Dagsorden
til
mødet i Byrådet
den 15. november 2018 kl. 18:30
i Byrådssalen, Søndergade 12 D, 4690 Haslev


Pkt. Tekst
154 Godkendelse af dagsorden
155 Spørgetid
156 Økonomiske nøgletal pr. ultimo oktober 2018
157 Tillægsbevillinger til finansielle konti 2018
158 Ekstraordinær indtægt i forbindelse med projekt Fagligt løft af svage elever
159 Ekstraordinær indtægt for projekt "Turboforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse"
160 Takster og brugerbetaling for 2019
161 Frigivelse af anlægsmidler til byggemodning
162 Frigivelse af anlægsmidler til ECO Valley byggemodning i Rønnede
163 Frigivelse af anlægsmidler til indeklima på skolerne
164 Frigivelse af anlægsmidler til kloakseparering på kommunale ejendomme
165 Frigivelse af anlægsmidler til udvidelsesmuligheder af eksisterende bygninger/institutioner
166 Frigivelse af anlægsmidler til udskiftning af installationer og lyskilder i kommunale bygninger - energibesparelser
167 Frigivelse af anlægsmidler til særskilte adgangsforhold til Kanten i Faxe
168 Frigivelse af anlægsmidler til pulje til trafikhandlingsplan
169 Frigivelse af anlægsmidler til udskiftning af gadelys til LED
170 Frigivelse af anlægsmidler til renovering af broer og tunneller
171 Frigivelse af anlægsmidler til pulje til cykelstier
172 Frigivelse af anlægsmidler til nye stibelægninger - cykelstier
173 Frigivelse af anlægsmidler til cykelsti Troelstrupvej/Søndergade i Haslev
174 Frigivelse af anlægsmidler til asfaltering af eksisterende sti, Københavnsvej - Glentevej i Haslev
175 Frigivelse af anlægsmidler til fodgænger og stitunnel i Karise - Møllevej og Solagervej/Solparken
176 Frigivelse af anlægsmidler til omlægning og opgradering af sti ved Langdalen og Troelstrupstien i Haslev
177 Frigivelse af anlægsmidler til renovering af fortove
178 Frigivelse af anlægsmidler til forlængelse af Gisselfeldvej/omfartsvej i Haslev
179 Frigivelse af anlægsmidler til Trafik- og udvikling for området omkring Haslev Station
180 Frigivelse af anlægsmidler til toilet i Haslev bymidte
181 Frigivelse af anlægsmidler til badebro på sydstranden i Faxe Ladeplads
182 Frigivelse af anlægsmidler til Kunstgræsbane
183 Frigivelse af midler til midlertidig planlægning og byudvikling
184 Ekspropriation til anlæg af stitunnel i Karise
185 Godkendelse af huslejestigning og låneoptagelse i Lejerbos afdeling Højbogård, beliggende Poppelvej/Lindevej i Rønnede
186 Forslag til kommuneplantillæg nr. 20 for tre solcelleparker nordøst for Haslev
187 Forslag til lokalplan 700-76 for en solcellepark syd for Langesnave
188 Forslag til lokalplan 700-77 for en solcellepark nord for Freerslev
189 Forslag til lokalplan 700-78 for en solcellepark øst for Høsten Torp
190 Forlængelse af rammeaftalen på det specialiserede social- og undervisningsområde 2019-2020
191 Opførelse af 36 almene familieboliger Arne Jacobsens Vej - etape II - godkendelse af skema A
192 Sag fremsendt af René Tuekær (L) om nedsættelse af Ungdomsråd i Faxe Kommune i 2019
193 Valg af ad hoc medlem til Huslejenævnet
194 Belysning af muligheden for at oprette to akutpladser på Lindevejscenteret uden betaling
195 Meddelelser
196 Meddelelser

154. Godkendelse af dagsorden

Sagsnr: 00.01.00-P35-11-17 Sagsansvarlig: Lene Fransson



155. Spørgetid

Sagsnr: 00.22.02-G01-4-18 Sagsansvarlig: Lene Fransson

Sagsfremstilling

Forretningsordenen for spørgetid:

  1. Spørgetiden begynder ved ordinært mødetidspunkt for Byrådet. Er der ingen spørgsmål ved mødets begyndelse bortfalder spørgetiden. Spørgetiden er begrænset til en samlet varighed på ½ time.
  2. Spørgsmål kan stilles af enhver med bopæl i Faxe Kommune. Spørgsmål kan stilles skriftligt, således at spørgsmål oplæses af formanden og derefter besvares.
  3. Spørgsmål skal angå forhold af almen kommunal interesse for kommunens borgere, og kan ikke angå oplysninger og forhold om enkeltpersoner, heller ikke om personen selv.
  4. Spørgsmål rettes til formanden der herefter træffer afgørelse om hvem og hvorledes spørgsmål besvares, herunder om besvarelse gives af forvaltningen.
  5. Spørgsmål skal være korte, og skal være afgivet indenfor 2 minutter, og besvares indenfor yderligere 5 minutter. Der kan dog tillades afklarende spørgsmål og svar herpå.
  6. Hvis der stilles spørgsmål vedrørende punkter optaget på dagsordenen, besvares spørgsmålene ikke straks, men først under behandlingen af pågældende punkt på dagsordenen.
  7. Spørgsmål der i første omgang rettelig bør stilles til forvaltningen afvises.
  8. Det tilkommer formanden at fortolke og træffe afgørelse i ovenstående bestemmelser.
  9. Byrådets møder TV-optages og transmitteres live via kommunens hjemmeside, hvor man også efterfølgende kan se optagelserne fra møderne.
    Evt. spørgere skal således være opmærksomme på, at de vil blive TV-optaget.
    Alternativt kan spørgsmål stilles skriftligt, således at disse oplæses af formanden og derefter besvares.
  10. Navn og øvrige personoplysninger afgivet i spørgetiden samt spørgsmål og kommunens eventuelle skriftlige svar vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Spørgetiden begynder ved ordinært mødes begyndelse, og har en samlet varighed på max. ½ time.



156. Økonomiske nøgletal pr. ultimo oktober 2018

Sagsnr: 00.01.00-Ø00-11301-18 Sagsansvarlig: Lene Fransson

Sagsfremstilling

 

Bemærkninger til økonomiske nøgletal pr. ultimo oktober 2018

Finans

Likviditet
Faxe kommunes 12 mdrs. likviditet er ultimo oktober opgjort til 145,1 mio. kr. og ligger således 1 mio. kr. over niveauet ved opgørelsen pr. ultimo september.
I samme periode 2017 steg 12 mdrs. likviditeten med 4,6 mio. kr.
12 mdrs. likviditeten udviser en stigning på 30,7 mio. kr. i forhold til opgørelsen pr. ultimo oktober 2017.


Pr. ultimo oktober kan kommunens 3 mdrs. likviditet opgøres til 155 mio. kr. Det er en stigning på 14,3 mio. kr. forhold til niveauet ved opgørelsen pr. ultimo september.
I samme periode 2017 steg 3 mdrs. likviditeten med 25,2 mio. kr.
3 mdrs. likviditeten udviser en stigning på 13,5 mio. kr. i forhold til opgørelsen pr. ultimo oktober 2017.


Der er i oktober modtaget 1,7 mio. kr. vedrørende ”Løft af ældreområdet”

Derudover er der ingen bevægelser på ”kassen” der påvirker likviditeten i særlig grad i oktober 2018.

 

Restancer

(udarbejdet af Opkrævningsafdelingen medio oktober 2018)

Faxe Kommune havde pr. ultimo 3. kvartal 2018 et tilgodehavende på 42,5 mio. kr., hvoraf 34,7 mio. kr. vedrører krav opstået før 1. januar 2018.

Tilgodehavender er siden ultimo 2017 faldet med 5,7 mio. kr., og kan i hovedgrupper specificeres således:

 

(i kr. 1.000)

Restance pr.

Ult. Dec. 2017

Restance pr.

Ult. Sep. 2018

Gebyr og afgifter før 01.04.2013

1249

1.217

Gebyr for underretning

0

0,2

Daginstitution

3847

3.500

Ejendomsskatter

1.156

1.911

Boligstøtte  - 1997 – 2013

3.701

3.655

Boligindskudslån

6.320

6.185

Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp

11.920

11.760

Billån

51

56

Musikskolen

87

40

Huslejer

1.149

662

Sygedagpenge

1.577

1.544

Akutboliger

1.673

1.962

Biblioteksgebyrer og Erstatninger

616

764

For meget udbetalt løn

502

485

Børnetilskud og Familieydelse

686

686

Pension

577

627

Omsorgsinstitutioner

847

962

Kost og servicepakker plejecentre

359

462

Teknik og Miljø

115

271

Div. Kom. Regninger

1.215

1.205

Ældre regningskrav til inddrivelse i SKAT

1.545

1.504

Mellem Kommunale krav

5.377

1.420

Interne regninger

3.643

1.643

Restance i alt

48.213

42.542

 

Særlige opkrævnings indsatser i 2018

 

Opkrævningsgruppen har haft et særligt fokus på nedbringelse af ejendomsskatterne, udsendelse af saldoopgørelser til samtlige skyldnere og opfølgning på manglende daginstitutionsbetaling.

 

Ejendomsskat

Indsatsen på inddrivelsen af ejendomsskatter er gået rigtig godt, der er kun en lille rest tilbage af ejendomsskatten for år 2017, der p.t. ikke kan gøres noget ved såsom dødsboer, konkurser og tidligere tvangsauktioner.

Der er en del husejere, der har benyttet sig af muligheden for at lave en afdragsordning om betaling af deres ejendomsskat – der er p.t. indgået 66 aftaler. Reglen er at ejendomsskatterate, der afdrages, skal være fuldt indbetalt, inden næste rate forfalder til betaling. Der opkræves morarenter ved for sen betaling af ejendomsskatten.

 

Fakta om opkrævning og inddrivelse af ejendomsskat i 2017 og 2018:

 

(beløb i kr. 1.000)

2017

2018

Ejendomsskattebillet udsendt 

14.516 ejendomme

14.556 ejendomme

Samlet beløb til opkrævning

119.444

121.197

1.     rate med forfald 1. februar

59.722

60.599

2.     rate med forfald 1. august

59.722

60.599

Antal udsendte rykkerskrivelser vedr. 1. rate (rykkere pr. kørsel)

877, 269 og 177

784, 622 og 573

Antal udsendte rykkerskrivelser vedr. 2. rate (rykkere pr. kørsel)

911, 304 og 232

932, 308

Antal udsendte ”Underretning om udlægsforretning”

Til 90 ejendomme

Til 365 ejendomme

Udlæg foretaget

     75 ejendomme

167 ejendomme

Sager sendt til advokat med henblik på inddrivelse af restancen via tvangsauktion

44

126

Antal sager der fortsat er hos advokat pr. 30.09.18

6

22

Restance vedr. ejendomsskat pr. 30.09.18

74

1.619

 

Saldoopgørelser

Opkrævningsgruppen har i løbet af foråret og sommeren udsendt 2.276 saldoopgørelser fra cpr. 1 – 31.

Heraf har 79 borgere betalt på restancen.  Det har desværre ikke haft den ønskede effekt i år. I 2016 havde saldoopgørelserne en noget større effekt.
 

Daginstitution og SFO-restancer

Hen over sommeren er der blevet skrevet brev ud til 196 forældre om deres restance på daginstitution, med oplysning om muligheden for at lave en afdragsordning eller tilmelde den løbende betaling til Betalingsservice. Der har p.t. været 6 henvendelser vedr. skrivelsen og 2 har betalt. Samtlige skyldnere er blevet gennemgået og medhæftere er sat på de sager, hvor der er 2 forældre der hæfter for kravet.

