Referat
til
mødet i Børn & Læringsudvalget
den 25. september 2019 kl. 16:00
i Udvalgslokale 3, Søndergade 12, 4690 Haslev


Pkt. Tekst
84 Godkendelse af dagsorden
85 Beslutning om ændring af navne på folkeskolernes afdelinger
86 Forslag om midlertidig ændring af skoledistrikter i forbindelse med indskrivning til 0. klasse
87 Beslutning om justering af Folkeskolens styrelsesvedtægt
88 Forslag til flersprogsstrategi for børn og unge
89 Beslutning om klubstruktur i Ungdomsskolen
90 Beslutning om rammer og økonomi for pasning af egne børn jf. Dagtilbudsloven
91 Godkendelse af privat donation til renovering af faglokaler på Midtskolen afd. Møllevang
92 Meddelelser
93

84. Godkendelse af dagsorden

Sagsnr: 00.01.00-A21-1-19 Sagsansvarlig: Dorte Steinmetz Bagge

Økonomi

 

 

Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget

Beslutning i Børn & Læringsudvalget den 25. september 2019

Godkendt med følgende bemærkninger:

 

Marianne Ørgaard (L) ønsker at drøfte dagplejen i Karise.

 

Steen Petersen (O) ønsker at drøfte brug af computer og mobiltelefon i undervisningen.

 

Fraværende: Per Thomsen (A) deltog i mødet i stedet for Knud Erik Hansen (A)



85. Beslutning om ændring af navne på folkeskolernes afdelinger

Sagsnr: 17.01.04-A00-2-19 Sagsansvarlig: Finn Sonne Holm

Sagsfremstilling

På Børn & Læringsudvalgets møde den 26. juni 2019 besluttede udvalget, at sende forslag til ændring af skolernes og skoleafdelingernes navne i høring i de høringsberettigede skolebestyrelser og medudvalg i perioden 01.07.2019 til 31.08.2019. Børn & Læringsudvalget ønskede en høring i forhold til om afdelingernes navne skulle ændres til oprindelige, hvor ordet 'skole' indgår, således at eksempelvis 'afdeling Bavne' ændres til 'Bavneskolen'. 

Midtskolens MED-udvalg udtaler, at de foretrækker de nuværende navne. De finder det uforståeligt, ærgerligt og unødvendigt at bruge ressourcer på at ændre navnene.

Midtskolens skolebestyrelse ønsker, at navnene ændres tilbage til de tidligere navne.

Vestskolens skolebestyrelse er delt i dette spørgsmål, men er sammen med skolens MED-udvalg enige om, at det er ærgerligt at bruge ressourcer på dette, med de knappe ressourcer, der er på skoleområdet.

Østskolens skolebestyrelse og MED-udvalgt har valgt ikke at forholde sig til dette spørgsmål. 

Skolebestyrelsernes og MED-udvalgenes høringssvar fremgår høringssvarene vedr. justering af styrelsesvedtægten, se dagsordenspunkt 87 bilagene nr. 5, 6, 7, 8 og 9.

 

Udgiften til ændring af 10 skilte vurderes at beløbe sig til ca. kr. 10.000,00 der kan afholdes inden for budgetrammen på området.

 

Lovgrundlag

Folkeskoleloven

Lov om Kommunernes styrelse

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller, at der tages stilling til, hvorvidt der skal ske en ændring af navnene på skoleafdelingerne.

Beslutning i Børn & Læringsudvalget den 25. september 2019

Udvalget anbefaler navneændringerne for skoleafdelingerne og at dette indgår i sagen om ændring af styrelsesvedtægten punkt 87 som videresendes til Byrådet.

 

Fraværende: Per Thomsen (A) deltog i mødet i stedet for Knud Erik Hansen (A)

 



86. Forslag om midlertidig ændring af skoledistrikter i forbindelse med indskrivning til 0. klasse

Sagsnr: 17.01.04-A00-1-19 Sagsansvarlig: Finn Sonne Holm

Sagsfremstilling

Børn & Læringsudvalget besluttede på mødet den 26. juni 2019, at der for at imødekomme et generelt afstandskriterie skal udarbejdes forslag til en mindre justering af skoledistrikternes opdeling.

Administrationen har undersøgt mulighederne og kan på den baggrund opstille tre muligheder:

Model 1: Skoledistriktsgrænserne justeres i perioden mellem indskrivning og skolestart således, at nærmeste skoleafdeling ligger i eget skoledistrikt.

Model 2: Skoledistrikterne ændres permanent, således at nærmeste skoleafdeling ligger i eget skoledistrikt.

Model 3: Uændrede skoledistrikter

Af styrelsesvedtægten for Folkeskolen fremgår det, at afstand mellem hjem og skole skal opmåles som afstand via vej eller sti og ved brug af Google maps.


Der er ikke lavet en opgørelse på individniveau (kommende elevers adresse og afstand til nærmeste skoleafdeling) hvorfor følgende opgørelser kun viser afstand med skoleafdelingen som udgangspunkt (fugleflugtslinje).

Den GIS version som i dag benyttes har ikke en automatisk opmåling på adresser, hvorfor en opgørelse på afstande fra den enkelte afdresse skal foretages manuelt via Google maps eller GIS. Derfor bruges i denne sagsfremstilling fugleflugtslinje.

Der er i dag flere steder i kommunen, hvor den nærmeste afdeling - målt i fugleflugtslinje - ligger i et andet skoledistrikt ved indskrivning til børnehaveklasse i henholdsvis 2020, 2021 og 2022. Disse områder fremgår af kortene i bilagene 1, 5 og 10. Læsevejldning til kortene er vedlagt som bilag.

