Referat
til
mødet i Økonomiudvalget
den 2. oktober 2019 kl. 15:30
i Udvalgslokale 3, Søndergade 12, Haslev


Pkt. Tekst
191 Godkendelse af dagsorden
192 Orientering om økonomiske nøgletal pr. ultimo september 2019
193 Handleplan – en helhedsorienteret indsats for sygefravær
194 Ansøgning om kommunalt tilskud til Haslev Efterskole
195 Beslutning om Udbudspolitik
196 Godkendelse af låneomlægning og regaranti for Andelsboligforeningen Andelsgården Østfløjen
197 Godkendelse af projektforslag for fjernvarme - Jens Chr. Skous Vej 8-14 og Peter Panums Vej, Haslev
198 Ændring af vejforløb ved St Elmuevej
199 Forslag til høring: Kommuneplantillæg og lokalplan for et Fjernvarmeanlæg i Haslev
200 Godkendelse af privat donation til renovering af faglokaler på Midtskolen afd. Møllevang
201 Beslutning om justering af Folkeskolens styrelsesvedtægt
202 Beslutning om klubstruktur i Ungdomsskolen
203 Beslutning om rammer og økonomi for pasning af egne børn jf. Dagtilbudsloven
204 Sag fra Knud Erik Hansen (A) om konkretisering af frikommuneforsøg med fokus på økologi og den grønne omstilling
205 Meddelelser
206 Personalesag
207 Meddelelser

191. Godkendelse af dagsorden

Sagsnr: 00.01.00-P35-36-18 Sagsansvarlig: Lene Fransson

Beslutning i Økonomiudvalget den 2. oktober 2019

Godkendt.

 

Fraværende: Ingen.



192. Orientering om økonomiske nøgletal pr. ultimo september 2019

Sagsnr: 00.01.00-Ø00-10-19 Sagsansvarlig: Morten Hansen

Sagsfremstilling

Aktuelle tal er ikke til rådighed til økonomiudvalgsmødet 2. oktober 2019.

 

Oversigterne vil blive udsendt til økonomiudvalgets medlemmer, når materialet er færdigt (formentlig den 4. oktober).

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 2. oktober 2019

Godkendt.

 

Fraværende: Ingen.



193. Handleplan – en helhedsorienteret indsats for sygefravær

Sagsnr: 81.28.00-G01-1019-18 Sagsansvarlig: Imran Akbar

Sagsfremstilling

Faxe Kommune har gennem mange år haft et højt sygefravær sammenlignet med landets øvrige kommuner. Sygefraværet er i 2019 steget yderligere. På det nuværende niveau kan sygefraværet ikke løses gennem få og enkle tiltag. Formålet med forslag til Handleplan for sygefraværsindsatser er, at skabe en helhedsorienteret gennemgribende indsats til reduktion af sygefraværet.

 

Handleplan for sygefraværsindsatser er baseret på KL’s erfaringsopsamling ”En kur mod sygefravær 2014”. Erfaringerne stammer fra 4 kommuner, der har haft et haft højt sygefravær, men som har haft succes med at nedbringe og fastholde et lavt niveau ved en struktureret og helhedsorienteret indsats.

 

Erfaringsmæssigt har succesfulde indsatser mod sygefraværet følgende seks fællestræk:

 

  1. Tydelig ledelse og klare værdier
  2. Fælles ejerskab om indsatsen
  3. God fraværsstatistik
  4. Systematiske samtaler med sygemeldte
  5. Tidlig og målrettet indsats
  6. Høj trivsel og social kapital

 

Alle de seks indsatser har betydning for arbejdsmiljøet, trivsel og kerneopgaven – og dermed for sygefraværet. Tydelig ledelse er dog den indsats, der samlet set har den største betydning, da ledelsesstilen og lederkompetencerne påvirker samtlige af de fem andre indsatser, da lederen er den, der skal motivere og gå foran.

 

Principper bag handleplanen

 

Omfanget af sygefraværsudfordringen vi står overfor er så gennemgribende, at en indsats for at komme udfordringen til livs, skal have et tilsvarende omfang. En ambitiøs og effektiv fraværsindsats forudsætter desuden en tydelig prioritering af fraværsindsatsen gennem hele ledelseskæden både i forhold til opstart og implementering og opfølgning og justering.