 

Generelt

Opkrævningsgruppen arbejder videre med tiltag for at sikre, at tilgodehavender ikke stiger. Iflg. Registeret RKI ligger Faxe Kommune som nummer 91 ud af landets 98 kommuner, når man ser på antallet af gældsplagede borgere svarende til 6,4 % af alle borgere over 18 år.

Der er udpeget fokus områder, som der vil blive kigget nærmere på. Der kan allerede nu ses en effekt af de ekstra indsatser, der har været foretaget, blandt andet på daginstitutionsområdet og ejendomsskatterne samt på udvalgte regningsdebitorer, som beskrevet nedenfor. 

 

Bemærkninger til restancen på særlige fokus områder:

Ejendomsskatterestancen er steget med 499.937 kr. i forhold til sidste opgørelse. Dette skyldes at 2. rate ejendomsskat forfaldt til betaling den 13. august 2018. I maj måned blev der sendt 573 varslingsbreve ud fordelt på 395 hovedhæftere og 178 medhæftere på første rate ejendomsskat.

På 2. rate ejendomsskat blev der ved første rykker sendt 932 ud fordelt på 646 hovedhæftere og 286 medhæftere. Ved anden rykkerkørsel blev der sendt 308 fordelt på 233 hovedhæftere og 75 medhæftere.

Der er sendt varslingsbrev ud ultimo oktober om den manglende betaling af anden rate 2018 ejendomsskat med henblik på begæring af tvangsauktion over ejendommen.

 

Kontanthjælpsområdet er faldet med 142.177 kr. siden sidste opgørelse, og udgør nu et tilgodehavende på ca. 11,7 mio. kr. Der er afskrevet/bortfaldet krav for 525.008 kr. i 2. og 3. kvartal 2018. Jf. lovgivningen hvor tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at det økonomisk har været muligt at fastsætte en betalingsordning. Opkrævningsgruppen har prøvet at ændre på arbejdsgangen med frivillige aftaler, når der ikke der kan betales på en fastsættelse.

 

Det mellemkommunale område her ses der et fald i forhold til sidste opgørelse på 702.834 kr.  En del af restancen består blandt andet af et krav til Gribskov kommune på omkring 369.000 kr. , hvor der ventes på en afgørelse i Ankestyrelsen. Herudover er der en tvist med Stevns, Roskilde og Aabenraa kommuner på ca. 424.000 kr., der muligvis skal afgøres i Ankestyrelsen.  Udover mellemkommunale krav indeholder området også restancer til forældre, som er sat i egenbetaling for eget anbragt barn. Restancen til dette udgør ca. 450.000 kr., fordelt på 30 forældre.

 

Boligindskudslån ligger nogenlunde stabilt med en restance på omkring 6,1 mio. kr. Der er iværksat træk hos Udbetaling Danmark, hvor det er muligt at trække i den løbende boligstøtte til dækning af afdrag på lån. Området vil blive gennemgået igen i løbet af efteråret, med henblik på om der kan foretages træk hos nye skyldnere.

P.t. foretages der træk hos 50 skyldnere.

 

Regningsdebitorer udgør ca. 11,1 mio. kr. Regningsdebitorer vedrører regninger fra centre og institutioner og dækker blandt andet over, fraflyttet akutboliger, biblioteksgebyr og erstatninger, betaling for mad og serviceydelser på plejecentre, for meget udbetalt sygedagpenge, omsorgsområdet m.m.

Biblioteksområdet er steget med 124.783 kr. grundet krav der har ligget i bibliotekssystemet Cicero og nu er kommet over i debitor.

Akutboligområdet er steget med ca. 100.000 kr. siden sidste opgørelse. Kommunen er forpligtet til at betale istandsættelsesudgifterne for tildelte 4.- del boliger.

På omsorgsområdet har der været en stigning på 103.000 kr. siden sidste opgørelse. Dette område er et særligt fokus område i løbet af efteråret, med øget samarbejde med Center for Familie, Social & Beskæftigelse omkring inddrivelse af restancen.

Alle krav ligger til inddrivelse hos SKAT.

 

Musikskolen er faldet med 34.688 kr. siden sidste opgørelse. Der har været et øget samarbejde med musikskolen omkring inddrivelse af restancer inden opstart af nyt skoleår.

 

Huslejerne er faldet med 5.752 kr. siden sidste opgørelse. Husejernes Forsikringsselskab er gået konkurs og står med en gæld alene på 513.638 kr. til Faxe Kommune. Der er 2 lejere der har indgået betalingsaftale på manglende huslejebetaling. Samarbejdet med Faxe Sundhedscenter omkring inddrivelsen af manglende leje betaling er udbygget.

 

Intern fakturering udgør 1.643.421 kr. Området tæller med i den samlet restance total. Området bliver fulgt op med rykkere til de pågældende afdelinger.

 

SKAT – EFI

I 2. og 3. kvartal 2018 er der modtaget indbetalinger fra SKAT EFI på h.h.v. 1.739.644 og 727.998 kr. Heraf udgør størstedelen modregning i børneydelserne til dækning for ej betalte daginstitutionsrestancer, samt overskydende skatter der er gået ind på diverse regningskrav.  Der kommer stadig afregninger på ejendomsskatterne for år 2016. 

 

Der er i 2. og 3. kvartal modtaget afskrivninger for i alt 79.597 kr. på diverse krav fra SKAT EFI.

 

Drift


Bemærk: Grundet ændringer i Faxe Kommunes  Styrelsesvedtægt kan der ikke opgøres sammenlignelige historiske forbrugsprocenter for følgende udvalg:

 

  • Senior & Sundhedsudvalget
  • Socialudvalget
  • Børn & Læringsudvalget

 

Forbruget pr. ultimo oktober (løbende priser):


2017: 1.681 mio. kr.


2018: 1.761,9 mio. kr.

 

Faxe Kommunes samlede forbrugsprocent ligger pr. ultimo oktober på 82,9 %.

Forbruget ligger således 0,4 procentpoint under den vejledende gennemsnitlige forbrugsprocent (82,9 % i forhold til 83,3 %). Den tilsvarende periodiske procent for 2017 var 79,9 og i 2016 var den 80,1.

Det skal bemærkes, at automatiske overførsler (hovedsageligt projekter med ekstern finansiering og tværgående puljer) fra 2017 jf. Byrådets vedtagne bevillinger af 15. maj 2018 indgår i det budget, der danner grundlag for beregningen af forbrugsprocenter.
Overførselsbevillingerne fordeler sig således (i kr. 1.000):

Teknik & Miljø

2.755

Plan & Kultur

805

Økonomi

7.427

Senior & Sundhed

2.712

Beskæftigelse & Integration

97

Social

- 121

Børn & Læring

29

Bevillinger i alt

13.704

 

Følgende udvalgsområder har pr. ultimo oktober en forbrugsprocent, der ligger 1 procentpoint eller mere over den vejledende:

 

Teknik & Miljøudvalget
Forbrugsprocenten kan pr. ultimo oktober opgøres til 88,5 procent svarende til 5,2 procentpoint over den vejledende.
I 2017 var den tilsvarende forbrugsprocent 72,9 og i 2016 69,6 %.
Den højere forbrugsprocent kan i særlig grad henføres til områderne:

·      Faste ejendomme/Fælles formål

·      Vejvæsen/Fælles formål

·      Naturforvaltningsprojekter

·      Vintertjeneste

·      Ældreboliger*)

 

*): Nettobudgettet udgør - 9,8 mio. kr. grundet lejeindtægter. Imidlertid afregnes lejeindtægterne (fra KAB) først ultimo året.

 

Plan & Kulturudvalget
Forbrugsprocenten kan pr. ultimo oktober opgøres til 84,9 procent svarende til 1,6 procentpoint over den vejledende.
I 2017 var den tilsvarende forbrugsprocent 80,8 og i 2016 82,6 %.
Den højere forbrugsprocent kan i særlig grad henføres til områderne:

·      Stadion og idrætsanlæg

·      Museer

·      Udbetaling af helårstilskud til folkeoplysning og fritidsaktiviteter

 

Socialudvalget
Forbrugsprocenten kan pr. ultimo oktober opgøres til 86,8 procent svarende til 3,5 procentpoint over den vejledende.
Den højere forbrugsprocent kan i særlig grad henføres til områderne:

  • Specialpædagogisk bistand til voksne
  • Opholdssteder mv. for børn og unge
  • Forebyggende foranstaltninger for børn og unge
  • Plejefamilier
  • Sikrede døgninstitutioner m.v. for børn og unge
  • Personlig støtte og pasning af personer med handicap mv.
  • Rådgivning og rådgivningsinstitutioner
  • Botilbud for personer med særlige sociale problemer
  • Behandling af stofmisbrugere
  • Beskyttet beskæftigelse
  • Aktivitets- og samværstilbud

 

Børn & Læringsudvalget
Forbrugsprocenten kan pr. ultimo oktober opgøres til 85,4 procent svarende til 2,1 procentpoint over den vejledende.
Den højere forbrugsprocent kan i særlig grad henføres til områderne:

  • Folkeskoler
  • Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen
  • Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. (PPR)
  • Befordring af elever i grundskolen
  • Specialundervisning i regionale tilbud
  • Bidrag til staten for elever på private skoler *)
  • Efterskoler og ungdomskostskoler *)
  • Dagpleje
  • Tilskud til privatinstitutioner m.v.
  • Forebyggende foranstaltninger for børn og unge
  • Særlige dagtilbud og særlige klubber


*): I juli betales for hele året

Anlæg

 

Forbruget pr. ultimo oktober (netto - løbende priser):


2017: 40,1 mio. kr. (Udgifter: 43,2 mio. kr., indtægter: 2,1 mio. kr.).
Forbrugsprocent: 61 *)


2018: 21,8 mio. kr. (Udgifter: 34,3 mio. kr., indtægter: 12,5 mio. kr.).
Forbrugsprocent: 27,5 *)

*): Negativ overført bevilling på Vibeengskolen (22,6 mio. kr. i 2018) ikke medregnet i forbrugsprocent.

 

Bemærk:

  • Grafikken i bilag, afsnit 3 viser – af overskuelighedsmæssige hensyn – kun anlægsprojekter med et rådighedsbeløb (budget) og/eller forbrug i 2018 på mere end 1.000.000 kr.
  • Beskæftigelses & Integrationsudvalget og Børn & Læringsudvalget har p.t. ingen anlægsprojekter. Senior & Sundhedsudvalget har et projekt med et overført rådighedsbeløb på -272.100 kr. der nu er afsluttet.


Bilag:

  • Afsnit 1- Finans (ejendomsskatte restancer ikke medtaget)
  • Afsnit 2 - Drift
  • Afsnit 3 - Anlæg

 

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

 Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for HR, Økonomi & It indstiller, at sagen tages til efterretning. 



157. Tillægsbevillinger til finansielle konti 2018

Sagsnr: 00.32.10-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Søren Bo Jensen

Sagsfremstilling

På baggrund af den administrative budgetopfølgning pr. 31. august 2018 på de finansielle konti, er der behov for at tilrette budget 2018 på følgende områder:

 

Renter:

  • Som følge af tilgange af kommunegarantier, forventes en samlet ekstra indtægt vedrørende garantiprovision på 400.000 kr. i 2018 (se bilag). Der er budget på 1,0 mio. kr.

 

Tilskud og udligning:

  • Regulering af den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet for 2017, har medført en udgift på 4.297.000 kr.

 

Skatter:

  • Dødsboskat for indkomståret 2015, giver en indtægt på 1.885.000 kr. (se bilag). Der er budget på 0 kr.
  • Tilbagebetalingssager vedrørende grundskyld afgjort af SKAT, giver en udgift på 700.000 kr. Der er budget på 0 kr.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomi

Samlet set en udgift på 2.712.000 kr., som finansieres af kassebeholdningen. 

