Serviceniveauer og kvalitetsstandarder

Læs om Faxe Kommunes serviceniveauer, sagsbehandlingsfrister og kvalitetsstandarder.

Faxe Kommunes sagsbehandlingsfrister på socialområdet:

I henhold til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 skal byrådet på det sociale område fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen er truffet. Sagsbehandlingsfristerne finder tillige anvendelse på sager, der er hjemvist fra Ankestyrelsen til fornyet behandling i kommunen. 

Sagsbehandlingsfristerne er generelle. Det betyder, at vi behandler din ansøgning så hurtigt som muligt. Det betyder også, at der kan være særlige situationer, hvor sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes.  

Hvis vi ikke kan give dig svar på din ansøgning inden for den fastsatte frist, får du et brev med besked om grunden. Du får også at vide, hvornår du i stedet kan forvente svar.

På undersiderne kan du finde serviceniveauerne opdelt efter lovgivning. Her på siden nederst kan du finde sagsbehandlingsfrister for sagsbehandling på det sociale område, samt frister for genbehandling af sager efter lov om social service. 

Du kan også finde en oversigt over Faxe Kommunes vejledende rådighedsbeløb.