Sammenlagt betyder de nuværende distriktsgrænser, at følgende antal børn i fugleflugtslinje bor tættest en afdeling i andet skoledistrikt:

Skolestart august 2020: 20 børn ud af 324, svarende til 6,2 %

Skolestart august 2021: 22 børn ud af 355, svarende til 6,2 %

Skolestart august 2022: 18 børn ud af 348, svarende til 5,2 %

En samlet detaljeret opgørelse er vedlagt som bilag 14.

Arbejdet med at tilrette distrikterne på et sådant detaljeringsniveau at det er muligt på vejnavn og husnummer at sikre, at den nærmeste skoleafdeling ligger i eget skoledistrikt, er en kompleks opgave og pågår stadig.

Der er ikke beregnet, hvilke konsekvenser en permanent flytning af distriktsgrænserne vil indebære for elevtallene på skolerne. 

Forskellige perspektiver / konsekvenser ved alle 3 modeller:

  • For de kommende børnehaveklasses elever vil dette betyde, at de får plads på den skoleafdeling, der ligger afstandsmæssigt tættest på hjemmet. Ændringen vil betyde, at nogle forældre fraskrives retten til den skoleafdeling, de tilhører i dag.
  • En løbende justering af distriktsgrænserne vil give administrative udfordringer i forhold til efterlevelse af forældres og elevers rettigheder og hvilket skoledistrikt, der er gældende for den enkelte elev, fx i forhold til befordring og skoleskift.
  • En midlertidig ændring af skoledistrikter vil betyde, at forældres ret til en bestemt skoleafdeling er betinget af om flytning til distriktet sker før eller efter den 1. august.
  • Et ændret skoledistrikt i indskrivningsperioden vil få konsekvenser for de familier, der enten har bosat sig i et bestemt distrikt mhp. at tilhøre en bestemt skole eller ved tilflytning. Dette vil skabe usikkerhed for tilflyttere, da det ikke kan oplyses hvilke skoledistrikt adresser hører til.
  • For elever/søskende, der allerede er indskrevet efter nuværende skoledistrikt, bliver kommende børnehaveklasses elev muligvis indskrevet i et andet skoledistrikt. For at gå på samme skole som søskende, vil der skulle benyttes frit skolevalg
  • Opmærksomhed henledes på, at ændring af skoledistrikter kan udløse ekstra klasse på én skole, uden at det betyder færre klasser på andre skoler.
  • De eksisterende busruter kører i dag primært inden for nuværende skolers distrikter. Ændrede skoledistrikter kan indebære en omlægning af visse busruter som indeholder nuværende distrikt samt flydende distrikt.
  • En ændring af skoledistrikterne kan få betydning for børnehavebørnenes overgang til skole, idet børnene nødvendigvis ikke optages på den skoleafdeling, som ligger tættest på barnets dagtilbud.

 

  • De herværende beregninger er foretaget i fugleflugtslinje, hvorfor tallene kan ændres sig ved endelig indskrivning, da afstand til nærmeste afdeling bliver beregnet på baggrund af vejafstand

 

 

Ændring af skoledistrikter godkendes af Byrådet efter forudgående høring i skolebestyrelserne.

 

Lovgrundlag

Folkeskolelovens § 40 stk. 2

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller, at Model 3, uændrede skoledistrikter godkendes.

Beslutning i Børn & Læringsudvalget den 25. september 2019

Sagen udsættes med henblik på yderligere uddybning af konsekvenserne af evt. ændring af skoledistrikterne.

 

Fraværende: Per Thomsen (A) deltog i mødet i stedet for Knud Erik Hansen (A)

 



87. Beslutning om justering af Folkeskolens styrelsesvedtægt

Sagsnr: 17.01.00-A00-3-19 Sagsansvarlig: Finn Sonne Holm

Sagsfremstilling

Forslag til justering af styrelsesvedtægten har været sendt i høring ved de høringsberettigede skolebestyrelser og medudvalg i perioden 01.07.2019 til 31.08.2019.

Bilag 1 og 2 indeholder forslag til styrelsesvedtægt og bilag til styrelsesvedtægt, med justeringer. I bilag 3 er gældende styrelsesvedtægt og forslag til ændringer af styrelsesvedtægt fremlagt og tydeliggjort.

Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsberettigede organer:

  • Midtskolen: bestyrelse og MED-udvalg
  • Vestskolen: bestyrelse og MED-udvalg
  • Østskolen: MED-udvalg

Der er i bilag 4 udarbejdet en oversigt over alle høringssvarene i forhold til styrelsesvedtægtens paragraffer og bilag.

Høringssvarene omhandler:

  • Styrelsesvedtægtens § 1 om skolebestyrelsernes sammensætning
  • Styrelsesvedtægtens § 2 stk. 3 om valg af medarbejder
  • Styrelsesvedtægtens § 19 om skolebestyrelsernes mulighed for at mødes med kommunen
  • Styrelsesvedtægtens bilag 2.1 om ændring af navne for skoleafdelinger
  • Styrelsesvedtægtens bilag 2.2 om justering af skoledistriktsgrænserne
  • Styrelsesvedtægtens bilag 3 pkt. 3.2 om klasseoptimering
  • Styrelsesvedtægtens bilag 3 pkt. 2.2 om plads til modtageelever i klasserne

Høringssvarene er med den fulde ordlyd vedlagt som bilag nr. 5 – 9.

Høringssvarene vedr. ændring af skolernes navne samt ændring af skoledistriktsgrænserne behandles i selvstændige sager under henholdsvis dagsordenspunkt 85 og 86.

De øvrige høringssvar er taget til efterretning og giver ikke anledning til ændringer i høringsmaterialet vedr. forslag til styrelsesvedtægt.

Lovgrundlag

Folkeskoleloven

Lov om kommunernes styrelse

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller, at justeringer af Folkeskolens styrelsesvedtægt godkendes.