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller at der gives følgende tillægsbevillinger i 2018:

 

  1. Kurstab og kursgevinster (indtægter vedrørende kommunegarantier), merindtægt på 400.000 kr.
  2. Tilskud og udligning (regulering af kommunal medfinansiering på sundhedsområdet for 2017), udgift på 4.297.000 kr.
  3. Skatter (dødsboskat for indkomståret 2015), merindtægt på 1.885.000 kr.
  4. Skatter (tilbagebetalingssager vedrørende grundskyld afgjort af SKAT), giver en udgift på 700.000 kr.
  5. At ovenstående tillægsbevillinger 1 - 4 finansieres af kassebeholdningen med 2.712.000 kr.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 178:

Anbefales. Der arbejdes videre med at undersøge udgifterne til den kommunale medfinanseringsdel.



158. Ekstraordinær indtægt i forbindelse med projekt Fagligt løft af svage elever

Sagsnr: 17.05.00-P20-2-18 Sagsansvarlig: Henrik Brink-Olesen

Sagsfremstilling

I denne sag behandles bevilling af ekstraordinær indtægt, som følge af Midtskolen, afdeling Sofiendals deltagelse i projekt "Faglig løft af svage elever".

Midtskolen, Afdeling Sofiendal har modtaget 1,3 mio. kr. i 2018 i forbindelse med opfyldelse af kravet om løft af det faglige niveau med mere end 5%.

Puljen er opslået fra Undervisningsministeriet.  

”Puljen til løft af de fagligt svageste elever” skal bidrage til at løfte fagligt udfordrede elever i udskolingen. Formålet med puljen er at øge incitamentet til at udvikle nye undervisningsmetoder og skabe faglig fremgang. Skolerne har frie hænder til at planlægge, hvordan de vil nå de årlige mål.

 

Puljen, som er på 500 mio. kr., belønner skoler, som lykkes med at løfte det faglige niveau hos de fagligt svageste elever i udskolingen. Afhængig af skolens størrelse kan hver skole opnå en præmie på mellem 1,3 og 1,5 mio. kr. om året. For at få del i puljen skal skolerne i hvert af de tre år, hvor puljen eksisterer, reducere andelen af elever, der får under karakteren 4 i dansk og matematik med fem procentpoint.

 

Center for Børn & Undervisning har den 19. maj 2017 indsendt en ansøgning til Undervisningsministeriet.  

Den 20. september 2018 har Faxe Kommune modtaget tilsagn på et beløb på 1,3 mio. kr., som følge af at de har formået at løfte det faglige niveau i forhold til baseline med 15,16%. Bevillingsbrevet er vedlagt som bilag 1.

Lovgrundlag

Finansloven for 2017

Økonomi

Budgettet for Midtskolen er i 2018 forøget med 1,3 mio. kr.

  

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller,

 

1) at der gives en indtægtsbevilling i 2018 på 1,3 mio. kr. til Midtskolen, afdeling Sofiendal

2) at der gives en udgiftsbevilling i 2018, svarende til bevillingen fra Undervisningsministeriet på i alt 1,3 mio. kr.

 
Børn & Læringsudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 84:

Anbefales.

Tanja Larsson (A) deltog i stedet for Knud Erik Hansen (A)

Michael Rosendal (V) deltog i stedet for Dorthe Adelsbech (V)

Camilla Meyer (A) deltog i stedet for Steen Andersen (A)

 

Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 179:

Anbefales.



159. Ekstraordinær indtægt for projekt "Turboforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse"

Sagsnr: 17.00.00-P08-1-18 Sagsansvarlig: Henrik Brink-Olesen

Sagsfremstilling

I denne sag behandles bevilling af ekstraordinær indtægt, som følge af Faxe Kommunes skolers deltagelse i projekt "Forsøg med turboforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse".

Puljen, som er på 20,8 mio. kr. i perioden 2016-2019 gives til skoler, der gennemfører 2 ugers turboforløb og 8 ugers opfølgningsforløb på skolen, med udgangspunkt i læringsmaterialer, der bygger på gode erfaringer fra danske og internationale turboforløb. For gennemførte turboforløb i skoleåret 2017/2018 har Faxe Kommune skoler modtaget følgende:

Vestskolen har den 10. september 2018 modtaget:   75.432 kr.

Midtskolen har den 10. september 2018 modtaget: 174.366 kr.

Østskolen har den 10. september 2018 modtaget: 164.880 kr.

I alt: 414.678 kr.

Puljen er opslået fra Undervisningsministeriet.  

Formålet med forsøget er at give ikke-uddannelsesparate elever på 8. klassetrin mulighed for at deltage i et intensivt turboforløb og samtidig opnå sikker viden om effekten af forskellige modeller for turboforløb på faglighed, trivsel og uddannelsesparathed. Udbetaling af tilskud baseres på en samlet vurdering af de enkelte skolers deltagelse i forsøget.

 

Center for Børn & Undervisning har den 30. april 2018 indsendt en ansøgning og regnskab til Undervisningsministeriet.  

Den 10. september 2018 har Faxe Kommune modtaget tilsagn om et samlet beløb på 414.678 kr., som følge af gennemførte turboforløb. Bevillingsbreve er vedlagt som bilag 1 - 3.

 

Lovgrundlag

Satspuljeaftalen for 2016

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller,

 

1) at der gives en samlet indtægtsbevilling i 2018 på 414.678 kr. til fordeling på Vestskolen, Midtskolen og Østskolen.

2) at der gives en udgiftsbevilling i 2018, svarende til bevillingen fra Undervisningsministeriet på i alt 414.678 kr.

 


Børn & Læringsudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 85:

Anbefales.

Tanja Larsson (A) deltog i stedet for Knud Erik Hansen (A)

Michael Rosendal (V) deltog i stedet for Dorthe Adelsbech (V)

Camilla Meyer (A) deltog i stedet for Steen Andersen (A)

 

Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 180:

Anbefales.



160. Takster og brugerbetaling for 2019

Sagsnr: 00.30.00-S00-9-18 Sagsansvarlig: Lillian Fløjgaard

Sagsfremstilling

I forlængelse af godkendelsen af budgettet for 2019-2022 skal der fremlægges takster og brugerbetaling for de områder, hvor takstfinansiering er en del af budgettet.

 

Taksterne er fastsat ud fra enten lovgivningen eller fastsat med afsæt i det vedtagne budget. Taksterne skal godkendes inden 1. december 2018 for at have virkning fra 1. januar 2019.

 

Det er blevet besluttet, at taksterne også skal behandles i fagudvalgene. Taksterne har været fremlagt til godkendelse i fagudvalgene og indgår i det samlede takstblad for 2019.

 

Det samlede takstblad for 2019 fremlægges som en særskilt sag på Økonomiudvalgets og Byrådets møder i oktober 2019.

 

Byrådet har endvidere besluttet, at taksterne fremover skal behandles samtidig med 2. behandlingen af budgettet.

 

Budget for 2019 godkendes først på Byrådets møde den 11. oktober 2018. Den forelagte takstoversigt er udarbejdet med udgangspunkt i budgettet der er sendt til 1. behandling. Der vil således kunne ske ændringer i takstoversigten som følge af ændringsforslag i den politiske proces.

Lovgrundlag

Styrelseslovens § 41 a.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser. 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller, at taksterne for år 2019 godkendes.

 

Senior & Sundhedsudvalget, 25. september 2018, pkt. 74

Godkendt.

 

Plan & Kulturudvalget, 25. september 2018, pkt. 116

Godkendt.

 

Teknik & Miljøudvalget, 26. september 2018, pkt. 150

Anbefales.

 

Børn & Læringsudvalget, 26. september 2018, pkt. 76

Center for Børn & Undervisning indstiller

1) at taksterne på Børn & Læringsudvalgets område for 2019 tages til efterretning

2) at der fremlægges nye beregnede takster til godkendelse på udvalgets møde i november 2018

 

Godkendt.

 

Økonomiudvalget, 3. oktober 2018, pkt. 167

Anbefales.

 

Per Thomsen (A) deltog i mødet i stedet for Knud Erik Hansen (A).


Bilag


161. Frigivelse af anlægsmidler til byggemodning

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 3,0 millioner kr. til byggemodning.

Pengene anvendes til byggemodninger, som prioriteres politisk. 

 

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 3,0 millioner kr. til byggemodning.


Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 168:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 182:

Anbefales.



162. Frigivelse af anlægsmidler til ECO Valley byggemodning i Rønnede

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 2,0 millioner kr. til ECO Valley byggemodning.

 

Der er i 2018 solgt flere grunde i erhvervsområdet ECO Valley.

Ved fortsat salg er der behov for at klargøre yderligere arealer, så disse kan sælges. 

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 2,0 millioner kr. til ECO Valley byggemodning.

 
Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 170:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 183:

Anbefales.



163. Frigivelse af anlægsmidler til indeklima på skolerne

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 1,0 million kr. til indeklima på skolerne.

 

Pengene anvendes til konkrete forbedringer af indeklimaet baseret på rådgiverrapport, som ventes modtaget ultimo 2018. 

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 1,0 million kr. til Indeklima på skolerne.

 
Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 173:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 184:

Anbefales.



164. Frigivelse af anlægsmidler til kloakseparering på kommunale ejendomme

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 80.000 kr. til kloakseparering på kommunale ejendomme

 

Separeringen sker flere steder i kommunen og har konsekvenser for både private husejere og kommunale bygninger i de områder, hvor separeringen udføres.

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 80.000 kr. til kloakseparering på kommunale ejendomme

 
Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 174:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 185:

Anbefales.



165. Frigivelse af anlægsmidler til udvidelsesmuligheder af eksisterende bygninger/institutioner

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 1,0 million kr. til udvidelsesmuligheder af eksisterende bygninger/institutioner.

 

Faxe Kommune oplever befolkningstilvækst med deraf stigende børnetal. Samtidigt arbejdes der på kvalitetsforbedringer i kommunens institutioner. Pengene anvendes til at imødekomme kapacitetsudvidelsesbehov og til i muligt omfang at forbedre den bygningsmæssige kvalitet i daginstitutionerne.   

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 1,0 million kr. til kapacitetsudvidelsesbehov og til i muligt omfang at forbedre den bygningsmæssige kvalitet i daginstitutionerne.  

 
Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 177:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 186:

Anbefales.



166. Frigivelse af anlægsmidler til udskiftning af installationer og lyskilder i kommunale bygninger - energibesparelser

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 2,0 millioner kr. til udskiftning af installationer og lyskilder i kommunale bygninger - energibesparelser.

 

Der er indarbejdet 0,2 millioner kr. i driftsbesparelser, som følge af de foretagne investeringer.

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 2,0 millioner kr. til udskiftning af installationer og lyskilder i kommunale bygninger - energibesparelser.


Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 178:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 187:

Anbefales.



167. Frigivelse af anlægsmidler til særskilte adgangsforhold til Kanten i Faxe

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 2,0 millioner kr. til etablering af særskilte adgange i kulturhus Kanten.

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 2,0 millioner kr. til etablering af særskilte adgange i kulturhus Kanten. 


Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 183:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 188:

Anbefales.



168. Frigivelse af anlægsmidler til pulje til trafikhandlingsplan

Sagsnr: 05.13.00-G00-88-18 Sagsansvarlig: Thorkild Lauridsen

Sagsfremstilling

I anlægsbudget for 2019 er der afsat 1 millioner kr. til pulje til trafikhandlingsplan.

 

Midlerne anvendes til trafiksikkerhedsforbedrende tiltag, som prioriteres politisk med udgangspunkt i gældende trafikhandlingsplan.

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Plan & Miljø indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 1 millioner kr.


Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 185:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 189:

Anbefales.



169. Frigivelse af anlægsmidler til udskiftning af gadelys til LED

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 4,0 millioner kr. til udskiftning af gadelys til LED.

 

Der er indarbejdet 0,4 millioner kr. i driftsbesparelse som følge af investeringerne. 

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 4,0 millioner kr. til udskiftning af gadelys til LED

 
Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 180:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 190:

Anbefales.



170. Frigivelse af anlægsmidler til renovering af broer og tunneller

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 1,9 millioner kr. til renovering af broer og tunneller.