 

Handleplanen bygger på følgende principper:

  • At skabe fælles ejerskab, forpligte og inddrage hele organisationen, fra direktion til enkelte arbejdspladser. Det er afgørende for, om indsatsen med at nedbringe sygefraværet generelt lykkes. Den enkelte leder og TRIO har hovedansvaret for dette på den enkelte arbejdsplads.

 

  • Samarbejdet mellem Chefforum og Hovedudvalget funderes på princippet om: ”Alt hvad vi kan gøre sammen – gør vi sammen”.

 

  • Der er to typer af handleplaner. Den overordnede handleplan, som beskriver indsatser, tidsplan og principper og som går på tværs af hele organisationen. Denne handleplan suppleres af lokale handleplaner, som laves på den enkelte arbejdsplads af trioerne. Det skal sikre ejerskab og brug af den rette indsats til de konkrete udfordringer.

 

  • På den enkelte arbejdsplads fastsættes måltal for nedbringelse af sygefravær.

 

  • Kvartalsvis opfølgning, hvor alle arbejdspladser (TRIO) afrapporterer til centerchef, Chefforum og Hovedudvalget.

 

  • Arbejdspladser, der har iværksat indsatser uden effekt i tre kvartaler, er forpligtiget til at kontakte HR og lægge en plan for det videre arbejde (Nærværs team).

 

  • Indsatser der giver hurtig effekt; uddannelse i procedure for sygefraværssamtaler, afholdelse af den svære samtale og testning ved lederrekruttering implementeres først.

 

  • En velfungerende TRIO er det centrale omdrejningspunkt for arbejdet med sygefraværet og en forudsætning for, at en holdbar udvikling af arbejdspladsens kultur finder sted.

 

  • Coaching med HR er obligatorisk for ledere, hvis arbejdsplads har et højt sygefravær.

 

Udvalgte indsatser fra handleplanen

 

Tydelig ledelse

 

Onboarding for nye ledere

  • Personlighedstest ved lederrekruttering
  • Coaching (3 sessioner) efter ansættelse baseret på personlighedstest
  • Sygefraværssamtale (kursus)

 

Støtte til ledere

  • Coaching baseret på personlighedstest
  • Håndtering af fejlslået forandringsproces (proces på arbejdsplads ved HR)

 

Fælles ejerskab

 

  • Repræsentanter fra Hovedudvalget besøger alle arbejdspladser
  • Inddragende proces ved iværksættelse af sygefraværsindsats (Chefforum, Hovedudvalg, Lederforum, Centerudvalg og arbejdspladser)
  • Centervis uddannelse af TRIO/AMG
  • Fastsættelse af måltal og udarbejdelse af handleplaner for hver enkelt arbejdsplads

 

Systematisk brug af statistik

 

  • Uddannelse i ledelsesinformation (KOMLIS)
  • Anvendelse af ledelsesinformation
  • Work Balance Institut – Online platform til arbejdspladsvurdering, trivsels- og ledelsesevalueringer

 

Sygefraværssamtaler

 

  • Centervis uddannelse i sygefraværsprocedurer og den svære samtale
  • Pixiudgave – den gode samtale

 

Tidlig indsats

 

  • Nordisk Krisekorps

 

Trivsel, arbejdsmiljø og social kapital

 

  • Vision for kerneopgaven

 

Opmærksomhedspunkter vedrørende handleplanen

 

De beskrevne indsatser i Handleplanen kan ikke løftes af HR alene. Nogle indsatser vil skulle hentes ind fra eksterne leverandører, hvilket vil medføre udgifter til det center, hvor indsatsen foregår.

 

Chefforum og Hovedudvalget har i fællesskab drøftet Handleplanen og bakker op om indholdet og forslagene.

 

Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

Ingen budetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget.

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller, at handleplanen godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 2. oktober 2019

Godkendt. Der indarbejdes redaktionelle tilpasninger i handleplanen med afsæt i kommunens værdisæt.

 

Fraværende: Ingen.



194. Ansøgning om kommunalt tilskud til Haslev Efterskole

Sagsnr: 17.11.28-S49-1-19 Sagsansvarlig: Ib Østergaard Rasmussen

Sagsfremstilling

Haslev Efterskole -Håndværk, Design og Teknologi ansøger kommunen om et tilskud på 15 mio. kr.

Det søgte tilskud skal anvendes til at sikre finansieringen bag en etablering af Haslev Efterskole -Håndværk, Design og Teknologi.

