Kurser i efteråret 2019 fra Faxe Frivilligråd


Faxe Frivilligråd arrangerer forskellige kurser til foreninger og frivillige.

Nedenfor kan du læse om de 2 lørdagskurser, der afholdes i efteråret 2019.

Der er mange spændende emner, og kurserne er åbne for alle - også borgere og andre interesserede.

Det er gratis at deltage på Frivilligrådets kurser og kursusdagene er med forplejning.

Vi har derfor brug for, at I tilmelder jer inden fristen for hvert kursus, så både kurset og forplejningen kan planlægges hensigtsmæssigt.

I tilmelder jer ved at sende en mail til Anne Graulund på Anne@graulund.dk, med oplysning om navn, forening og hvor mange I kommer.

12. oktober - Få nye frivillige, som bliver i foreningen

Uden aktive og engagerede frivillige – intet foreningsliv !

Derfor er rekruttering af frivillige en af de vigtigste kerneopgaver for enhver forening, frivillig organisation, initiativ eller projekt.

Heldigvis behøver det ikke gå så galt.

På dette grundkursus får du grundlæggende viden, fif og værktøjer, der hjælper dig i arbejdet med at mobilisere og skaffe nye frivillige, lægge en god plan for rekrutteringsarbejdet og gøre modtagelsen af de nye frivillige til en succes – både for dem, dig og din forening.

Kurset afholdes på Faxe Sundhedscenter lørdag den 12.10.2019 fra 10.00 til 15.00 og deltagelse er gratis, men af hensyn til forplejningen bedes du tilmelde dig/din forening til: ANNE GRAULUND: Tlf. 29 66 43 80 - mail: anne@graulund.dk (senest 25.9.2019)
 

30. november - Brug sociale medier strategisk og effektivt

Sociale medier er nemme og effektive kommunikationskanaler, men kunsten er at vælge dem, der passer bedst til foreningens målgrupper og ressourcer.

Dette kursus giver viden om, hvordan foreninger kan arbejde strategisk med sociale medier. Deltagerne får et solidt overblik over de sociale mediers forunderlige verden, hvordan de kan bruges og et dybere indblik i de mest relevante.

Kurset afholdes på Æblehaven i Faxe lørdag den 30.11.2019 fra 10.00 til 15.00 og deltagelse er gratis, men af hensyn til forplejningen bedes du tilmelde dig/din forening til: ANNE GRAULUND: Tlf. 29 66 43 80 - mail: anne@graulund.dk (senest 18.11.2019)

Kontaktinformation

Kultur og Fritid

Kultur og Fritid

Jernbanegade 62, med indgang fra Rådhusstien
(Haslev Biblioteks kælderetage)
4690  Haslev

Du kan sende en mail til Kultur og Fritids afdelings-postkasse på:

kulturogfritid@faxekommune.dk
 

Opdateringsdato: 10.09.2019 - 23:38