V - Venstre, Danmarks Liberale Parti

Venstre, Danmarks Liberale Parti har sideordnet opstilling


 Ole Vive (V)Ole Vive, 45

 Faxe

 

 

Den grønne kommune tæt på alt - mere frihed, flere muligheder. Ordene er ikke tilfældig valgt, men taler ind i den vision, jeg selv og Venstre har for udviklingen af hele kommunen de næste fire år. Vi mener, at Faxe Kommune er tæt på alt - tæt på den udvikling vi ser i hele regionen. Tæt på store regionale infrastrukturprojekter som supersygehus og Femern Bælt. Tæt på udviklingen af bæredygtige løsninger og den grønne omstilling – men også et centrum for det gode og mangfoldige liv med frihed til at vælge – og med flere muligheder.

https://olevive.venstre.dk


Michael Rosendahl (V) Michael Rosendahl, 49

 Haslev

 

 

Jeg vil arbejde for en tryg familiekommune, en økonomi i balance, tryghed i ældreplejen samt attraktive forhold for foreningerne. Samt frihed til selv at vælge og plads til forskellighed.
Jeg ønsker en kommune med gode pasningstilbud for vores mindste, hvor det er sjovt at gå i skole og man lærer noget og vores unge kan uddanne sig samt at alle i familien kan have et aktivt fritidsliv. Ældre skal trygt kunne regne med kvalificeret og nærværende hjælp og pleje. 
Stabil økonomi er forudsætningen for, at vi har råd til alt det vi gerne vil.

www.facebook.com/Rosendahl/axe


Martin Lasse Sieben (V) Martin Lasse Sieben, 49

 Haslev

 

 

Faxe Kommune skal være kommunen i centrum – i centrum for fællesskab, velfærd og det gode liv. Jeg vil bl.a. arbejde for en kommune, hvor der er muligheder for en god skolegang – og lokale uddannelsesmuligheder for alle. Jeg vil også arbejde for en kommune, der kan tiltrække, fastholde og udvikle et godt erhvervsliv – hvor endnu flere virksomheder finder vej til Faxe. Det er til gavn for os alle. Jeg tror på, at mere frihed og flere muligheder er nøglen til at udvikle vores fælles kommune og skabe de bedste rammer – uanset hvor i livet man er.


Erik Rasmussen


Martin Kruse (V) Martin Kruse, 45

 Karise

Jeg tror på nytænkning og har tillid til at den enkelte medarbejdere finder gode løsninger - lad os give dem det ansvar. Den enkelte ved hvad der er kvalitet for dem. En løsning for alle ender med at blive gennemsnitlig lige dårlig for alle. Vi har brug for valgmuligheder. Vores erhvervsliv skal mødes - vi skal være aktive og medspiller. Beslutninger skal holde på den lange bane. Klimatiltag er helt centralt for mig og skal spille en større rolle. Jeg tror på det hele menneske - både hjerne, krop og følelser skal tilgodeses i vores samfund.


Dorthe Adelsbech (V) Dorthe Adelsbech, 45

 Haslev

 

Jeg genopstiller for fortsat at skabe bedre vilkår for vores børn, unge og ældre.
Barndommen er kort, men varer hele livet. Derfor skal forældre trygt kunne aflevere deres børn til pædagoger, som har tid og overskud. Hvor lærerne har tid til den enkelte elev og hvor børnene kommer mere nysgerrige hjem. Jeg ønsker et Faxe med trygge rammer for vores ældre. Hvor forskellighed anerkendes og mere frihed bidrager til flere muligheder. Har man igennem sit liv selv kunne træffe valg – så skal man også kunne gøre det når man bliver ældre.


Dorthe Egede Borg (V) Dorthe Egede Borg, 41

 Dalby

 

 

Alle børn og unge skal have mulighed for en plads på nærmeste daginstitution og skole. Der skal være et godt og trygt ungemiljø i alle vores byer. Vores ældre borgere skal behandles med værdighed og respekt, og sikres den nødvendige pleje, tryghed og omsorg. I et dejligt lokalsamfund, skal man kunne leve et skønt liv fra vugge til grav. Der skal være dagpleje, daginstitution, bevarelse af vores skoler, fritidsaktiviteter og klubber med et attraktivt ungemiljø, et aktivt foreningsliv, et roligt og aktivt seniorliv og plejehjem i verdensklasse.

https://www.facebook.com/EgedeBorgVenstre


Henrik Aakast (V) Henrik Aakast, 57

 Terslev

 

 

 

Etik, moral og ordentlighed vil for mig altid stå højest. Jeg går ind for miljø, bæredygtighed og grøn omstilling. Dialog og borgerinddragelse er altid naturlige redskaber i mit politiske arbejde. Ordentlig og respektfuld sagsbehandling er jeg meget optaget af. Jeg mener at det er vigtigt byrådet samarbejder om brede aftaler der har betydning for borgerne. Særlige fokusområder:Unge; det personlige lederskab og sociale kompentencer. Frivillighed; alle kan noget og sammen kan vi opnå meget. Ældre; værdighed og den rigtige hjælp. Stem personligt.

www.facebook.com/aakastvenstre


Helle Lysholm (V) Helle Lysholm, 54

 Haslev

 

 

Mange ældre føler sig ensomme, og det er vigtigt at de har mulighed for at være mere aktive og sociale med andre mennesker. Jeg vil arbejde for, at de får flere valg og flere muligheder. Alt for mange unge mistrives. De lider af angst, stress eller depression. Det skal tages alvorligt. Alle unge skal vide hvor de kan få hjælp, og skal tilbydes den hjælp de har brug for, uanset om det er hos en psykolog eller psykoterapeut. Det er vigtigt at hjælpen gives i tide. 
Det er altid mennesker det handler om.
 


Nellie Bradsted (V) Nellie Bradsted, 51

 Haslev

 

 

 

Mine mærkesager er børn, unge og foreningsliv. Det skal være spændende og givende at gå i skole, og vi skal have rigeligt med hænder, hjerter og vandpytter til vores små. Jeg brænder for din fritid med Idræt, kulturliv og klubber, hvor du kan være sammen med andre om dine interesser. Du skal kunne komme på arbejde inden for ordentlig tid. Jeg arbejder for at få nordvendte motorvejsramper ved Ulse, flere cykelstier og sikre skoleveje. Jeg har været i byrådet siden 2010, bor i Haslev, instruktør Haslev Karate Skole, arbejder på Høng Efterskole.

www.facebook.com/Nellie Bradsted - Venstre

Præsentationsvideo


Jens Jørgen Stokholm


Casper Niels Søndergaard Christensen


Jørgen Egede Johannessen