 

Under punktet skal der tages stilling til skolekredsens/ bestyrelsens ansøgning.

 

I følge det oplyste forventes den nye efterskole etableret endeligt i 2021 og der søges kommunale tilskud såvel i 2020 som i 2021 på samlet 15 mio. kr.

Målet er at starte efterskolen op i 2021 med 60 elever. Dette elevtal forventes at stige til 120 i skoleåret 2022/2023.

 

I henhold til Lovbekendtgørelse nr. 94, § 28. gælder følgende hjemmel:

"Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen ligger, kan yde tilskud til anlægsudgifter og lignende investeringsudgifter ved skolens etablering og senere udbygning". Dette forudsætter en kommunal interesse i skolen, herunder at skolen bruges af kommunens borgere. En rent økonomisk eller en mere ubestemt interesse i skolens placering i kommunen vurderes ikke at være tilstrækkelig. Det forudsættes også, at kommunal støtte supplerer de midler, skolekredsen selv skaffer og at driften skal være sikret uden kommunal garanti.

  

Forudsætningen for at kunne starte en ny efterskole op er blandt andet, at der er gennemført en stiftende generalforsamling og at der er godkendte vedtægter. Begge dele er på plads jf. bilag i sagen.

 

Uanset, at det på denne baggrund er lovligt at give økonomisk tilskud til efterskolens anlægsprojekt, er der visse administrative betænkeligheder forbundet hermed, herunder nogle lighedsbetragtninger. Ud fra en sådan betragtning kan kommunen være bundet til at yde en tilsvarende støtte til andre efterskoler ved eventuelle fremtidige henvendelser af lignende art. Efter det forvaltningsretlige lighedsprincip er en offentlig myndighed forpligtet til at behandle ensartede tilfælde ens, hvilket medfører, at det skal være sagligt begrundet at gøre forskel. Princippet er tæt knyttet til magtfordrejningsprincippet også kaldet ”princippet om saglig forvaltning”. Magtfordrejningsprincippet understreger, at Faxe kommune som myndighed ikke må tage usaglige eller uvedkommende hensyn som eksempelvis private interesser.

Kommunen har ikke praksis for at yde tilskud til efterskolers anlægsprojekter.

Der søges etableringstilskud i 2020 på 10 mio. kr.

Der søges etableringstilskud i 2021 på 5 mio. kr.

Økonomien bag efterskolens etablering og drift er i øvrigt uddybet i det på sagen lagte bilag 1 "prognose for..." udarbejdet i overensstemmelse med Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1348 af 23. november 2016.

Det søgte anlægstilskud påvirker kommunens anlægsramme for 2020 og 2021 og vil kunne medføre en overskridelse af denne.

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 94 om Efterskoler §28 gældende fra den1.1. 2005

Undervisningsminsteriets bekendtgørelse nr. 1348 af 23.11. 2016

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget.

Indstilling

Direktionssekretariatet indstiller, at der meddeles afslag på ansøgningen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 2. oktober 2019

Godkendt.

 

Brev fra William Markussen, Haslev Efterskole af 30. september 2019 vedhæftes referatet.

 

Fraværende: Ingen.



195. Beslutning om Udbudspolitik

Sagsnr: 88.00.12-A00-1-19 Sagsansvarlig: Ib Østergaard Rasmussen

Sagsfremstilling

I forbindelse med budget 2019-2022 indeholder budgetforliget en række elementer, der skal ske opfølgning på administrativt. Et af disse elementer er udarbejdelsen af en udbudspolitik.

 

Med denne sag præsenteres et forslag til udbudspolitik. Forslaget er vedhæftet som bilag.

Det overordnede formål med udbudspolitikken er at give borgere, leverandører og medarbejdere et overblik over kommunens holdninger til og beslutninger om, hvordan udbud anvendes i Faxe Kommune. Udbudspolitikken skal sikre, at Faxe Kommune opnår god kvalitet og effektivitet i de kommunale indkøb samtidig med, at kommunen opnår markedets bedste vilkår i forhold til ønsket om kvalitet og funktionalitet, herunder en sikring af, at de daglige driftsopgaver løses bedst muligt.