Beslutning i Børn & Læringsudvalget den 25. september 2019

Anbefales med den tilføjelse, at ændringen af skoleafdelingernes navne også indgår i den anbefalede styrelsesvedtægt, jf. bilag 3A

 

Fraværende: Per Thomsen (A) deltog i mødet i stedet for Knud Erik Hansen (A)

 



88. Forslag til flersprogsstrategi for børn og unge

Sagsnr: 00.01.10-A00-8-19 Sagsansvarlig: Anette Nygaard Bang

Sagsfremstilling

Forslag til strategi for arbejdet med flersprogede børn og unge  

I 2018 foretog Udlændige- og Integrationsministeriet en analyse af kommunernes evne til at dygtiggøre nydanske folkeskoleelever. Det fremgik af analysen, at Faxe kommune er den kommune i Danmark, hvor de ikke- vestlige elever klarer sig dårligst. Det vil sige, at elevernes gennemsnitskarakter, når de forlader folkeskolen er markant lavere i Faxe Kommune end eksempelvis Nyborg som er den kommune i landet som klarer sig bedst. Analysen påpeger at skolerne og kommunernes indsats afspejler de unges karaktergennemsnit, når de forlader folkeskolen. For uddybning af analyse se bilag 1.

Børn & Læringsudvalget bad på baggrund af ovenstående resultater Center for Børn & Undervisning om at komme med et forslag til, hvordan indsatsen over for flersprogede børn og unge kan højnes i Faxe Kommune (BLU den 29. august 2018).

Der har i forlængelse her af været nedsat en tværgående arbejdsgruppe som har udarbejdet forslag til strategi for flersprogede børn og unge på 0 – 18 års området, se bilag 2. Herudover har relevante fagpersoner og politikker fra BLU været på inspirationsbesøg i Nyborg Kommune på baggrund af Nyborgs positive resultater.

Strategiens hovedpointer

Strategiens tværgående målsætninger er at:

  • Styrke den tværfaglige indsats
  • Løfte flersprogede elever fagligt, socialt og personligt
  • Højne andelen af uddannelsesparate flersprogede elever
  • Styrke forældresamarbejdet 

En central værdisætning i Faxe Kommunes vision for flersprogsarbejdet er, at alle børn og unge i kommunen skal have de samme muligheder. Alle børn, uanset sproglig, kulturel eller social baggrund, skal opleve at være en del af et fællesskab.  

Opfyldelse af lovgivningen

Der er et lovmæssigt krav for folkeskolerne om, at der skal undervises i dansk som andetsprog jf. § 3 stk. 4 i bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Den opgave bliver for nuværende løst meget forskellig i Faxe Kommune, idet der ikke er øremærket særskilte ressourcer til denne opgave. En konsekvens her af er, at der blandt andet anvendes midler fra specialundervisningen til dansk som andetsprog og prioriteringen af indsatser medgår sammen med prioritering af øvrige elevers behov. 

På dagtilbudsområdet er der et lovgivningsmæssigt krav om, at alle flersprogede børn skal sprogvurderes, når de er 3 og 5 år. Resultaterne af sprogvurderingen viser om der er behov for en særlig sprogstimulerende indsats jf. Dagtilbudsloven § 11. 

Strategiens forudsætninger

Strategien og forslag til, hvordan Faxe Kommune kan løfte indsatsen overfor flersprogede børn og unge er inspireret af erfaringer fra Nyborg Kommune som er sammenlignelig med Faxe både hvad angår størrelse, antal skoler såvel som antal af flersprogede elever. Nedenstående modeller er udarbejdet med afsæt i Nyborg Kommunes niveau for deres indsatser til flersprogede børn og unge i alderen 0 – 18 år. 

Elever i modtagerklasser er ikke indbefattet af nedenstående oplæg. Herudover er der udgifter til eksempelvis tolkebistand og særlig indsatser i sundhedsplejen er ikke en del af oplægget. 

Kompetenceløftet for hhv. lærere og pædagoger forventes afsluttet indenfor en 2 årig periode.

Indsatsmodeller 

I nedenstående uddybes tre forslag til implementering af flersprogstrategi i Faxe Kommune og effekt/ konsekvens ved modellerne. 

I alle tre modeller indgår tværgående flersprogskonsulent, der fungerer som tovholder for det samlede arbejde med vores flersprogede børn og unge med 1/ 3 tid på dagtilbudsområdet og 2/ 3 del på skoleområdet samt kompetenceløft til det pædagogiske personale. Ligeledes indgår flersprogsvejledere i dagtilbud og skole samt indsatstimer i forslagene. Denne funktion eksisterer ikke i dag på dagtilbudsområdet og kun delvis i skoledistrikterne.  

Der er justeret på antallet af timer til sparring og vejledning og antallet af timer til det enkelte barn/ elev i hver af de tre modeller. Det fremgår ligeledes af nedenstående, hvad de vedvarende driftsomkostninger beløber sig til efter kompetenceløft.

Dagtilbud

Aktivitet

Model A

Model B

Model C

Tværgående flersprogskonsulent

1/3 dagtilbud

 

166.666 kr.

 

166.666 kr.

 

166.666 kr.

Kompetenceløft

Diplommodul i andetsprogspædagogik for sprogansvarlige i dagtilbud

 

Et modul i andetsprogspædagogik for sprogansvarlige i dagtilbud: 11.300 kr. pr. modul. * 14 pædagoger + 35 timer undervisning/forberedelse pr. pædagog * 222 kr.

Pris pr. pædagog i alt 19.070 kr.

 

Samlet pris for uddannelse af 14 pædagoger

 

 

266.980 kr.

Samlet pris for uddannelse af 14 pædagoger

 

 

266.980 kr.

Samlet pris for uddannelse af 14 pædagoger

 

 

266.980 kr.