 

Faxe Kommunes bygværker skal bringes i forsvarlig og sikkerhedsmæssig god stand, så brugere af veje og stier kan færdes sikkert og trygt.

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 1,9 millioner kr. til renovering af broer og tunneller.

 
Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 181:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 191:

Anbefales.



171. Frigivelse af anlægsmidler til pulje til cykelstier

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 3,0 millioner kr. til pulje til cykelstier.

 

Stinettet i kommunen udbygges og bindes sammen, og derved forbedres forholdene for bløde trafikanter.

De specifikke anlæg prioriteres i henhold til kommunens stiplan, som Teknik & Miljøudvalget prioriterer.

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Vejlovgivningen.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 3,0 millioner kr. til pulje til cykelstier.
 
Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 179:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 192:

Anbefales.



172. Frigivelse af anlægsmidler til nye stibelægninger - cykelstier

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 2,0 millioner kr. til nye belægninger på stier.

 

Der er i de senere år prioriteret midler til nye cykelstier. Bevillingen her sikrer, at der også er penge til at asfaltere og vedligeholde eksisterende stier. 

 

Der tages en særskilt sag op, hvor udvalget prioriterer strækningerne.

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 2,0 millioner kr. til nye stibelægninger - cykelstier.

 
Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 175:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 193:

Anbefales.



173. Frigivelse af anlægsmidler til cykelsti Troelstrupvej/Søndergade i Haslev

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 3,22 millioner kr. til cykelsti Troelstrupvej/Søndergade. Staten har givet tilskud på 2,48 millioner kr.

 

Sagen har været behandlet på byrådsmøde 15. marts 2018, pkt. 33, hvor der blev givet anlægsbevilling på 5,7 millioner kr. Se bilagene med byrådssag og oversigtskort.

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at der frigives rådighedsbeløb i 2019 på 5,7 millioner kr. til cykelsti Troelstrupvej/Søndergade.  


Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 169:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 194:

Anbefales.



174. Frigivelse af anlægsmidler til asfaltering af eksisterende sti, Københavnsvej - Glentevej i Haslev

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 50.000 kr. til asfaltering af eksisterende sti Københavnsvej - Glentevej i Haslev.

 

Stien ligger der i dag uden belægning, og der rettes af med stabilgrus og pålægges bærelagsasfalt.

Udmundingen ved Københavnsvej sikres. 

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 50.000 kr. til asfaltering af eksisterende sti Københavnsvej - Glentevej i Haslev.

 
Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 167:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 195:

Anbefales.



175. Frigivelse af anlægsmidler til fodgænger og stitunnel i Karise - Møllevej og Solagervej/Solparken

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 6,3 millioner kr. til fodgænger og stitunnel i Karise - Møllevej og Solagervej/Solparken.

 

Der etableres skolevej for beboere i den sydlige del af Karise, der i dag krydser jernbanen i område ved Bredgade/Skolegade og Banevej. Derudover vil der blive skabt forbedret adgang til idrætsfaciliteterne ved hallen og skolen.

Lovgrundlag

Styrelsesloven. 

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 6,3 millioner kr. til fodgænger og stitunnel i Karise - Møllevej og Solagervej/Solparken.

 
Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 171:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 196:

Anbefales.



176. Frigivelse af anlægsmidler til omlægning og opgradering af sti ved Langdalen og Troelstrupstien i Haslev

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 100.000 kr. til omlægning og opgradering af sti ved Langdalen og Troelstrupstien.

 

Stien sideudvides med SF-sten på ca. 38 løbende meter (lbm.), så stien bliver bredere. Der anlægges ny sti henover græsarealet på ca. 41 lbm., som skal munde ud ved stien til Vibeengskolen.

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 100.000 kr. til omlægning og opgradering af sti ved Langdalen og Troelstrupstien.

 
Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 176:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 197:

Anbefales.



177. Frigivelse af anlægsmidler til renovering af fortove

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 4,0 millioner kr. til renovering af fortove.

 

Flere steder trænger fortovene til renovering.

Der startes i byerne, hvor der er flest fodgængere, derefter ses på fortove i boligområderne. Når der renoveres i boligområder, tages der samtidig stilling til, om nogen af fortovene kan sløjfes.

 

Teknik & Miljøudvalget udpeger de strækninger, som renoveres helt eller delvist.

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 4,0 millioner kr. til renovering af fortove.

 
Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 182:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 198:

Anbefales.



178. Frigivelse af anlægsmidler til forlængelse af Gisselfeldvej/omfartsvej i Haslev

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 500.000 kr. til forlængelse af Gisselfeldvej/omfartsvej i Haslev.

 

Pengene anvendes til detailplanlægning af vejforløbet Ny Ulsevej til Køgevej.

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Vejlovgivningen.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 500.000 kr. til forlængelse af Gisselfeldvej/omfartsvej i Haslev.

 
Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 172:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 199:
Anbefales.



179. Frigivelse af anlægsmidler til Trafik- og udvikling for området omkring Haslev Station

Sagsnr: 01.02.17-P20-2-18 Sagsansvarlig: Thorkild Lauridsen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 5,1 millioner kr. til trafik- og udvikling for området omkring Haslev station.

 

Midlerne er en del af en samlet finansiering på 15,8 millioner kr. til ombygning og modernisering af Haslev Station for at skabe bedre forhold for den kollektive trafik samt skabe et tidssvarende miljø for byens borgere og pendlere i forlængelse af elektrificeringen af banestrækningen.

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Plan & Miljø indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 5,1 millioner kr. trafik- og udvikling for området omkring Haslev station.


Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 184:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 200:

Anbefales.



180. Frigivelse af anlægsmidler til toilet i Haslev bymidte

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 700.000 kr. til toilet i Haslev bymidte.

 

Der opsættes et toilet i Haslev svarende til det, der er opsat i Faxe, Karise og Faxe Ladeplads.

Bygningen er med automatisk rengøring efter hvert besøg. Dette giver lavere driftsudgifter og et pænere toilet for brugerne hele tiden.

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller:

  • At der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 700.000 kr. til toilet i Haslev bymidte.

 
Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 166:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 201:

Anbefales.



181. Frigivelse af anlægsmidler til badebro på sydstranden i Faxe Ladeplads

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 250.000 kr. til badebro på sydstranden i Faxe Ladeplads.

 

Anlægget vedrører indkøb og opsætning af ny badebro ved sydstranden i Faxe Ladeplads.

 

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 250.000 kr. til Badebro på sydstranden i Faxe Ladeplads.

 
Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 164:

Anbefalet.

 

Fraværende: Ingen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 202:

Anbefales.



182. Frigivelse af anlægsmidler til Kunstgræsbane

Sagsnr: 82.00.00-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Heine Gudmand Jensen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 2,0 millioner kr. til kunstgræsbane.

 

Der er også afsat 3,0 mio. kr. i 2020. Disse beløb forventes til sammen at kunne finansiere en kunstgræsbane.

Der er forskellige miljømæssige forhold vedr. kunstgræsbaner, disse skal håndteres i projekteringen.

 

Placeringen af kunstgræsbanen udpeges af Plan & Kulturudvalget.

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb i 2019 på 2,0 millioner kr. til kunstgræsbane.

 
Plan & Kulturudvalget, 30. oktober 2018, pkt. 125:

Anbefales.

 

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 
Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 203:

Anbefales.



183. Frigivelse af midler til midlertidig planlægning og byudvikling

Sagsnr: 01.00.05-Ø00-1-18 Sagsansvarlig: Tine Jeppesen

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet for 2019 er der afsat 0,25 millioner kr. til pulje til midlertidig planlægning og byudvikling.

De 0,25 mio. kr. skal prioriteres af Plan & Kulturudvalget i 2019.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomi

 Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser, da pengene er afsat på anlægsbudgettet. 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Plan & Miljø indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 0,25 millioner kr. i 2019 til pulje til midlertidig planlægning og byudvikling.

Plan & Kulturudvalget, 30. oktober 2018, pkt. 126:

Anbefales.

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 204:

Anbefales.



184. Ekspropriation til anlæg af stitunnel i Karise

Sagsnr: 05.03.05-P20-1-18 Sagsansvarlig: John Birkegaard

Sagsfremstilling

Byrådet har besluttet at afsætte midler til anlæg af en stitunnel i Karise i 2019. Projektet omfatter tunnel under jernbanen med tilhørende stianlæg mellem Møllevej og Solagervej/Solparken.

 

For at gennemføre projektet vil det være nødvendigt at erhverve jord fra fire tilgrænsende ejendomme.

 

Center for Ejendomme indstiller, at arealerhvervelsen gennemføres ved ekspropriation med hjemmel i Lov om offentlige veje, § 96. Åstedsmødet foreslås afholdt i perioden 10. december til 21. december 2018.

 

Der skal udpeges et medlem af Byrådet til at lede åstedsmødet.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da beløbet til gennemførelsen af projektet er afsat i anlægsbudgettet.

Lovgrundlag

Vejloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller,

  1. at arealerne erhverves ved ekspropriation,
  2. at der udpeges et medlem af Teknik & Miljøudvalget til at lede åstedsmødet,
  3. at der fastsættes en dato for åstedsmødet, og
  4. at kompetencen til at træffe ekspropriationsbeslutning i denne sag delegeres til Teknik & Miljøudvalget.



Teknik & Miljøudvalget, 31. oktober 2018, pkt. 162:

Indstillingen anbefales, og at Eli Jacobi Nielsen (O)udpeges til åstedforretningen, samt at dato for åstedsforretningen fastsættes til 10. december 2018.

 

Fraværende: Ingen.

 

Supplerende sagsfremstilling til 7. november 2018.

For at kunne varsle beslutningen om åstedsforretningen med en frist på mindst fire uger efter byrådsmødet er det efterfølgende aftalt med udvalgsformanden, at åstedsforretningen fastsættes til 17. december 2018.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 205:

Økonomiudvalget anbefaler Teknik & Miljøudvalgets indstilling og den supplerende sagsfremstilling, at åstedsforretningen afholdes den 17. december 2018.



185. Godkendelse af huslejestigning og låneoptagelse i Lejerbos afdeling Højbogård, beliggende Poppelvej/Lindevej i Rønnede

Sagsnr: 03.02.00-K08-7-18 Sagsansvarlig: Dorrit Hemmingsen

Sagsfremstilling

Beboerne i Lejebos afdeling 188-0 afholdt ekstraordinært afdelingsmøde den  8/3 2018. Afdelingen består af 55 boliger. På beboermødet deltog 20 beboere fra 15 husstande. Hver husstand har 2 stemmer. Det blev besluttet med 29 stemmer for og 1 imod at:

  • Forbedre afdelingens kloak- og belægninger
  • Udbedre murværk og gavle
  • Udskifte indgangsdøre
  • Udskiftning af gasfyr til kondenserende gasfyr.

Den samlede renovering forventes at koste 7.450.000 kr.

Beløbet finansieres ved optagelse af et 20-årigt realkreditlån på 7.450.000 kr..

Tilbagebetaling af realkreditlånet skal finansieres ved en lejeforhøjelse.

Dispositionsfonden har besluttet at yde et årligt tilskud på 115.000 kr. pr. år. Tilskuddet skal evalueres efter 5 år.

Når der budgetteres med dispositionsfondens tilskud bliver den årlige huslejestigning på 9,20 %. Dette svarer til en årlig lejeforhøjelse på 71,24 kr. pr. m2.

Den nuværende leje er på 774,51 kr. pr. m2 pr. år.

Lejen vil stige til 845,75 kr. pr. m2 pr. år.

Både låneoptagelsen og lejeforhøjelsen blev godkendt på organisationsbestyrelsesmøde den 12/4 2018.

Da lejeforhøjelsen overstiger 5 % af lejen inden for et regnskabsår, skal lejeforhøjelsen godkendes af Faxe Kommune. 

