Flagdagsarrangement søndag den 5. september

I anledning af Den Nationale Flagdag inviterer Faxe Kommune til et arrangement søndag den 5. september 2021.

Kom og vær med på flagdagen, hvor vi udtrykker vores anerkendelse af den fremragende indsats, som danske soldater og veteraner, samt andre af Danmarks udsendte, har ydet og stadig yder, i en række af verdens konfliktområder.
Man er velkommen til at deltage hele dagen, eller i udvalgte dele af arrangementet.

Programmet for dagen er følgende:

Kl. 11.15     Fremmøde ved P-pladsen ved Haslev bibliotek, Jernbanegade 62, Haslev. Kompagnichef i Hjemmeværnet, Bent Simonsen, samler paraden.

Kl. 11.30    March med tambourkorps ad Kirkepladsen, Jernbanegade, Stationsvej og Tingvej til Kultunariet, Søndergade 12, Haslev. 

Kl. 12.00     Taler ved Kultunariet i Haslev. 

Kl. 12.30    Transport ud til Gisselfeld Kloster, Parken ved Køkkenhaven. 
Man skal selv stå for transporten fra Kultunariet i Haslev til Gisselfeld Kloster, hvis man deltager i begge dele af arrangementet. 

13.00     Kort velkomst - Herefter uformelt samvær i Parken ved Køkkenhaven på Gisselfeld Kloster, med lettere forplejning. Der vil være mulighed for at gå en tur i parken, eller deltage i forskellige familievenlige spil og aktiviteter. 

Tilmelding til arrangementet sker til Camilla Jensen via cajen@faxekommune.dk.
Man er også velkommen til at skrive til denne mail med spørgsmål til arrangementet. Det er også til denne mail, man tilmelder sig til arrangementet.

Hvis der er praktiske spørgsmål vedrørende marchen, bedes de rettes til Bent Simonsen, Hjemmeværnet, mail: hvkfax-kc@hjv.dk

Veteraner, soldater, andre udsendte, pårørende og øvrige interesserede er meget velkomne.
Vi håber at mange har lyst og mulighed for at deltage.
Mød gerne frem iklædt baret og dekorationer (for dem der har det) og uniform for den der er berettiget hertil.

Man er også meget velkommen til at deltage i civilt tøj, hvis dette ønskes. 

Opdateringsdato: 01.09.2021 - 09:23