Antal timer årligt pr. dagtilbudsområde * 222 kr. 

 

Vejledning og sparring. Nyoprettet funktion på dagtilbud

200 timer pr. område

 

133.200 kr.

150 timer pr. område

 

99.900 kr.

100 timer pr område

 

 

66.600 kr.

Antal timer årligt pr. flersprogede til særligt tilrettelagt indsatser * 222 kr.

 

Forudsætning: antal børn pr. 01.09.19 = 249 børn (0-6 år)

30 timer/barn/år

 

Pris pr. barn:

6.660 kr.

 

Samlet pris for 249 børn:

1.658.340 kr.

 

20 timer/barn/år

 

Pris pr. barn:

4.440 kr.

 

Samlet pris for 249 børn:

1.105.560 kr.

15 timer/barn/år

 

Pris pr. barn:

3.330 kr.

 

Samlet pris for 249 børn:

829.170 kr.

I alt

2.225.186 kr.

1.639.106 kr.

1.329.416 kr.

Drift pr. år når kompetenceløftet er afviklet

1.958.206 kr.

1.372.126 kr.

1.062.436 kr.

 

SFO og Skole

Aktivitet

Model 1

Model 2

Model 3

Tværgående flersprogskonsulent

2/3 del skole, Ungdomsskole og UU

333.333, kr.

333.333, kr.

333.333, kr.

Kompetenceløft

Uddannelse af tre vejledere i flersprogpædagogik.

 

Undervisningsgebyr 60.000 kr. pr. lærer + 1620 timer pr. lærer * 292 kr.

 

1.599.120 kr.  

 

 

 

 

1.599.120 kr.  

 

 

1.599.120 kr.  

 

Et modul i andetsprogspædagogik for sprogansvarlige i SFO’er: 11.300 kr. pr. modul. * 9 pædagoger + 35 timer undervisning/forberedelse pr. pædagog * 254 kr.

Pris pr. pædagog i alt 20.190 kr.

 

 

 

 

 

181.710 kr.

 

 

 

 

181.710 kr.

 

 

 

 

181.710 kr.

En flersprogsvejleder i hvert skoledistrikt med x-antal timer årligt * 292 kr.

 

Nyoprettet funktion. I dag er der ikke afsat timer til denne opgave. I skoledistrikt Midt er der for nuværende afsat 150 timer årligt til en vejlederfunktion.

 

200 timer

 

58.400 kr. pr område

 

175.200 kr. for alle tre skoledistrikter.

 

 

 

 

150 timer

 

43.800 kr. pr område

 

131.400 kr. for alle tre skoledistrikter

 

100 timer

 

29.200 kr. pr område

 

87.600 kr. for alle tre skoledistrikter

X-antal timer årligt pr. flersprogede til særligt tilrettelagt indsatser

 

Forudsætning: antal flersprogede elever pr. 28.06.19 er 246

 

30 timer/elev/år

 

8.760 kr. pr. elev

 

Samlet pris for 246 elever:

2.154.960 kr.

20 timer/elev/år

 

5.840 kr. pr. elev

 

Samlet pris for 246 elever: 1.436.640 kr.

 

15 timer/elev/år

4.380 kr. pr. elev

 

Samlet pris for 246 elever: 1.077.480 kr.

I alt

4.444.323 kr.

 

 3.682.203 kr.

3.279.246 kr.

Drift pr. år når kompetenceløftet er afviklet

2.663.493 kr.

1.901.373 kr.

1.498.413 kr.

Effekt og konsekvenser ved modellerne for dagtilbud, SFO og skole 

Modeller for flersprogsstrategi 0-18 år

Effekt/ konsekvenser

Model A og 1

  • Tværgående flersprogkonsulent understøtter det samlede arbejde med flersprogede børn og elever som beskrevet i strategien
  • Ved kompetenceløft bliver personalet klædt på til opgaven
  • Der er den fornødne tid pr. barn/ elev til særligt tilrettelagt indsatser
  • Det bliver muligt for skolerne, at løfte opgaven og styrke elevernes dansksproglige kundskaber og leve op til lovgivning om undervisning i dansk som andet sprog.
  • Ved oprettelse af stilling som flersprogsvejleder på skolerne er det ligeledes muligt, at styrke forældresamarbejdet, give sparring til kollegaer om flersprogsproblematikker mv. jf. funktionsbeskrivelse
  • Ved oprettelse af timer til sparring og vejledning på dagtilbudsområdet bliver det muligt, at styrke forældresamarbejdet, give sparring til kollegaer om flersprogsproblematikker

Model B og 2

  • Tværgående flersprogkonsulent understøtter arbejdet med flersprogede børn og elever
  • Ved kompetenceløft bliver personalet klædt på til opgaven
  • Det bliver vanskeligere at leve op til lovgivningens intentioner – undervisning i dansk som andet sprog. Loven foreskriver, at undervisningens omfang skal tage udgangspunkt i barnets behov. Flersprogede børn har brug for kontinuerlige indsatser som nøje afstemmes ud fra deres sproglige niveau og behov
  • Der vil være behov for prioritering af arbejdsopgaver herunder forældresamarbejde, vidensdeling mv.
  • Det bliver vanskeligere at løfte opgaven og styrke elevernes dansksproglige kundskaber og leve op til lovgivning om undervisning i/ varetagelse af dansk som andet sprog. Vi ved fra forskningen, at effektfulde interventioner skal være både intensive og varetages af uddannede fagpersoner. Sporadisk undervisning varetaget af ikke uddannede personale gør ikke den nødvendige forskel

 