Låneoptagelsen og tinglysning af pantebrev kræver Faxe Kommunes godkendelse.

Lovgrundlag

Lov om almene boliger § 29, stk. 1 og § 98, stk. 1.

Lov om drift af almene boliger § 76, stk. 4 og stk.10 samt § 116, stk. 1, nr. 4.

Almenlejeloven § 10.

Økonomi

  Eventulle merudgifter til boligsikring/boligydelse.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller,

  • At låneoptagelsen og tinglysning af pantebrev godkendes.
  • At lejeforhøjelsen på  9 %  godkendes under forudsætning af, at almenlejelovens regler om varsling af huslejestigning bliver overholdt.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 208:

Anbefales.



186. Forslag til kommuneplantillæg nr. 20 for tre solcelleparker nordøst for Haslev

Sagsnr: 01.02.15-P15-5-18 Sagsansvarlig: Mikael Saugstrup Nielsen

Sagsfremstilling

Kommuneplantillæg nr. 20 er udarbejdet på baggrund af en ansøgning fra Bregentved Gods, som ønsker at etablere tre solcelleparker på godsets jorder nordøst for Haslev. De tre lokaliteter har et samlet areal på 215 ha og er beliggende nord for Freerslev (97 ha), syd for Langesnave (33 ha) og øst for Høsten Torp (83 ha). De tre arealer er valgt fordi:

  • Solcelleparkerne etableres i områder, der er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder, hvor kommuneplan 2013 åbner mulighed for, at der kan planlægges samfundsmæssige nødvendige anlæg, der ikke kan placeres i byerne.
  • Arealerne er relativt flade, og solcelleparkerne vil derfor kunne afskærmes visuelt i forhold til det omkringliggende landskab af et omkransende beplantningsbælte.
  • Der er en eksisterende el-infrastruktur i området, som med fordel kan udnyttes til de tre solcelleparker.
  • Arealerne ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og delvist indenfor nitratfølsomme indvindingsoplande. Det vurderes, at den nye anvendelse vil være af mere grundvandsbeskyttende karakter end den nuværende anvendelse til konventionelt landbrug.
  • Jordbunden på arealerne ved Freerslev består af lerblandet sandjord og udgør nogle af de letteste jorde under Bregentved Gods.
  • Arealerne er i forvejen påvirket af infrastrukturanlæg - landveje, motorveje, højspændingsmaster med videre.

 

På side 4- 5 i kommuneplantilægget er der redegjort for hvordan de tre solcelleparker, og planerne for disse, forholder sig til byrådets retningslinjer for store solenergianlæg. Retningslinjerne behandles endeligt på Økonomiudvalgets møde den 7. november 2018. 

 

Etableringen af de tre solcelleparker er i tråd med Faxe Kommunes Klima og energipolitik for 2014-2020, hvoraf det fremgår, at Faxe Kommune vil arbejde målrettet for at den samlede udledning af CO2 reduceres med 30 % inden 2020 for kommunen som geografisk område (målt i forhold til basisåret 2008).

 

De tre områder er ikke omfattet af kommuneplan 2013, hvorfor der med tillæg nr. 20 udlægges tre nye rammeområder: Å-T15 Solcellepark ved Langesnave, Å-T16 Solcellepark ved Freerslev og Å-T17 Solcellepark ved Høsten Torp. De tre områder udlægges til Tekniske Anlæg i form af solcelleanlæg med tilhørende faciliteter samt til jordbrugsformål.

 

Herudover justerer tillægget Kommuneplanens udpegning af kirkeomgivelser og skovrejsning uønsket ved Freerslev således, at udpegningerne fremover følger Køgevej. Endelig justerer tillægget det principielle tracé for en planlagt rekreativ regional sti således, at den fremover følger Sanderhusvej, Orned Bæk og videre gennem Sofiendal Hestehave.

 

Fordebat/idéfase

Den ønskede udvikling kræver, at der indkaldes ideer før udarbejdelse af et nyt plangrundlag for området. Fra den 6. februar til den 26. februar 2018 gennemførte Faxe Kommune derfor en idéfase, som blev annonceret i HaslevPosten. Kommunen modtog i alt ni tilkendegivelser under idéfasen, som i hovedtræk omhandler lokale borgeres bekymring for den visuelle påvirkning, herunder reflekser fra solcellepanelerne, støjmæssig påvirkning og påvirkning af ejendomspriserne samt påvirkning af natur og dyreliv. Alle høringssvarene fremgår af, og er kommenteret i, vedlagte hvidbog og er i relevant omfang indarbejdet i planerne.

 

Miljøvurdering:

I henhold til ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter” er der udarbejdet en miljøvurdering af planforslagene, da det ikke på forhånd kunne udelukkes, om planernes realisering kunne betyde en væsentlig indvirkning på miljøet. Indholdet i miljøvurderingen er fastlagt på baggrund af en såkaldt afgrænsningsrapport, hvor der ses på planernes miljømæssige konsekvenser i bred forstand. Miljøvurderingen er udarbejdet i samarbejde med bygherres rådgiver. De emner, der sættes fokus på i miljøvurderingen, er:

  • Ændring i skov, herunder arealer hvor skov er uønsket.
  • Kirkeomgivelser.
  • Landskab.
  • Skovbyggelinje, herunder visuel effekt.
  • Dyre- og planteliv (faunapassager og rovfugle).

 

I miljøvurderingen konkluderes det, at en realisering af planerne overordnet set ikke vil give miljøproblemer fordi:

  • De justerede udpegninger for kirkeomgivelser og skovrejsning uønsket ikke vil have betydning for oplevelsen af Freerslev Kirke.
  • Solcelleanlæggenes relativt lave højde betyder, at store dele af anlæggene vil være skjult på grund af terrænforhold, eksisterende beplantning og bebyggelse, samt de kommende plantebælter.
  • En 30 m bred ubebygget zone mellem omhandlende fredsskove og solcelleparker sikrer frie kig til skovbrynene.
  • Smådyr og planter frit vil kunne sprede sig indenfor planområderne; kun større dyr vil blive holdt ude. Herudover vurderes det, at planernes realisering ikke har konsekvenser for rovfugle.

 

Lovgrundlag

Lov om planlægning.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Plan & Miljø indstiller, at forslag til kommuneplantillæg nr. 20 med tilhørende miljøvurdering sendes i offentlig høring i 8 uger.


Plan & Kulturudvalget, 25. september 2018, pkt. 112:

Sagen udsættes indtil retningslinjerne er behandlet.

 

Knud Erik Hansen (A) deltog i mødet i stedet for Per Thomsen (A) og Christina Birkemose (A) deltog i mødet i stedet for Tanja Larsson (A).

Plan & Kulturudvalget, 30. oktober 2018, pkt. 131:

Anbefales.

  

For indstillingen stemte: René Tuekær (L), Nellie Bradsted (V), Mikkel Dam (I), Tanja Larsson (A) og Per Thomsen (A).

Imod indstillingen stemte: Lars Folmann (O) idet det er hans klare overbevisning at forslaget ikke overholder loven.

 

Vedhæftet bilag med præsentationsmateriale.

 

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 211:

Anbefales.

 

For indstillingen stemte 6: Ole Vive (V), Michael Rosendahl (V), René Tuekær (L), Knud Erik Hansen (A), Camilla Meyer (A), Nadia Bruun Thurø (Ø).

Eli Jacobi Nielsen (O) afventer stillingtagen til byrådets behandling.



187. Forslag til lokalplan 700-76 for en solcellepark syd for Langesnave

Sagsnr: 01.02.05-P16-4986-18 Sagsansvarlig: Mikael Saugstrup Nielsen

Sagsfremstilling

Der er nu udarbejdet et forslag til lokalplan 700-76 som skal sendes i offentlig høring. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af en ansøgning fra Bregentved Gods (FOGC SOL ApS), som ønsker at etablere en solcellepark syd for Langesnave på godsets jorde vest for Sydmotorvejen og nord for Charlottedalsvej.

 

Arealet er valgt, da det i forvejen er påvirket af større infrastrukturanlæg, herunder Sydmotorvejen og et tracé af højspændingsmaster. Hertil kommer større landbrugsbyggeri i umiddelbar nærhed. Da arealet fremstår relativt fladt, vil et omkransende beplantningsbælte kunne afskærme solcelleparken visuelt i forhold til det omkringliggende landskab.

 

Arealet ligger endvidere inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomt indvindingsopland (NFI). Etableringen af solcelleparken vil ændre arealanvendelsen til en mere grundvandsbeskyttende karakter end den nuværende intensive landbrugsdrift, hvor der gødes og sprøjtes med bekæmpelsesmidler.

 

Solcelleparken får en samlet størrelse på knap 33 ha og vil kunne producere cirka 26.000.000 kWh. om året, hvad der svarer til cirka 6.500 enfamiliehuses årlige forbrug. Opstilling af solceller er således i tråd med Faxe Kommunes Klima- og energipolitik, hvoraf det fremgår, at Faxe Kommune vil arbejde målrettet for, at den samlede udledning af CO2 reduceres med mere end 30 % inden 2020 i forhold til basisåret 2008. Arealerne imellem og under solcellepanelerne vil fremstå græsbeklædte og afgræsses af får. Anlægget forventes at have en funktionstid på op til 30 år, hvorefter arealerne tilbageføres til den nuværende landbrugsanvendelse.

 

Lokalplanens indhold

Lokalplanen skal muliggøre realisering af solcelleparken syd for Langesnave. Derudover er lokalplanens formål at fastlægge principperne for arealdisponeringen og beplantningen indenfor lokalplanområdet således, at solcelleparken udformes hensigtsmæssigt i forhold til nærmiljøet.

 

Hovedprincippet i lokalplanen er at bebyggelse, herunder solcellepaneler, skal placeres inden for byggefeltet vist på lokalplanens kortbilag 2. Byggefeltet er udlagt, så bebyggelsen overholder gældende vejbyggelinjer og placeres minimum 30 m fra beboelse defineret i forhold til matrikelskel eller naturlig brugsgrænse. Derudover er der i lokalplanen fastsat krav om, at bebyggelse skal placeres minimum 5 m fra beskyttede naturtyper og minimum 2,5 m fra diger. Endelig fastlægger lokalplanen krav om:

  • At solpaneler med videre skal være overfladebehandlede og ikke må give reflektionsgener for naboer og trafikanter.
  • At højden på bygninger og anlæg ikke må overstige 3,5 m.
  • At alle solceller i området skal fremstå i samme farve, størrelse og udformning.
  • At anlægget skal skærmes af et 6 m bredt beplantningsbælte bestående af egnstypiske træer og buske. Plantebæltet må etableres i bufferzonen omkring byggefeltet.

 

Kommuneplantillæg

Planområdet ligger i landzone, og der er ikke fastlagt kommuneplanrammer for området. For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet et tillæg nr. 20 til kommuneplan 2013- 2025 for Faxe Kommune. Tillæg nr. 20 udlægger tre nye rammeområder, herunder rammeområde Å-T15 Solcellepark ved Langesnave, der fastlægger områdets anvendelse til tekniske anlæg, i form af solcelleanlæg med tilhørende faciliteter, og til jordbrugsformål.

 

Miljøvurdering:

I henhold til ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter” er der udarbejdet en miljøvurdering af planforslagene, da det ikke på forhånd kunne udelukkes, om planernes realisering kunne betyde en væsentlig indvirkning på miljøet. Indholdet i miljøvurderingen er fastlagt på baggrund af en såkaldt afgrænsningsrapport, hvor der ses på planernes miljømæssige konsekvenser i bred forstand. Miljøvurderingen er udarbejdet i samarbejde med bygherres rådgiver. De emner der sættes fokus på i miljøvurderingen er:

  • Ændring i skov, herunder arealer hvor skov er uønsket.
  • Kirkeomgivelser.
  • Landskab.
  • Skovbyggelinje, herunder visuel effekt.
  • Dyre- og planteliv (faunapassager og rovfugle).