Kommunen indgår i et forpligtigende indkøbs- og udbudssamarbejde, SUI, sammen med Næstved og Vordingborg kommuner. Herudover deltager kommunen i ad-hoc indkøbs- og udbudssamarbejder med en række sjællandske kommuner via det såkaldte FUS-samarbejde. Og endelig er der samarbejde igennem Statens og Kommunernes Indkøbs Service, SKI. Dette samarbejde benyttes således også ved indkøb og udbud.

Det kan oplyses, at SUI arbejder på at formulere en mere overordnet Indkøbs & Udbudspolitik for SUI 2020 - 2022. Politikken vil være en mere overordnet ramme og samtidig indeholde en strategi for SUIs egen indsats.

Center for HR, Økonomi & IT er ansvarlig for, at organisationens indkøb og udbud forløber fornuftigt og korrekt. Centeret hjælper og vejleder den samlede organisation i deres indkøb og har udarbejdet en vejledning til organisationen. Vejledningen "Sådan køber vi ind i Faxe kommune" er lagt på sagen som bilag til orientering for Økonomiudvalget. Vejledningen er i det daglige arbejde tilgængelig for kommunens afdelinger og institutioner på kommunens intranet sammen med øvrige informationer om indkøb og udbud.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget.

Indstilling

Direktionssekretariatet indstiller, at forslaget til en Udbudspolitik sendes i intern høring i organsiationen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 2. oktober 2019

Godkendt.

 

Fraværende: Ingen.



196. Godkendelse af låneomlægning og regaranti for Andelsboligforeningen Andelsgården Østfløjen

Sagsnr: 03.00.00-P07-1-19 Sagsansvarlig: Dorrit Hemmingsen

Sagsfremstilling

Andelsboligforeningen Andelsgården Østfløjen (AAØ) på Energivej i Haslev anmoder Faxe Kommune om at godkende omlægningen af deres to 30-årige kreditforeningslån og stille regaranti for to nye 30-årige kreditforeningslån. Faxe Kommune har stillet garanti på 16,649% af obligationsrestgælden på 27.516.082. Den nye garanti udløber i 2024.

 

Ved at omlægge de nuværende lån, kan AAØ fastholde den nuværende boligafgift.

 

Hvis foreningen skal afdrage på begge lån fra 1/1 2020 stiger den årlige boligafgift med et beløb på mellem 19.000 og 26.000 kr. for en andelsbolig. Dette svarer til en årlig huslejestigning pr. m2 på mellem 211 og 311 kr. Der er vedhæftet notat, som viser den årlige stigning for den enkelte bolig.

 

Den forventede stigning i boligafgiften, betyder at andelshaverne har problemer med at sælge deres boliger. Foreningen har derfor overtaget 6 af foreningens 19 boliger. Boligerne udlejes på sædvanlige uopsigelige lejekontrakter.  

 

Da 11 af de 13 andelshavere er pensionister, frygter AAØ, at foreningen kommer i økonomiske vanskeligheder, hvis de nuværende lån ikke omlægges.

 

AAØ ønsker derfor at tage imod kreditforeningens tilbud om omlægning:

 

 

Nuværende lån 1

Nuværende lån 2

Nyt lån 1

Nyt lån 2

Hovedstol

14.834.000

14.841.000

18.455.000

9.100.100

Restløbetid

25 år

25 år

30 år

30 år

Lånetype

F5 Rentetilpasningslån

F5 Rentetilpasningslån

1,5% Kontantlån  

F5 rentetilpasningslån

Afdragsfrihed

nej

udløber 31/12 19

nej

10 år

 

Den reelle garanti er 4.537.000 kr. for de nuværende lån og 4.587.630 kr. for de nye lån.

 

AAØ er opført med støtte i 2005. Den kommunale andel af støtten er 536.382,00 kr. svarende til 33% af det samlede støttet beløb på 1.625.400. Den endelige anskaffelsessum på 38.000.000 blev godkendt af Haslev Byråd den 8. august 2006. Den ustøttede del af anskaffelsessummen blev finansieret med to realkreditlån. Haslev Byråd stillede garanti for 7.125.000 kr. Garantien bortfalder når de samlede restgæld på kreditforeningslånene er på 65% af anskaffelsessummen.