Model C og 3

  • Tværgående flersprogkonsulent understøtter arbejdet med flersprogede elever
  • Ved kompetenceløft bliver personalet klædt på til opgaven
  • Det bliver vanskeligere at leve op til lovgivningens intentioner – undervisning i dansk som andet sprog. Loven foreskriver, at undervisningens omfang skal tage udgangspunkt i barnets behov. Flersprogede børn har brug for kontinuerlige indsatser som nøje afstemmes ud fra deres sproglige niveau og behov
  • Der vil være behov for prioritering af arbejdsopgaver herunder forældresamarbejde, vidensdeling mv.
  • Det bliver vanskeligere at løfte opgaven og styrke elevernes dansksproglige kundskaber og leve op til lovgivning om undervisning i/ varetagelse af dansk som andet sprog. Loven foreskriver, at undervisningens omfang skal tage udgangspunkt i barnets behov. Flersprogede børn har brug for kontinuerlig indsatser som nøje afstemmes ud fra deres sproglige niveau og behov

 

  

 

Lovgrundlag

Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven

Økonomi

 Ingen budgetmæssige konsekvenser 

Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget 

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller,

1. at der tages stilling til hvilken model der administrationen skal arbejde videre med

2. at der til et kommende møde i Børn & Læringsudvalget udarbejdes forslag til finansiering indenfor udvalgets ramme

 

 

Beslutning i Børn & Læringsudvalget den 25. september 2019

Sagen udskydes til udvalgets budget ramme for 2020 er kendt.

 

Steen Petersen (O) kan ikke godkende indstillingspunkterne.

 

Fraværende: Per Thomsen (A) deltog i mødet i stedet for Knud Erik Hansen (A)

 



89. Beslutning om klubstruktur i Ungdomsskolen

Sagsnr: 28.06.00-A00-2-18 Sagsansvarlig: Simon Bjerrum

Sagsfremstilling

Med denne sag følges der op på Børn & Læringsudvalgets møde d. 26. juni 2019, hvor det blev besluttet at sende 4 modeller for klubstruktur i høring. Modellerne har til formål at løse de udfordringer, der opleves i nuværende struktur, hvor fordelingen af medarbejdertimer og åbningstid i de seks lokale klubber ikke er svarende til det behov, som Ungdomsskolens ledelse vurderer, der er blandt de unge.

Med denne sag lægges der op til, at Børn & læringsudvalget drøfter høringssvarene og anbefaler en model for klubstrukturen til beslutning i Byrådet.

 

Udfordring med at imødekomme de unges behov (uddybes i bilag 1)

Ungdomsskolens ledelse vurderer, at det inden for nuværende rammer er vanskeligt at imødekomme de unges behov i forhold til følgende:

  • Nogle lokale klubber har næsten ingen fremmøde af unge, og der bruges derfor mange medarbejdertimer på ”tomme lokaler”. Omvendt er der i andre lokale klubber et større behov for at kunne anvende disse medarbejdertimer, da der her er et stort fremmøde.
  • I nogle lokale klubber er de unge mere selvkørende, hvorimod de unge i andre lokale klubber har flere sociale udfordringer, som der ikke er tilstrækkelige medarbejdertimer til at løfte.     
  • 4 af de lokale klubber deler lokaler med SFO, hvilket gør det vanskeligt at skabe attraktive ungemiljøer.

 

Fire mulige modeller (uddybes i bilag 2)

1.       Fastholde nuværende struktur
Her fortsætter aktiviteten i de 6 nuværende lokationer med 2 ugentlige åbningsdage.
Med denne løsning vil det ikke være muligt at løse de opstillede udfordringer, men til gengæld bevares de lokale klubber i de unges nærmiljø. Hvis de opstillede udfordringer skal løses inden for rammerne af denne model, vil det kræve en tilførelse af økonomisk ressourcer til flere medarbejdere i klubregi.

2.       Fastholde nuværende struktur, men ændre åbningstiden
Her fortsætter aktiviteten i de 6 nuværende lokationer, men Ungdomsskolens ledelse justerer åbningstid og fordeling af medarbejdere efter det aktuelle behov blandt de unge.
Med denne løsning bevares de lokale klubber i nogen grad i de unges nærmiljø, og de opstillede udfordringer kan nemmere håndteres, men i de lokale klubber, hvor fremmødet er lavt, vil klubaktiviteten til gengæld også blive lav.

3.       Én klub pr. skoledistrikt
Her ændres klubstrukturen til at bestå af 3 lokale klubber, som følger skoledistrikterne. Planlægning af åbningstider og fordelingen af medarbejdertimer vil blive justeret løbende efter socioøkonomisk analyse og sammenligning af skoledistrikter, ligesom der vil blive taget højde for lokale behov.
Med denne løsning vil det være nemmere at udvikle ungemiljøer og aktiviteter, men til gengæld vil nogle unge få væsentligt længere til et klubtilbud, og der kan opstå udfordringer med besværlig transport.

4.       Én klub i Haslev, Faxe By og Faxe Ladeplads
Her ændres klubstrukturen til at bestå af 3 lokale klubber, som placeres der, hvor fremmødet blandt unge generelt set er højest. Planlægning af åbningstider og fordelingen af medarbejdertimer vil blive justeret løbende efter socioøkonomisk analyse og sammenligning af skoledistrikter, ligesom der vil blive taget højde for lokale behov.
Med denne løsning vil det være nemmere at udvikle ungemiljøer og aktiviteter, men til gengæld vil nogle unge få væsentligt længere til et klubtilbud, og der kan opstå udfordringer med besværlig transport.

 

Ingen af ovenstående modeller har budgetmæssige konsekvenser. Der er udelukkende fokus på omfordeling af nuværende ressourcer.

 

Høringssvarene peger i mange retninger (jf. de enkelte høringssvar i bilag 3)

Der er i alt modtaget seks høringssvar. Det bemærkes dog, at nogle høringssvar er sendt fra MED-udvalg, bestyrelse, m.m. alene, mens andre er samskrevet. I alt nævnes derfor ni høringsparter i de seks høringssvar.