 

I miljøvurderingen konkluderes det, at en realisering af planerne overordnet set ikke vil give miljøproblemer. Se mere under dagsordenspunkt om forslag til kommuneplantillæg nr. 20.

 

Lovgrundlag

Lov om Planlægning.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Plan & Miljø indstiller, at forslag til lokalplan 500-76 med tilhørende miljøvurdering sendes i offentlig høring i 8 uger.



Plan & Kulturudvalget, 25. september 2018, pkt. 113:

Sagen udsættes indtil retningslinjerne er behandlet.

 

Knud Erik Hansen (A) deltog i mødet i stedet for Per Thomsen (A) og Christina Birkemose (A) deltog i mødet i stedet for Tanja Larsson (A).

 
Plan & Kulturudvalget, 30. oktober 2018, pkt. 132:

Anbefales.

 

For indstillingen stemte: René Tuekær (L), Nellie Bradsted (V), Mikkel Dam (I), Tanja Larsson (A) og Per Thomsen (A).

Imod indstillingen stemte: Lars Folmann (O) idet det er hans klare overbevisning at forslaget ikke overholder loven.

 

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 212:

Anbefales.

 

For indstillingen stemte 6: Ole Vive (V), Michael Rosendahl (V), René Tuekær (L), Knud Erik Hansen (A), Camilla Meyer (A), Nadia Bruun Thurø (Ø).

Eli Jacobi Nielsen (O) afventer stillingtagen til byrådets behandling.



188. Forslag til lokalplan 700-77 for en solcellepark nord for Freerslev

Sagsnr: 01.02.05-P16-4980-18 Sagsansvarlig: Mikael Saugstrup Nielsen

Sagsfremstilling

Der er nu udarbejdet et forslag til lokalplan 700-77 som skal sendes i offentlig høring. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af en ansøgning fra Bregentved Gods (Faxe SOL ApS), som ønsker at etablere en solcellepark nord for Freerslev på godsets jorde vest for Køgevej og nord for Sanderhusvej.

 

Arealet er valgt, da det i forvejen er påvirket af større infrastrukturanlæg, herunder Køgevej og et tracé af højspændingsmaster. Hertil kommer en eksisterende husstandsmølle og større landbrugsbyggeri i umiddelbar nærhed.

Da arealet fremstår relativt fladt, vil et omkransende beplantningsbælte sammen med skoven Sofiedal Hestehave kunne afskærme solcelleparken visuelt i forhold til det omkringliggende landskab.

 

Arealet ligger endvidere inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomt indvindingsopland (NFI). Etableringen af solcelleparken vil ændre arealanvendelsen til en mere grundvandsbeskyttende karakter end den nuværende intensive landbrugsdrift, hvor der gødes og sprøjtes med bekæmpelsesmidler.

 

Solcelleparken får en samlet størrelse på knap 97 ha. og vil kunne producere cirka 77.000.000 kWh. om året, hvad der svarer til cirka 19.250 enfamiliehuses årlige forbrug. Opstilling af solceller er således i tråd med Faxe Kommunes Klima- og energipolitik, hvoraf det fremgår, at Faxe Kommune vil arbejde målrettet for at den samlede udledning af CO2 reduceres med mere end 30 % inden 2020 i forhold til basisåret 2008. Arealerne imellem og under solcellepanelerne vil fremstå græsbeklædte og afgræsses af får. Anlægget forventes at have en funktionstid på til 30 år, hvorefter arealerne tilbageføres til den nuværende landbrugsanvendelse.

 

Lokalplanens indhold

Lokalplanen skal muliggøre realisering af solcelleparken syd for Langesnave. Derudover er lokalplanens formål at fastlægge principperne for arealdisponeringen og beplantningen indenfor lokalplanområdet således, at solcelleparken udformes hensigtsmæssigt i forhold til nærmiljøet.

 

Hovedprincippet i lokalplanen er at bebyggelse, herunder solcellepaneler, skal placeres inden for byggefeltet vist på lokalplanens kortbilag 2. Byggefeltet er udlagt, så bebyggelsen overholder gældende vejbyggelinjer og placeres minimum 30 m fra skovbryn omkring Fredsskov samt minimum 30 m fra beboelse defineret i forhold til matrikelskel eller naturlig brugsgrænse. Derudover er der i lokalplanen fastsat krav om, at bebyggelse skal placeres minimum 5 m fra beskyttede naturtyper og minimum 2,5 m fra diger. Endelig fastlægger lokalplanen krav om:

  • At solpaneler med videre skal være overfladebehandlede og ikke må give refleksionsgener for naboer og trafikanter
  • At højden på bygninger og anlæg ikke må overstige 3,5 m
  • At alle solceller i området skal fremstå i samme farve, størrelse og udformning
  • At anlægget skal skærmes af et 6 m bredt beplantningsbælte bestående af egnstypiske træer og buske. Plantebæltet må etableres i bufferzonen omkring byggefeltet

 

Kommuneplantillæg

Planområdet ligger i landzone, og der er ikke fastlagt kommuneplanrammer for området. For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen er der udarbejdet et tillæg nr. 20 til kommuneplan 2013-2025 for Faxe Kommune. Tillæg nr. 20 udlægger tre nye rammeområder, herunder rammeområde Å-T16 Solcellepark ved Freerslev, der fastlægger områdets anvendelse til tekniske anlæg, i form af solcelleanlæg med tilhørende faciliteter, og til jordbrugsformål.

 

Miljøvurdering:

I henhold til ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter” er der udarbejdet en miljøvurdering af planforslagene, da det ikke på forhånd kunne udelukkes, om planernes realisering kunne betyde en væsentlig indvirkning på miljøet. Indholdet i miljøvurderingen er fastlagt på baggrund af en såkaldt afgrænsningsrapport, hvor der ses på planernes miljømæssige konsekvenser i bred forstand. Miljøvurderingen er udarbejdet i samarbejde med bygherres rådgiver. De emner der sættes fokus på i miljøvurderingen er:

  • Ændring i skov, herunder arealer hvor skov er uønsket.
  • Kirkeomgivelser.
  • Landskab.
  • Skovbyggelinje, herunder visuel effekt.
  • Dyre- og planteliv (faunapassager og rovfugle).

 

I miljøvurderingen konkluderes det, at en realisering af planerne overordnet set ikke vil give miljøproblemer. Se mere under dagsordenspunkt om forslag til kommuneplantillæg nr. 20.

Lovgrundlag

Lov om Planlægning.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Plan & Miljø indstiller, ��at forslag til lokalplan 500-76 med tilhørende miljøvurdering sendes i offentlig høring i 8 uger.



Plan & Kulturudvalget, 25. september 2018, pkt. 114:

Sagen udsættes indtil retningslinjerne er behandlet.

 

Knud Erik Hansen (A) deltog i mødet i stedet for Per Thomsen (A) og Christina Birkemose (A) deltog i mødet i stedet for Tanja Larsson (A).

 
Plan & Kulturudvalget, 30. oktober 2018, pkt. 133:

Anbefales.

 

For indstillingen stemte: René Tuekær (L), Nellie Bradsted (V), Mikkel Dam (I), Tanja Larsson (A) og Per Thomsen (A).

Imod indstillingen stemte: Lars Folmann (O) idet det er hans klare overbevisning at forslaget ikke overholder loven.

 

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 213:

Anbefales.

 

For indstillingen stemte 6: Ole Vive (V), Michael Rosendahl (V), René Tuekær (L), Knud Erik Hansen (A), Camilla Meyer (A), Nadia Bruun Thurø (Ø).

Eli Jacobi Nielsen (O) afventer stillingtagen til byrådets behandling.



189. Forslag til lokalplan 700-78 for en solcellepark øst for Høsten Torp

Sagsnr: 01.02.05-P16-4987-18 Sagsansvarlig: Mikael Saugstrup Nielsen

Sagsfremstilling

Der er nu udarbejdet et forslag til lokalplan 700-78, som skal sendes i offentlig høring. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af en ansøgning fra Bregentved Gods (PV Haslev ApS), som ønsker at etablere en solcellepark øst for Høsten Torp på godsets jorde imellem Sydmotorvejen, Køgevej og Vordingborgvej.

 

Arealet er valgt, da det i forvejen er påvirket af større infrastrukturanlæg - Sydmotorvejen samt Køgevej og Vordingborgvej. Hertil kommer vindmølleparken ved Turebylille et par km mod nordøst. Da arealet fremstår relativt fladt, vil et omkransende beplantningsbælte sammen med et eksisterende skovareal kunne afskærme solcelleparken visuelt i forhold til det omkringliggende landskab.

 

Arealet ligger endvidere inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomt indvindingsopland (NFI). Etableringen af solcelleparken vil ændre arealanvendelsen til en mere grundvandsbeskyttende karakter end den nuværende intensive landbrugsdrift, hvor der gødes og sprøjtes med bekæmpelsesmidler.

 

Solcelleparken får en samlet størrelse på knap 83 ha og vil kunne producere cirka 66.000.000 kWh. om året, hvad der svarer til cirka 16.500 enfamiliehuses årlige forbrug. Opstilling af solceller er således i tråd med Faxe Kommunes Klima- og energipolitik, hvoraf det fremgår, at Faxe Kommune vil arbejde målrettet for at den samlede udledning af CO2 reduceres med mere end 30 % inden 2020 i forhold til basisåret 2008. Arealerne imellem og under solcellepanelerne vil fremstå græsbeklædte og afgræsses af får. Anlægget forventes at have en funktionstid på til 30 år, hvorefter arealerne tilbageføres til den nuværende landbrugsanvendelse.

 

Lokalplanens indhold

Lokalplanen skal muliggøre realisering af solcelleparken øst for Høsten Torp. Derudover er lokalplanens formål at fastlægge principperne for arealdisponeringen og beplantningen indenfor lokalplanområdet således, at solcelleparken udformes hensigtsmæssigt i forhold til nærmiljøet.

 

Hovedprincippet i lokalplanen er, at bebyggelse herunder solcellepaneler skal placeres inden for byggefeltet vist på lokalplanens kortbilag 2. Byggefeltet er udlagt, så bebyggelsen overholder gældende vejbyggelinjer og placeres minimum 30 m fra skovbryn omkring Fredsskov samt minimum 30 m fra beboelse defineret i forhold til matrikelskel eller naturlig brugsgrænse. Derudover er der i lokalplanen fastsat krav om, at bebyggelse skal placeres minimum 5 m fra beskyttede naturtyper og minimum 2,5 m fra diger. Endelig fastlægger lokalplanen krav om:

  • At solpaneler med videre skal være overfladebehandlede og ikke må give refleksionsgener for naboer og trafikanter
  • At højden på bygninger og anlæg ikke må overstige 3,5 m
  • At alle solceller i området skal fremstå i samme farve, størrelse og udformning
  • At anlægget skal skærmes af et 6 m bredt beplantningsbælte bestående af egnstypiske træer og buske. Plantebæltet må etableres i bufferzonen omkring byggefeltet

 

Kommuneplantillæg

Planområdet ligger i landzone, og der er ikke fastlagt kommuneplanrammer for området. For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen er der udarbejdet et tillæg nr. 20 til kommuneplan 2013- 2025 for Faxe Kommune. Tillæg nr. 20 udlægger tre nye rammeområder, herunder rammeområde Å-T17 Solcellepark ved HøstenTorp, der fastlægger områdets anvendelse til tekniske anlæg i form af solcelleanlæg med tilhørende faciliteter og til jordbrugsformål.