 

AAØ blev nødlidende i 2009 pga. finanskrisen. For at redde økonomien omlagde foreningen kreditforeningslånene i 2010 og 2015. Efter omlægning af lånene i 2015 har foreningen ikke haft problemer med at få drift og likviditet til at hænge sammen. Dette har bl.a. vist sig ved en stigning i andelskronen. Denne udvikling kan nemt vende, hvis foreningen må overtage flere boliger til udlejning pga. øget udgifter til kreditforeningslån.

 

Hvis foreningen pga. låneomlægning kan fortsætte de senere års stabile drift og likviditet må det forventes, at foreningen fortsat kan afdrage på sine kreditforeningslån. Der er en reel risiko for, at dette ikke kan lade sig gøre uden låneomlægning. En godkendelse af låneomlægningen og beslutning om at stille regaranti nedbringer således risikoen for at skulle indfri garantien.

Den reelle garanti for de nye lån vil blive ca. 50.000 kr. højere end for de nuværende lån.

Lovgrundlag

Almenboligloven kap 11a.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for HR, Økonomi & IT indstiller,

  • at omlægning af de 2 lån godkendes, og
  • at Faxe kommune stiller regaranti for de nye lån på 16,649% af de rangsidste kroner. Den reelle garanti svarer til et beløb på 4.587.630 kr. Garantien reduceres i takt med afdragene og bortfalder i 2024, når restgælden udgør 65% af den oprindelige anskaffelsessum på 38.000.000.

Beslutning i Økonomiudvalget den 2. oktober 2019

Anbefales.

 

Fraværende: Ingen.



197. Godkendelse af projektforslag for fjernvarme - Jens Chr. Skous Vej 8-14 og Peter Panums Vej, Haslev

Sagsnr: 13.03.18-P16-2-19 Sagsansvarlig: Poul Jensen

Sagsfremstilling

Haslev Fjernvarme har fremsendt ansøgning om godkendelse af projektforslag for fjernvarmeforsyning af ejendommene Jens Chr. Skous Vej 8, 10, 12 og14. Ejendommen Jens Chr. Skous Vej 10 er under udstykning og vil fremover have adressen Peter Panums Vej. Projektområdet er for nuværende udlagt til gasforsyning.

 

Kommunen skal godkende projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven og skal ved godkendelsen blandt andet foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af varmeplanlægningen, projektbekendtgørelsens bestemmelser, de samfundsøkonomiske analyser og indkomne høringsbemærkninger. Kommunen skal påse, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

 

Projektorslaget har været i høring i fire uger. I høringsperioden indkom der bemærkninger fra Dansk Gas Distribution. På baggrund af bemærkningerne udarbejdede Haslev Fjernvarme et notat, som blev sendt til Dansk Gas Distribution til yderligere kommentering. Som opfølgning herpå anfører Dansk Gas Distribution, at Dansk Gas Distribution ikke har indvendinger mod gennemførelse af projektforslaget.

  

Jens Chr. Skous Vej 8, 12 og14 og Peter Panums Vej er ejendomme omfattet af lokalplan 500-61A. I projektforslaget er anført, at der planlægges opført 64 boliger. Bygherren, der skal gennemføre de første etaper, ønsker, at området forsynes med fjernvarme.

 

I projektforslaget er endvidere anført, at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at etablere fjernvarme frem for individuel forsyning med naturgas eller varmepumper. Den samfundsøkonomiske gevinst i forhold til naturgas og varmepumper er beregnet til henholdsvis 2,1 millioner kr. og 3,4 millioner kr. Desuden er der miljømæssige fordele ved fjernvarmen i modsætning til de individuelle løsninger med hensyn til støj og pladskrav, ligesom fjernvarmen er vigtig for at kunne udfase de fossile brændsler på længere sigt.

 

Center for Plan & Miljø vurderer, at de anvendte forudsætninger er rimelige, og at fjernvarmeforsyning af området er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end individuel forsyning via naturgasfyr og varmepumper. Endvidere vurderer administrationen, at projektet også er fordelagtigt vurderet på baggrund af selskabs- og brugerøkonomi.

 

På baggrund af blandt andet de økonomiske vurderinger, og at Dansk Gas Distribution ikke har indvendinger mod gennemførelse af projektforslaget, vurderer Center for Plan & Miljø samlet set, at det vil være fordelagtigt at ændre varmeplanlægningen fra gas- til fjernvarmeforsyning af området.