 

I samtlige høringssvar anbefales en eller flere modeller. Model 2 anbefales tre gange. Model 1 og 4 anbefales to gange, og model 3 anbefales en gang.

Ved anbefalingerne af model 2 nævnes dog hver gang et forbehold. Her peges der på, at der skal ske en bedre oplysning om klubtilbud, at der bør ske en yderligere professionalisering af klubområdet, og at det ikke bør være muligt at flytte åbningstider og medarbejdere væk fra et skoledistrikt, således at alt aktiviteten ender med at centrerer sig til ét sted i kommunen.

Derudover nævnes følgende i høringssvarene:

  • Klubberne bør blive mere synlige i oplysningen om deres tilbud
  • Klubberne bør lave flere strukturerede aktiviteter
  • Klubberne bør bevares i nærmiljøet
  • Det bør prioriteres at lave større og bedre ungemiljøer
  • De unge ønsker mere inddragelse og flere aktiviteter
  • Længere transporttid vil skabe udfordringer  

 

Administrationen anbefaler model 3, da det vurderes, at de faglige argumenter vedr. bedre udnyttelse af ressourcer i denne model bør vægtes højest. Det er ikke ønsket, at der skal ses bort fra de øvrige perspektiver i høringssvarene, og derfor anbefales det, at model 3 implementeres for en et-årig periode, hvorefter der gennemføres en evaluering, som fremlægges for Børn & Læringsudvalget, for at belyse, om klubstrukturen har løst de fremlagte udfordringer.

Lovgrundlag

Dagtilbudsloven

Økonomi

 Ingen budgetmæssige konsekvenser

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller,

1. at model 3 godkendes

2. at strukturen evalueres af brugerne og i klubberne efter 1 år.

Beslutning i Børn & Læringsudvalget den 25. september 2019

 

Mikkel Dam (I), Henrik Friis (F), Per Thomsen (A), Laura Vestina Andréa (A), Steen Andersen (A) og Steen Petersen (O) anbefaler model 4 med med en prøveperiode på et år.

 

Der skal være fokus på at lave opsøgende arbejde i byerne Rønnede, Dalby og Karise med henblik på mulighed for genetablering af klubberne på de tre steder.

 

Der forelægges en evaluering for Børn & Læringsudvalget efter et år.

 

Dorthe Egede Borg (V) og Marianne Ørgaard (L) anbefaler model 1.

 

Dorthe Adelsbech (V) undlader at stemme.

 

Fraværende: Per Thomsen (A) deltog i mødet i stedet for Knud Erik Hansen (A)

 



90. Beslutning om rammer og økonomi for pasning af egne børn jf. Dagtilbudsloven

Sagsnr: 28.00.00-A00-90-19 Sagsansvarlig: Anette Nygaard Bang

Sagsfremstilling

Belysning og indhold af og økonomi for pasnings af egne børn § 19 og 21 og § 86 og 91

På Børn & Læringsudvalgets møde den 26. juni 2019 blev det besluttet, at administrationen skal belyse indhold og økonomi i forskellige løsningsmuligheder for pasning af egne børn i henhold til Dagtilbudsloven § 19 og 21 og §§ 86 – 91 – pasning af egne børn.  

Den lovgivningsmæssige ramme for pasning af egne børn

Ifølge Dagtilbudsloven er det kommunalbestyrelsen, der afgør om kommunen giver tilskud til pasning af egne børn. Det er ligeledes den enkelte kommune, der fastsætter tilskuddets størrelse og hvilken aldersgruppe, der kan modtage tilskud. Kommunen kan give forældre et tilskud til at passe deres egne børn mellem 24 uger og op til skolestart i stedet for at få en plads i et dagtilbud. Der er en række betingelser for at få tilskud til pasning af egne børn. Blandt andet må ansøgeren ikke samtidig modtage offentlig overførelsesindkomst eller have anden arbejdsindtægt samtidig.  

Den 11. august 2008 besluttede Byrådet i Faxe Kommune, at afskaffe tilskuddet til pasning af egne børn i Faxe Kommune som omfattede børn fra 24 uger og frem til den måned barnets fylder 3 år jf. bilag 1. For uddybning af den lovgivningsmæssige ramme for pasning af egne børn se bilag 1. 

Erfaringer fra øvrige kommuner

På landsplan er der 42 kommuner som giver tilskud til pasning af egne børn og 56 kommuner gør ikke. Af vores nabokommuner så er det kun Ringsted som giver tilskud til pasning af egne børn. I Ringsted Kommune er der for nuværende i alt 26 børn der er omfattet af tilskuddet og det er primært børn i alderen fra 0 – 2 år og ganske få børn i alderen fra 3 – 6 år. Forældre kan få tilskud på 6.540 kr. pr. mdr. til børn under 2 år og 10 måneder og 3.848 kr. pr. mdr., hvis barnet er over 2 år og 10 måneder og indtil skolestart i Ringsted Kommune. 

Økonomi og opgaver i forbindelse med pasning af egne børn

Det økonomiske tilskud kan gives i minimum 8 uger og maximalt 1 år pr. barn. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fastsætte en længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode. Tilskuddet kan højst udgøre 85 % af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. I Faxe Kommune vil det være dagpleje og børnehave, der danner grundlag for beregning af tilskuddet.

