsynings budget og takstberegning. Administrationen vurderer, at de nye takster overholder "hvile i sig selv princippet" og at Faxe Kommunes affaldsordninger lever op til gældende lovgivning.

Jordflytningsgebyret

Jordflytningsgebyret er et gebyr, der dækker over kommunens omkostninger i forbindelse med anmeldelse og godkendelse af jordflytninger efter Jordflytningsbekendtgørelsen. Gebyret er efter "hvile i sig selv princippet" og skal dække kommunens faktiske omkostninger. Gebyret gælder kun for erhverv, så private borgere som anmleder jordflytninger betaler ikke noget gebyr.

Gebyret blev indført i 2022, og er for 2024 genberegnet ud fra erfaringer om de faktiske omkostninger for 2022 og 2023. Det har vist sig, at omkostningerne skal dækkes af et færre antal regninger end først forventet. Gebyret stiger derfor fra 811 kr. til 1115 kr. per time. I praksis bliver langt de fleste sager håndteret på under en halv time.

Endelig godkendelse af gebyr og takster

Det er Byrådet, der træffer den endelige beslutning om godkendelse af affaldstaksterne og jordflytningsgebyret. Beslutningen bliver truffet i kommunens samlede takstsag i november 2023 i forbindelse med Byrådets godkendelse af takster og brugerbetaling for 2024.

Center for Plan & Miljø indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Den nuværende rutetrafik i landområder, hvor der køres med store busser på faste ruter, er ofte dyr i forhold til passagergrundlaget. Samtidig kan produktet virke mindre fleksibelt for borgerne at anvende, fordi afstanden til nærmeste stoppested kan være lang, og antallet af afgange er lavt – særligt i aften og weekender.

Flextur og plustur findes allerede som fleksible tilbud, men er ikke så pendlervenlige, fordi der skal betales særskilt takst, og hvis man skal videre med den ordinære kollektive transport, skal man ”tjekke” ind i denne via DOT’s normale takstsystem. I praksis er flextur primært et godt produkt til unge, samt ældre borgere som kan have vanskeligt ved at bevæge sig hen til et stoppested (kører fra adresse til adresse). Plustur appellerer til yngre målgrupper, og har sammenhæng til det strategiske net (Tog og R-busruter).

Movias bestyrelse besluttede derfor i december 2020, at der skulle gennemføres et pilotforsøg med fleksibel offentlig transport, der har som mål at ramme midt imellem plustur/flextur og rutebus ved at holde fast i fordelene fra ordinær rutetrafik og flextur ud fra et pendlerperspektiv. Som produkt skal Fleksibel Offentlig Transport således kunne give borgerne: Større fleksibilitet end ved faste ruter, kortere rejsetid, bedre mulighed for at komme afsted når man har brug for det, og god sammenhæng til det strategiske net. Samtidig skal produktet give kommunerne en billigere service eller en bedre service for de samme midler. Produktet vil forventeligt være mest relevant i områder der er karakteriseret ved, at der er en stor andel lokal kørsel suppleret med nogle få bus- og toglinjer i det strategiske net.

I perioden siden februar 2023 er der gennemført et forprojekt med henblik på at gennemføre et egentligt pilotforsøg med fleksibel offentlig transport i Haslev fra primo 2024. I pilotforsøget, som vil løbe i to år, vil busdriften på linje 265, 266 og 267 blive erstattet af FLOT. Skolebusafgange vil dog blive kørt på traditionel vis.

Forsøget vil være uden ekstra omkostninger for kommunen, og Movia er opmærksom på, at kommunens kontrakt med DitoBus udløber med udgangen af 2024.

Movia har beskrevet projektforløbet i vedhæftede businesscase.

Center for Plan & Miljø indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Denne sag understøtter Faxe kommunens strategi om erhvervsudvikling.

I forbindelse med henvendelse om etablering af et nyt logistikcenter nord for erhvervsområdet Symbiosen, udbygningen af Stop 37 og udviklingen af erhvervsområdet ved Symbiosen forventes der en stigning i trafikbelastningen på Ny Næstvedvej ved Rønnede. Særligt delstrækningen omkring de 4 kryds ved Symbiosen, Borupvej og motorvejstilslutningerne øst og vest for motorvejen forventes det at have betydning for, da krydsene i forvejen er trafikalt belastede.

Center for Plan og Miljø har derfor igangsat en trafikanalyse hos ekstern rådgiver, med henblik på kortlægning af den nuværende og fremtidige kapacitet og udpegning af løsningsforslag.

Trafikanalysen

Analysen, der er vedhæftet som bilag 1 viser, at der allerede i den nuværende situation med udbygningen af Stop 37 vil være udfordringer med trafikafviklingen. Særligt krydsene ved Borupvej og den østlige motorvejstilslutning er hårdt belastet med risiko for et trafikalt sammenbrud i morgenspidstimen.

En fremskrivning af trafikbelastning med den omtalte erhvervsudvikling og den generelle trafikudvikling viser, at der i en mellemperiode frem til motorvejstværforbindelsen er udbygget, vil være endnu større risiko for trafikalt sammenbrud. Det anbefales derfor i analysen, at signalregulere de to kryds Ny Næstvedvej/Borupvej og Ny Næstvedvej/Motorvejstilslutning Øst for at sikre, et fornuftige fremtidigt serviceniveau og den mest trafiksikre løsning for bløde trafikanter. De omtalte kryds og anbefalede løsninger er vist i oversigtskortet og pricipskitserne i bilag 2.

Når den nye motorvejstværforbindelse til Næstved er etableret, vil der frem mod år 2035 ske en omflytning af trafikken, som vil aflaste de fire kryds på Ny Næstvedvej. Signalreguleringen af de to kryds vil stadig være relevant på dette tidspunkt, både i forhold til fremkommelighed og trafiksikkerhed.

Analysen har ligeledes undersøgt en løsningsmodel med en 2 sporet rundkørsel (1 sporet rundkørsel har ikke tilstrækkelig kapacitet). Denne løsning kan dog ikke anbefales, da en rundkørsel ikke løser afviklingsproblemerne fra Borupvej, selvom der i denne undersøgelse tillige er medtaget et venstresvingsforbud fra Borupvej. Herudover er en rundkørsel meget omkostningstung, og vurderes ikke at være en trafiksikker løsning for cyklister, som også færdes i krydset.

Processen

Da en del af vejstrækningen på Ny Næstvedvej er statsvej, som bliver direkte berørt af omtalte erhvervsudvikling, er kommunen forpligtet til at inddrage Vejdirektoratet, som skal godkende eventuelt nye trafikløsninger. Vejdirektoratet har derfor været løbende inddraget i processen for at kvalificere trafikanalysen. Center for Plan & Miljø har nu fremsendt analysen til Vejdirektoratet, med henblik på deres stillingtagen og vi forventer et svar i september/oktober måned.

Trafikanalysen er endvidere forelagt projektudvikler af transport- og logistikcenteret, men henblik på at indlede en dialog om dennes stillingtagen til analysen og de nødvendige vejinfrastruktur projekter.

Center for Plan & Miljø vil fremlægge sagen for udvalget igen, når Vejdirektoratet har behandlet sagen, og når projektudvikler har forholdt sig til analysen og de anbefalede løsninger.

Center for Plan og Miljø indstiller, at orienteringen om den udarbejdede trafikanalyse tages til efterretning.