 

I forbindelse med projektforslaget har Haslev Fjernvarme fremsendt forslag og bemærkninger vedrørende ajourføring med mere af nogle områdeafgrænsninger, for eksempel er området ved Tycho Brahes Vej allerede fjernvarmeforsynet men er fortsat udlagt som gasområde. Dansk Gas Distribution er enig i de foreslåede rettelser. På baggrund heraf ajourføres det digitale kortsystem Plandata.dk.

Lovgrundlag

Varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser. 

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Plan & Miljø indstiller, at projektforslag for fjernvarmeforsyning af ejendommene Jens Chr. Skous Vej 8, 12 og14 og Peter Panums Vej godkendes.



Teknik & Miljøudvalget, 25. september 2019, pkt. 123:

Anbefales.

 

Fraværende: Ingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 2. oktober 2019

Anbefales.

 

Fraværende: Ingen.



198. Ændring af vejforløb ved St Elmuevej

Sagsnr: 05.01.02-P19-3-19 Sagsansvarlig: Claus Just Madsen

Sagsfremstilling

Teknik & Miljøudvalget skal tage stilling til en mindre forlægning af St Elmuevej. I forbindelse med landføringen af gasledningen Baltic Pipe umiddelbart nord for Feddet skal Energinet etablere en midlertidig arbejdsplads på en privat matrikel samt etablere en midlertidig adgang til St Elmuevej. I forbindelse med forhandlinger med lodsejeren om etablering af arbejdspladsen har Energinet tilbudt lodsejeren at betale for at flytte den offentlige vej St Elmuevej omkring dennes ejendom som anført på bilag 1.

Forlægningen af St Elmuevej er et ønske fra grundejeren, som ønsker at flytte vejen længere væk fra boligen for at reducere trafikstøjen. Flytningen af St Elmuevej tjener ingen konkrete kommunale eller almene interesser og har ingen betydning for trafikafviklingen. 

Ved forlægningen vil der dog kunne opnås en forbedring af trafiksikkerheden, hvis der i forbindelse med godkendelsen af vejprojektet stilles skærpede krav om forbedring af oversigtsforholdene, hvor Skansestien krydser St Elmuevej.

Ved flytning af vejen kræves vejens tværprofil fastholdt i hele forløbet, og vejens opbygning skal ske efter gældende normer og forskrifter. Alle udgifter forbundet med projektet herunder flytning af matrikelskel og tinglysning af oversigtsarealer afholdes af grundejerne af St Elmuevej nr. 2.

Inden kommunen kan træffe afgørelse, skal en påtænkt beslutning offentliggøres og meddeles til grundejere, der kan blive berørt af beslutningen. Der skal gives en frist på mindst otte uger til at komme med indsigelser og ændringsforslag.

Lovgrundlag

Lov om offentlige veje.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Plan & Miljø indstiller, at forslaget om forlægning af St Elmuevej imødekommes, og at forslaget sendes i otte ugers høring.  



Teknik & Miljøudvalget, 25. september 2019, pkt. 120:

Anbefales, med følgende bemærkning:

Teknik & Miljøudvalget anbefaler, at byrådet delegerer kompetencen til at godkende mindre vejforlægninger til Teknik & Miljøudvalget.

 

Fraværende: Ingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 2. oktober 2019

Økonomiudvalget anbefaler Teknik & Miljøudvalgets indstilling.

 

Fraværende: Ingen.



199. Forslag til høring: Kommuneplantillæg og lokalplan for et Fjernvarmeanlæg i Haslev

Sagsnr: 01.02.05-P16-7-19 Sagsansvarlig: Mikael Saugstrup Nielsen

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for et fjernvarmeanlæg i Haslev, er udarbejdet på baggrund af en ansøgning fra Haslev Fjernvarme som ønsker, at opføre et nyt flisfyret varmeværk til erstatning for det eksisterende kraftvarmeværk. Planområdet udnyttes således allerede til fjernvarmeproduktion og det nye anlæg vil være en væsentlig forbedring i forhold til økonomi, energiudnyttelse, miljø og nabogener. Faxe Kommune har derfor vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af planerne. Byrådet skal nu tages stilling til, at sende planerne i offentlig høring.

 

Baggrund

Haslev Fjernvarme producerer i dag varme og el på et halmfyret kraftvarmeværk fra 1989. Anlægget som helhed er dog udtjent og en renovering er ikke økonomisk fordelagtigt. Desuden er kedlen fyringsteknisk forældet da den betjener sig af teknikken med ”cigarfyring” der medfører høje emissioner af kvælstofoxider. Haslev fjernvarme ønsker derfor, at nedlægge det halmfyrede kraftvarmeværk og erstatte det med et nyt varmeværk.