Af nedenstående tabel fremgår udgiften pr. måned ved hhv. 25 %, 50 % eller 85 % ved 10,20 eller 30 børn. Tallene er beregnet på baggrund af nettodriftsudgifterne i 2019:

Pasning af egne børn – månedlig udgift for Faxe Kommune for børn i alderen fra 24 uger og til den måned barnet fylder 3 år

Tilskud i %

Beløb ved tilskud til 10 børn

Beløb ved tilskud til 20 børn

Beløb ved tilskud til 30 børn

Tilskud til forældre

25 %

19.905

39.810

59.715

1990,5

50 %

39.810

79.620

119.430

3981

85 %

67.677

135.354

203.031

6767,7

Pasning af egne børn – månedlig udgift for Faxe Kommune for børn i alderen fra 3 og frem til skolestart

Tilskud i %

Beløb ved tilskud til 10 børn

Beløb ved tilskud til 20 børn

Beløb ved tilskud til 30 børn

Tilskud til forældre

25 %

13.328

26.655

39.983

1332,8

50 %

26.655

53.310

79.965

2665,5

85 %

45.314

90.627

135.941

4531,4

 

Budget til drift af vuggestue eller børnehave tildeles og reguleres efter antal af indskrevne børn. Budgettets opbygning består af løn til leder og medabejdere, budget til vikarer og driftsbudget til øvrige udgifter, f.eks. uddannelse, legeplads, øvrige personaleudgifter, it, inventar, materialer, administration mm.

Forældrebetalingen, der udgør 25 % af bruttodriftsudgiften, er henholdsvis for vuggestue og børnehave, kr.  3.121,00 og 1.777,00 pr. måned pr. barn. Bruttodriftsudgiften dækker udover ovenstående udgifter til driften også udgifter til fx tilsyn, forbrug af el, vand og varme, PPR mm.

Af bilag 3 fremgår det, at tilskud på hhv. 6.769 kr. til børn i alderen fra 24 uger til 3 år og 3.193 kr. til børn i alderen fra 3 år og frem til skolestart forventes at udgøre samme udgift som ved et alderssvarende tilbud i kommunens daginstitutioner.  

For børn i alderen fra 24 uger til 3 år betyder det at tilskud på 85% er udgiftsneutralt for kommunen. For børn fra 3 år og frem til skolestart betyder det, at 60% i tilskud vil være udgiftsneutralt for kommunen.  

Tilskuddets størrelse

Det samlede tilskud pr. husstand må ikke overstige dagpengemaksimum jf. Dagtilbudsloven. Det betyder f.eks. at ved ansøgning om tilskud til tre børn under 3 år vil det samlede tilskud udgøre kr. 20.303,- pr. måned, hvilket overstiger dagpengemaksimum på ca. kr.18.800,00 ved tilskud svarende til 85 %. 

Administration i forbindelse med tilskud til pasning af egne børn

Der vil i forbindelse med udbetaling af tilskud til pasning af egne børn være en øget administration alt afhængig af antallet af ansøgere. Nedenstående redegøres for et estimeret forbrug af administration i forbindelse med modtagelse af ansøgning og ved månedlig opfølgning før udbetaling af tilskuddet.

 

Estimeret sagsbehandlingstid

Tid

Aktivitet

Ved modtagelse af ansøgning

30 minutter

  • Undersøge om tilskudsmodtager har tilstrækkelige danskkundskaber
  • Ikke modtager offentlige overførselsindkomst eller arbejdsindtægt
  • Ikke er omfattet af § 13, stk. 10, og § 13 f, stk. 1-4, jf. § 26, stk. 4-10, i lov om aktiv socialpolitik
  • Har opholdt sig i riget 7 ud af de seneste 8 år. Dog kan denne fragives jf. EF-forordning 883/2004 og EF-forordning 492/11

 

Månedlig opfølgning på den enkelte sag inden udbetaling af tilskud

Hvis ansøger har anden indkomst vil administration af reguleringen udgøre ca. 30 minutter

  • Opfølgning på bopæl og modtagelse af evt. anden indkomst – 5 minutter
  • Regulering af tilskud ved anden indkomst/udsendelse af regning/regulering af skat op
  • Samt afregning samlet til SKAT

 

I alt

Ca. 1 time

 

 

Tilsyn

Der er ikke lovmæssige krav om tilsyn med pasningsordningen oprettet under § 86 tilskud til pasning af egne børn.  Ifølge Serviceloven § 146 skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med de forhold herunder børn og unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever. Ifølge Vejledningen om dagtilbud punkt 793 fremgår følgende:

”Kommunalbestyrelses tilsynsforpligtelse følger af servicelovens § 146, hvor efter kommunalbestyrelsen har generel forpligtelse til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn i kommunen lever”. 

Center for Børn & Undervisning anbefaler, at der ved godkendelse af tilskud til pasning af egne børn er et tilsyn pr. tilskudsmodtagere indenfor 2 måneder efter opstart af ordningen. Et tilsyn er estimeret til 3 timer inkl. kørsel.

Øvrige konsekvenser

Ved indførelse af ordningen vil det få betydning for den samlede kapacitetsstyring på dagtilbudsområdet for 0 - 6 år alt afhængig af, hvilken aldersgruppe der kan benytte tilbuddet. Der vil i forbindelse med tilbuddet skulle udarbejdes arbejdsprocedure samt kvalitetsstandard for tilskud til pasning af egne børn samt for tilsyn.

Det er ikke muligt, at angive en ændret mindreindtægt i form af manglende forældrebetaling eller en mindreudgift i forbindelse med evt. økonomisk friplads eller socialpædagogisk friplads, da omfanget af ordningen ikke kendes.

 

Lovgrundlag

Dagtilbudsloven

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling:

Center for Børn & Undervisning indstiller,

1. at der tages stilling til om der skal gives tilskud til pasning af egne børn herunder tilskuddets størrelse og aldersgruppe

2. at en evt. ordning evalueres efter 1 år i forhold til administrativt ressourceforbrug og efterspørgsel.