 

Miljøvurdering:

I henhold til ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter” er der udarbejdet en miljøvurdering af planforslagene, da det ikke på forhånd kunne udelukkes, om planernes realisering kunne betyde en væsentlig indvirkning på miljøet. Indholdet i miljøvurderingen er fastlagt på baggrund af en såkaldt afgrænsningsrapport, hvor der ses på planernes miljømæssige konsekvenser i bred forstand. Miljøvurderingen er udarbejdet i samarbejde med bygherres rådgiver. De emner der sættes fokus på i miljøvurderingen er:

  • Ændring i skov, herunder arealer hvor skov er uønsket
  • Kirkeomgivelser
  • Landskab
  • Skovbyggelinje, herunder visuel effekt
  • Dyre- og planteliv (faunapassager og rovfugle)

 

I miljøvurderingen konkluderes det, at en realisering af planerne overordnet set ikke vil give miljøproblemer. Se mere under dagsordenspunkt om forslag til kommuneplantillæg nr. 20.

Lovgrundlag

Lov om Planlægning.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Plan & Miljø indstiller, at forslag til lokalplan 500-78 med tilhørende miljøvurdering sendes i offentlig høring i 8 uger.



Plan & Kulturudvalget, 25. september 2018, pkt. 115:

Sagen udsættes indtil retningslinjerne er behandlet.

 

Knud Erik Hansen (A) deltog i mødet i stedet for Per Thomsen (A) og Christina Birkemose (A) deltog i mødet i stedet for Tanja Larsson (A)

 
Plan & Kulturudvalget, 30. oktober 2018, pkt. 134:

Anbefales.

 

For indstillingen stemte: René Tuekær (L), Nellie Bradsted (V), Mikkel Dam (I), Tanja Larsson (A) og Per Thomsen (A).

Imod indstillingen stemte: Lars Folmann (O) idet det er hans klare overbevisning at forslaget ikke overholder loven.

 

Ivan Lilleng (C) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 214:

Anbefales.

 

For indstillingen stemte 6: Ole Vive (V), Michael Rosendahl (V), René Tuekær (L), Knud Erik Hansen (A), Camilla Meyer (A), Nadia Bruun Thurø (Ø).

Eli Jacobi Nielsen (O) afventer stillingtagen til byrådets behandling.



190. Forlængelse af rammeaftalen på det specialiserede social- og undervisningsområde 2019-2020

Sagsnr: 00.17.20-P27-1-18 Sagsansvarlig: Kit Vinberg

Sagsfremstilling

Følgende sagsfremstilling er udarbejdet af rammeaftalesekretariatet og er enslydende i alle kommuner.

Forlængelse af rammeaftalen på det specialiserede social- og undervisningsområde 2019-2020 inklusiv godkendelse af allonge (tillæg) 2019 til rammeaftalen.

Beslutningstema:

Kommunerne skal godkende forlængelse af rammeaftalen (incl. allonge 2019) fra 2018-2019 til 2018-2020 senest primo december.

Baggrund

Kommunalbestyrelserne i regionen og Regionsrådet indgår rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi (behov for tilbud, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel).

Den seneste rammeaftale er godkendt af KKR Sjælland i juni 2017 og af kommunerne i efteråret 2017 og gælder for 2018-2019. Rammeaftalen 2018-2019 er opdateret med allonge 2019, der indeholder udvalgte oplysninger for 2019, så kravet til indhold af rammeaftaler overholdes.

Socialministeriet har via Socialstyrelsen ultimo juni 2018 meddelt, at rammeaftalen skal være gældende for perioden 2019-2020 som følge af ændring af Servicelovens § 6 vedrørende 2-årige rammeaftaler, der trådte i kraft den 1. januar 2018.

Allonge (tillæg) 2019 til rammeaftalen:

Allonge 2019 til Rammeaftale 2018-2019 indeholder opdaterede oplysninger om:

a. Behov for tilbud og sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel efter pladser

b. Takstudviklingen for Børnehus Sjælland

c. Foreløbige anbefalinger fra Socialtilsyn Øst

d. Tendenser for lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger på tværs af de fem regioner

e. Takstanbefaling for 2019.

Det overordnede billede af det ajourførte datagrundlag er, at grundlaget for den indgåede Rammeaftale 2018-19 forsat er tilstede, og aftalen kan genbekræftes ved godkendelse af den foreliggende allonge. I forhold til de enkelte hovedpunkter kan fremhæves:

a. Behov for tilbud og sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på pladser til borgere.

Det opdaterede datagrundlag for sammenhænge mellem udbud og efterspørgsel på pladser er tilvejebragt via indmeldinger på henholdsvis børne- og voksenområdet fra kommunerne i regionen.

Det generelle billede i kommunerne er, at der på de fleste områder opleves sammenhæng mellem udbud og tilbud i forhold til behov og efterspørgsel. Der er dog områder og målgrupper, som kommunerne vil have særlig opmærksomhed på og arbejde med. Det gælder særligt i forhold til børn og voksne med psykiske vanskeligheder, hjemløshed og mangel på plejefamilier. Sidst nævnte indgår også i anbefaling fra Socialtilsyn Øst.

b. Takstudviklingen for Børnehus Sjælland

KKR opfordrede i 2017 Næstved Kommune til at bringe taksterne for Børnehus Sjælland i 2018 på niveau med gennemsnittet for de fire øvrige børnehuse. Gennemsnittet for de fire øvrige børnehuse er i 2018 12.279,50 kr. Taksten for Børnehus Sjælland er i 2018 12.526,00 kr. Taksten for 2019 forventes at udgøre 13.343 kr. pga. forventet stigning i antal sager og besøgende. 

c. Foreløbige anbefalinger fra Socialtilsyn Øst

Taksterne for Socialtilsyn Øst er drøftet i KKR i foråret 2017, og det er besluttet, at taksterne bringes ned på niveau med de andre socialtilsyns takster i 2019. Ift. taksterne for 2019 forventer Socialtilsyn Øst en yderligere takstreduktion for 2019 som følge af allerede igangsatte omkostningsreduktioner.

Årsrapport 2017 fra Socialtilsyn Øst retter særlig fokus på plejefamilieområdet og problematikken omkring rekruttering og kompetenceudvikling af plejefamilier, hvis antal er faldende.

d. Tendenser for lands– og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger

Kommunalbestyrelser og regionsråd skal sikre indbyrdes koordinering regionerne imellem om den sikrede boform Kofoedsminde, for domfældte udviklingshæmmede og sikrede afdelinger til unge. 

Kofoedsminde, der er beliggende i Region Sjælland, havde i 2017 en budgetlagt kapacitet på 44 pladser, men en belægning på 130 procent. Fremadrettet vil der blive budgetteret med forventeligt 70 pladser. Den øgede tilgang er problematisk, idet pladserne finansieres ved objektiv finansiering og den nuværende visitationsprocedure kun i begrænset omfang muliggør afvisning af borgere. Det er aftalt i det tværregionale Forum for koordination på det specialiserede social- og specialundervisningsområde at tage denne problemstilling op, særligt finansieringsmodellen. 

e. Takstanbefaling 2019

KKR Sjælland tiltrådte den 13. juni 2016 en bredere flerårig strategi i forhold til at arbejde med styring af takst- og udgiftsudvikling. KKR Sjælland har på møde den 12. juni 2017 tiltrådt, at der ikke henstilles til en procentvis takstreduktion over for sælgerkommunerne i 2018, men at alle kommuner opfordres til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagte institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private udbydere. Denne takstanbefaling er indarbejdet i Rammeaftalen for 2018-19.

Beslutningen er fulgt op af efterfølgende beslutning i KKR om, at kommunerne og regionen, i forbindelse med offentliggørelse af taksterne, skal komme med en redegørelse for takstudviklingen. 

KKR Sjælland har den 22. juni 2018 besluttet en tilsvarende takstanbefaling vedrørende 2019 med følgende formulering: KKR Sjælland opfordrer alle kommuner til for 2019 at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagte institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private udbydere. Der lægges ikke op til en henstilling over for sælgerkommunerne om en given procentreduktion i taksterne for 2019.

Forlængelse af rammeaftalen

KKR Sjælland godkendte på møde den 22. juni 2018 allonge 2019 til rammeaftale 2018-19 for det specialiserede social- og undervisningsområde.

KKR har 12. september 2018 godkendt forlængelse af rammeaftalen (incl. allonge for 2019) fra 2018-2019 til 2018-2020 med efterfølgende udsendelse til behandling i kommunerne.

Rammeaftalen skal formelt være godkendt senest 15. oktober året før ikrafttræden. Det anbefales, at kommunerne behandler rammeaftalen 2018-2020 ved førstkommende lejlighed i forbindelse med deres almindelige mødekadence senest primo december. Når alle kommuner har godkendt rammeaftalen inkl. allongen, fremsendes den godkendte aftale til Socialstyrelsen, senest primo december. Allonge for 2020 forelægges kommunerne efter behandling i KKR i juni 2019 med tilhørende opdateret datagrundlag vedrørende behov for tilbud og sammenhænge mellem udbud og efterspørgsel af pladser i 2020.

"Rammeaftale 2018-2019 på det specialiserede social- og undervisningsområde 2019-2020" samt "Allonge 2019 til Rammeaftale 2018 og 2019" er vedhæftet som bilag.

Derudover findes seks bilag til allonge 2019 og 15 bilag til Rammeaftale 2018-2019 samt seks bilag til takstaftalen. Disse bilag kan hentes ved at klikke her.

KKR har indstillet til, at kommunerne godkender forlængelse af rammeaftalen (inkl. allonge for 2019) fra 2018-2019 til 2018-2020.

Lovgrundlag

Lov om social service § 6.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Familie, Social & Beskæftigelse indstiller, at forlængelse af rammeaftalen (incl allonge for 2019) fra 2018-2019 til 2018-2020 godkendes.

 
Socialudvalget, 25. oktober 2018, pkt. 99:

Anbefalet.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 215:

Anbefales.



191. Opførelse af 36 almene familieboliger Arne Jacobsens Vej - etape II - godkendelse af skema A

Sagsnr: 03.02.00-K08-4-18 Sagsansvarlig: Hanne Nielsen

Sagsfremstilling

På grundlag af Byrådets tilsagn af 14. juni 2016 til opførelse af 32 familieboliger på Skovholmslundvej i Haslev, er dette byggeri nu næsten færdigt. Bygherren har haft en meget stor efterspørgsel på boliger i området. Bygherren har derfor kontaktet kommunen under opførelse af de nye boliger med henblik på, at der opføres yderligere boliger.

Dette har medført, at køb af grund til opførelse af yderligere boliger har været forhandlet politisk. Denne politiske forhandling om grundkøbet har medført en reduktion af grundkøbesummen. Reduktionen er medtaget i det oplæg til skema A, som er indsendt til behandling. Det er bygherrens hensigt at opretholde den opnåede besparelse, men om dette er muligt vil afhænge af resultatet af udbuddet af byggearbejderne.

Byrådet har taget stilling til, at der ønskes opført 32-36 boliger på beliggenheden, jf brev af 14.9.2018.

Ligesom det byggeri, der er opført vil driften af boligerne ske efter principperne i almenbolig +. Dette fremgår af skema A direkte ved de forholdsvis lave udgifter til øvrig drift. Det er hensigten, at den afdeling, der er under opførelse og den afdeling, som denne ansøgning vedrører, kommer til at udgøre en samlet afdeling, når alle boligerne er opførte og byggeriet er gået i drift.

Boligerne opføres som tæt lav bebyggelse. Boligerne opføres i energiklasse 2015.

Det nye projekt forventes påbegyndt i 2020.

Anskaffelsessummen for de 36 almene boliger er på 74,053 mio. kr. Anskaffelsessummen finansieres ved 2% beboerindskud, 88% realkreditlån og 10% kommunal støtte (grundkapitallån).

Faxe Kommunes andel af anskaffelsessummen svarer til 7,405 mio. kr. Der er ikke afsat budget til grundkapitallånet.

Anskaffelsessummen giver en husleje på 1.025 kr. pr. m2 (eksklusiv forbrug). Det anslåede forbrug (inklusiv antenne) forventes at ville udgøre 211 kr. pr. m2

De 36 almene boliger bliver opført som 2-, 3- og 4-værelses boliger fordelt således:

-          10 2-værelses rækkehuse i et plan på 85 m2,  - husleje på 7.260 kr./mdr.