 

Beslutning i Børn & Læringsudvalget den 25. september 2019

 

ad 1) Mikkel Dam (I), Dorthe Adelsbech (V), Dorthe Egede Borg (V), Marianne Ørgaard (L) og Steen Petersen (O) anbefaler modellen med 85% tilskud fra barnets 24. uge til det fyldte 3. år.

 

ad 2) Mikkel Dam (I), Dorthe Adelsbech (V), Dorthe Egede Borg (V), Marianne Ørgaard (L) og Steen Petersen (O) anbefaler indstillingen med den tilføjelse at evalueringen også indeholder tilsyn. Der sikres tilstrækkelig danskkundskaber jf. § 87 i Dagtilbudsloven.

 

Henrik Friis (F), Per Thomsen (A), Laura Vestina Andréa (A) og Steen Andersen (A) kan ikke anbefale indstillingerne.

 

Fraværende: Per Thomsen (A) deltog i mødet i stedet for Knud Erik Hansen (A)

 



91. Godkendelse af privat donation til renovering af faglokaler på Midtskolen afd. Møllevang

Sagsnr: 00.05.10-Ø34-1-19 Sagsansvarlig: Morten Hansen

Sagsfremstilling

En fond under Lystrup og Jomfruens Egede godser ønsker at donere et beløb til den lokale folkeskole – Midtskolen, Afd. Møllevang.
Afd. Møllevang ønsker at anvende donationen til renovering af faglokaler.
Der indstilles derfor om en driftsbevilling på 89.200 kr. som henholdsvis udgifts- og indtægtsbevilling. Det vil sige netto en samlet bevilling på 0 kr.

Projekt beskrivelse (baggrund for projektet fremgår af bilag 1)

Afd. Møllevang ønsker at opgradere/lovliggøre Håndværk og Design lokalet således

Anvendelse

Beløb excl. moms

Opgradering af udsugning

43.400 kr.

Etablering af nødstop m.v.

20.000 kr.

Båndsav og søjleboremaskine

13.300 kr.

Diverse løst inventar bl.a. udstyr til opbevaring af elevarbejder *)

Ca. 12.500 kr.

Projektudgifter i alt

89.200 kr.

*):Gennemføres ikke som et samlet indkøb, hvorfor der ikke er indhentet tilbud.

Tilbud på håndværker- og materialepriser fremgår af bilag 2

Arbejdet ønskes iværksat snarest og forventes afsluttet medio december 2019.
Projektansvarlig: Anders Lind Thrane, afdelingsleder Afd. Møllevang

Donation (bilag 3)

En fond under Lystrup og Jomfruens Egede godser vil donere Afd. Møllevang et beløb svarende til udgiften til den nødvendige opgradering af Håndværk og Design lokalet.
Fonden ønsker at donere 108.121,20 kr. (jf. bilag 3) svarende til brutto donationen, idet der skal afløftes 17,5 % moms af donationer fra private virksomheder, fonde m.v. Netto giver det således 89.200 kr.

Bilag:
1. Projekt baggrund

2. Tilbud på håndværker- og materialepriser

3. Tilsagnsbrev (mail)

Lovgrundlag

Lov om Kommunernes styrelse.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser, idet nettodriftsbevillingen på servicerammen udgør 0 kr.
En anlægsbevilling ville alene have påvirket udgiftssiden og dermed kommunens anlægsramme. 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller,

1. at der gives indtægtsbevilling på kr. 89.200,00 i 2019
2. at der gives udgiftsbevilling på kr. 89.200,00 i 2019

 

Beslutning i Børn & Læringsudvalget den 25. september 2019

Anbefales.

 

Fraværende: Per Thomsen (A) deltog i mødet i stedet for Knud Erik Hansen (A)

 



92. Meddelelser

Sagsnr: 00.01.00-A21-1-19 Sagsansvarlig: Dorte Steinmetz Bagge

Sagsfremstilling

Der vil blive givet meddelelse om følgende:

Andel af elever i privatskoler.

 

 

 

 

 

Økonomi

 

 

Sagen afgøres af

Børn & Læringsudvalget

Beslutning i Børn & Læringsudvalget den 25. september 2019

Andel af elever i Fri og privatskoler:

Bemærkninger til andel af elever i privatskole.

Der går i alt 797 elever fra distrikterne 1,2 og 3 på privatskole. 

En usikkerhedsfaktor er, at tallene ikke medtager de elever er startet i skole som 5-årige, hvilket er med til at forklare en forskel på de 19 elever, der er mellem de elever, der er bosiddende i distriktet (4.148) og det samlede antal elever på vores 3 skoler + eleverne på privatskole (3.336 + 797 = 4.133).

 

Elever i privatskoler

 

Pr. 5/9 2019

 

 

Antal elever  alt

Antal elever bosiddende i distriktet

Antal elever på skolen *

Antal privatskole- elever

Procent af distrikts-elever

I alt

4.148

3.336

797

19,2%

heraf fra Midtskolen (distrikt 1)

1.427

1.125

285

20,0%

heraf fra Vestskolen (distrikt 3)

1.443

1.196

243

16,8%

heraf fra Østskolen (distrikt 2)

1.278

1.015

269

21,0%

 

 

 

 

 

 

Marianne Ørgaard (L) ønsker, at drøfte dagplejen i Karise. 

 

Orientering om AULA. 

 

Fraværende: Per Thomsen (A) deltog i mødet i stedet for Knud Erik Hansen (A)

 



93.

Sagsnr: 00.01.00-A21-1-19 Sagsansvarlig: Dorte Steinmetz Bagge



Underskrifter

Mikkel Dam
Steen Petersen
Dorthe Adelsbech
Marianne Ørgaard
Laura Vestina Andréa
Steen Andersen
Henrik Friis
Dorthe Egede Borg
Knud Erik Hansen