-          16 3-værelses rækkehuse i et plan på 100 m2,  - husleje på 8.541 kr./mdr.

 -         10 4- værelses rækkehuse på 110 m2  - husleje på 9.395 kr./mdr.

Med godkendelse af skema A forpligtiger Faxe Kommune sig samtidig til at stille regaranti på realkreditlånet. Staten garanterer 100 % for de til grund for lånet udstedte obligationer. Faxe Kommunes regaranti stilles for den del af lånet, som ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi er den af långiver (realkreditinstituttet) opgjorte markedsværdien og er således direkte afhængig af den konkrete ejendoms kvalitet og beliggenhed. Den kommunale garanti kan derfor ikke opgøres endeligt før ejendommen er opført og en endelig værdi er ansat. Værdiansættelsen af ejendommen kan medføre, at garantien kommer til at svare til hele lånets hovedstol. Det vurderes, at regarantien kommer til at udgøre 60- 75 % af lånets hovedstol. Uanset størrelsen af den konkrete regaranti, er kommunen som en del af støttebetingelserne forpligtet til at afgive denne. Med den overliggende statsgaranti og de forpligtelser, der er gældende for långivers betalingspligt overfor staten, hvis garantien udløses, vurderes garantien at have en mindre risiko for at blive udløst. Regarantien påvirker ikke lånerammen.

Almenboliglovens ufravigelige støttebetingelser før, at skema A kan godkendes er opfyldte. Byggeriet overføres indenfor den gældende lokalplan og indenfor for det gældende maksimumsbeløb. Bygherren råder over den grund, hvor byggeriet skal opføres, og der bliver om en selvstændig matrikuleret grund.  Der er ikke ansøgt om godkendelser af fravigelser fra AB eller ABR systemet i den konkrete sag, og det må forventes, at de nye AB 18 og ABR 18 finder anvendelse for det konkret projekt.

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 1103 af 15-08-2016 om almene boliger med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1226 af 14-12-2011 om støtte til almene boliger med senere ændringer.

Den kommunale lånebekendtgørelse - bekendtgørelse nr. 1580 af 17-12-2013.

Økonomi

 En udgift til grundkapitallån på 7,4050 mio.kr.

Faxe Kommune påtager sig en regarantiforpligtelse på op til 67,167 mio. kr.   

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller,

  1. at skema A godkendes med en anskaffelsessum på 74,053 mio. kr.
  2. at boligafgiften (eksklusiv forbrug) godkendes til 1.025 kr. pr. m2 pr. år,
  3. at boligerne driftes efter principperne for Almene Boliger +
  4. at kommunen påtager sig en garantiforpligtelse på op til 67,167 mio. kr.,
  5. at kommunen indbetaler grundkapitallån på 7,405 mio.kr. til Landsbyggefonden,
  6. at der gives tillægsbevilling til balanceforskydninger på 7,405 mio. kr. til betaling af grundkapitallån, og
  7. at tillægsbevillingen finansieres af kassen.


Økonomiudvalget, 7. november 2018, pkt. 221:

Anbefales.



192. Sag fremsendt af René Tuekær (L) om nedsættelse af Ungdomsråd i Faxe Kommune i 2019

Sagsnr: 18.00.00-A08-1-18 Sagsansvarlig: Lene Fransson

Sagsfremstilling

Borgerlisten (L) ønsker undersøgt muligheden for igen, at Faxe Kommune nedsætter et ungdomsråd.
Det tidligere Faxe Ungdomsråd blev etableret i maj 2007 med bl.a. det formål, at inddrage de unge ved  koordinering af kommunes unges Arbejds-, Kultur-, Fritids-, Skole-, og Socialpolitiske interesser og varetage disse i samarbejde med de kommunale myndigheder og at fremme informationer, der vedrører de unge i Faxe Kommune.

Det har tidligere fungeret godt, og det ønskes undersøgt om der igen er ønske blandt de unge, at få nedsat et ungdomsråd. Borgerlisten anbefaler, at der skal være understøttende medarbejdere, som er behjælpelige med, at rekruttere medlemmer bredt fra hele Faxe Kommune samt at få udfærdiget vedtægter og forretningsorden. Når processen er færdig bør der fra budget 2020 søges et selvstændigt budget til ungdomsrådet.

Lovgrundlag
Der kan hentes oplysninger fra det tidligere ungdomsråd i Faxe Kommune.

Økonomi
Eventuelle udgifter for kalenderåret 2019 findes i det nærtstående politiske fagudvalg eller under økonomiudvalget.
Der arbejdes på, at der særskilt afsættes økonomi til drift og ønsker til Ungdomsrådet fra kalenderåret 2020. Det skal indgå i den almindelige budget proces for budget 2020.

Sagen afgøres af
Byrådet

Indstilling
Byrådet oversender sagen til Børn & Læringsudvalget.

Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

 Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Sagen fremlægges uden administrativ indstilling.



193. Valg af ad hoc medlem til Huslejenævnet

Sagsnr: 03.09.15-A30-1-18 Sagsansvarlig: Anne Svendsen

Sagsfremstilling

Huslejenævnet har erklæret lejerrepræsentanten og dennes suppleant for inhabil ved behandling af sager, som føres på vegne af lejere af Lejernes LO i Slagelse, hvor begge er ansat som sagsbehandlere. Huslejenævnet er kun beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede.

 

Huslejenævnet har pt. 3 verserende sager med Lejernes LO Slagelse som sagsbehandler. Det drejer sig om huslejenævnssager, hvor Vemmetofte Kloster er udlejer. Som udgangspunkt behandles sager fra Faxe Kommune hos Lejernes LO i Næstved.

 

Lejerrepræsentanten vælges af byrådet efter indstilling fra lokale lejerforeninger.

 

Lejernes LO i Slagelse er derfor blevet bedt om at indstille et ad hoc medlem, som i resten af nævnets funktionsperiode (2018-2021) kan tiltræde nævnet i sager, hvor Lejernes LO i Slagelse er sagsbehandler. Lejernes LO Slagelse har indstillet Pelle Roesen, som er ansat i Danske Lejere og er ligeledes udpeget som lægdommer i boligretten.

Lovgrundlag

Kapitel VI i boligreguleringsloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Direktionssekretariatet indstiller, at Pelle Roesen vælges som ad hoc suppleant for lejerrepræsentanten i resten af nævnets funktionsperiode.



194. Belysning af muligheden for at oprette to akutpladser på Lindevejscenteret uden betaling

Sagsnr: 29.00.00-A00-198-18 Sagsansvarlig: Louise Nordgaard

Sagsfremstilling

På baggrund af beslutningen på Byrådsmødet den 11. oktober 2018, kommer denne sag til behandling i Senior & Sundhedsudvalget. Sagen belyser mulighederne for at oprette to akutpladser på Lindevejscenteret uden betaling.

 

Grøndalscenteret: Flytning af akutpladser

På Grøndalscenteret er der 18 fleksible midlertidige pladser, der i dag består af rehabiliteringspladser, genoptræningspladser, senhjerneskadepladser og akutpladser.

 

Fordele:

  • Borgergruppen blive mere homogen, hvilket kan have en række fordele fx i forhold til personalesammensætning og rekruttering.

 

Ulemper:

  • Den nuværende fleksible brug af akutpladserne vil forsvinde.

 

Konsekvenser:

Konsekvensen for Grøndalscenteret vil være, at der fremadrettet ikke vil være døgnbemandet sygeplejefaglige kompetencer på centeret. Der vil være sygeplejefaglige kompetencer i dagtimerne på hverdage. I øvrige vagtlag, inklusiv weekender, vil der være tilkaldefunktion til akutteamet.

 

Lindevejscenteret: Oprettelse af to akutpladser

Lindevejscenteret har i dag to aflastningspladser, der består af to et-værelses boliger, som er for små til at kunne anvendes til almindelige plejeboliger. Derfor valgte man at bevare disse to boliger, som aflastningspladser i den østlige del af kommunen.

 

Fordele:

  • Det kræver ikke yderligere personaleressourcer at oprette to akutpladser på Lindevejscenteret.
  • De fysiske rammer for at oprette to akutpladser findes allerede.
  • Der vil ikke være borgere, der ikke betaler for kost- og servicepakker side om side med borgere, der betaler.

 

Ulemper:

  • Ændres aflastningspladserne til akutpladser, vil der være færre aflastningstilbud i den østlige del af kommunen. Pladserne på Kongsted Ældrecenter, også beliggende i den østlige del af kommunen, benyttes til somatisk/psykisk syge borgere.
  • Med den nuværende belægningsprocent vil pladserne sandsynligvis stå ledige i perioder.
  • I perioder kan der være behov for fx tre akutpladser, hvor der så vil komme til at mangle pladser, og borgeren må forblive på sygehuset eller indlægges.

 

Konsekvenser:

Lindevejscenteret er ikke døgnbemandet med sygeplejefaglige kompetencer. Den sygeplejefaglige indsats i forhold til de to akutpladser, vil derfor blive varetaget af akutteamet i dagstiden, suppleret med tilkaldefunktion hele døgnet.

 

Nøgletal

Belægning:

Belægningsprocenten på de to aflastningspladser på Lindevejscenteret har været 68 % i 2017.

 

I 2017 var der 28 akutpladsforløb på Grøndalscenteret med en samlet længde på 130 dage, hvilket  svarer til to akutpladser med en belægning på 18%.

 

Økonomi:

Den kommunale udgift for en akutplads uden egenbetaling afhænger af belægningsprocenten. Hvis belægningsprocenten stiger vil den kommunale udgift stige proportionalt.

 

Den kommunale udgift for en akutplads med en belægning på 18 % er
8.420 kr. pr. år.

Den kommunale udgift for en akutplads med en belægning på 100 % er
46.777 kr. pr. år. 

Lovgrundlag

Intet lovgrundlag.

Økonomi

Ingen  budgetmæssige konsekvenser. 

Sagen afgøres af

Senior & Sundhedsudvalget.

Indstilling

Center for Sundhed og Pleje indstiller, at det godkendes:

  • at der oprettes to akutpladser på Lindevejscenteret
  • at der ikke opkræves egenbetaling på de to akutpladser



Senior & Sundhedsudvalget, 30. oktober 2018, pkt. 86:

For indstillingen stemte Henrik Rützou (V), Dorthe Egede Borg (V), Bente Abrahamsen (O), Marianne Ørgaard (L).

Imod indstillingen stemte Camilla Meyer (A), Henrik Friis (F), Steen Andersen (A), og ønsker sagen løftet til Byrådet.

 

Henrik Rützou Aakast (V) deltog i stedet for Dorte Adelsbech.



195. Meddelelser

Sagsnr: 00.01.00-P35-11-17 Sagsansvarlig: Lene Fransson

Sagsfremstilling

Orientering fra arbejdet i diverse bestyrelser:

Byrådets repræsentanter i diverse bestyrelser orienterer om relevante sager fra arbejdet i bestyrelserne.

Oversigt over diverse bestyrelser er vedhæftet som bilag.

 

Retningslinjer for brug af mobiltelefon og data i udlandet

Økonomiudvalget godkendte retningslinjer for brug af mobiltelefon og data i udlandet i møde 7. november 2018. Referat og retningslinjerne er vedhæftet til byrådets orientering.

 

Brev fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har orienteret Faxe Kommune om deres svar til en borger, vedrørende borgmesterens afvisning af et spørgsmål stillet under spørgetiden ved byrådsmødet den 13. september 2018. Ankestyrelsen anfører, at spørgsmålet som sagen rejser, ikke er omfattet af Ankestyrelsens kompetence. Brevet er vedhæftet.



196. Meddelelser

Sagsnr: 00.01.00-P35-11-17 Sagsansvarlig: Lene Fransson