 

Faxe Byråd har den 13. december 2018 godkendt et projektforslag for et nyt flisfyret varmeværk ved Haslev Fjernvarme. Projektet omfatter et nyt varmeværk med kedelhal, flislager, askerum, kedelanlæg, røggasvaskere, varmepumpe og tilhørende folkebygning. Der er valgt en anlægsydelse på 16 MW (megawatt), der passer bedre til varmegrundlaget. Til sammenligning har det eksisterende værk en effekt på 13 MW.

 

Det nye varmeværk ønskes opført på et areal der ligger i landzone og som ikke er omfattet af den gældende lokalplan for værket. Der skal derfor udarbejdes en ny lokalplan for projektet. Faxe Kommune har i den forbindelse besluttet, at der skal udarbejdes lokalplan for hele ejendommen for at fremtidssikre virksomheden. På nuværende tidspunkt er det uafklaret om det udtjente kraftvarmeværk nedrives.

 

Lokalplan

Lokalplan 500-90 omfatter alene Haslev Fjernvarmes ejendom – matrikel 11if Haslev By, Haslev. Planområdet deles i to delområde.

 

  • Delområde A udlægges til varmeværk, solenergianlæg med tilhørende funktioner.
  • Delområde B reserveres til en fremtidig forlængelse af Energivej og underføring under jernbanen. Vejens udformning og øvrige anlæg skal dog fastlægges i en ny lokalplan for det samlede anlæg.

 

Delområde A udlægges med to byggefelter. Indenfor byggefelt 1 må der opføres byggeri med en højde på op til 22 m, dog må akkumuleringstanke opføres i en højde op til 30 m og skorstene i en højde op til 50 m.

I byggefelt 2 må der opføres byggeri med en højde op til 8,5 m. Byggefelt 2 er udlagt med en minimumsafstand på 10 m fra Orned Bæk og 4 m fra et beskyttet dige. Lokalplanområdet er omfattet af skovbyggelinjen omkring Nordskoven. I forbindelse med lokalplanens endelige vedtagelse vil Faxe Kommune ansøge Miljøstyrelsen om at ophæve skovbyggelinjen indenfor planområdet.

 

Kommuneplantillæg

I Kommuneplan 2013 er arealerne nærmest byen omfattet af rammeområde H-E1 som udlægger området til erhvervsformål og fremtidig byzone. Arealerne nærmest Nordskoven er omfattet af rammeområde H-T1, som udlægger området til tekniske anlæg (solenergianlæg) og fremtidig landzone.

 

Kommuneplantillæg nr. 28 udvider rammområde H-T1 så det omfatter hele matrikel 11if Haslev by, Haslev. Bestemmelserne for rammeområde H-T1 justeres, så det åbner mulighed for, at der kan planlægges for et fjernvarmeanlæg i området.

 

Miljøvurdering

I forbindelse med udarbejdelsen af planforslagene er der i henhold til "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" gennemført en screening, der vurderer planernes indvirkning på miljøet. Screeningen har vist, at planforslagene ikke vil medføre en væsentlig miljømæssig påvirkning af området eller det omgivende miljø, fordi:

  • Området allerede er udlagt til og udnyttes til fjernvarmeproduktion
  • Det eksisterende halm fyrede kraftvarmeværk nedlægges og det nye flisfyrede varmeværk vil være en væsentlig forbedring i forhold til økonomi, energi effektivitet samt røg, støj og møg.

 

Offentlig høring

Planforslagene sendes i offentlig høring i 8 uger. Medio november viI der blive afholdt et offentligt borgermøde. Tid og sted vil fremgå af kommunes hjemmeside, ligesom det bliver annonceret i ugeavisen og på Facebook.

Lovgrundlag

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Plan & Miljø indstiller, at forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og forslag til lokalplan 500-90 godkendes og sendes i offentlig høring i 8. uger.



Plan & Kulturudvalget, 24. september 2019, pkt. 117:

Anbefales.

 

Fraværende: Nellie Bradsted (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 2. oktober 2019

Anbefales. Borgermøde afholdes den 19. november 2019.

 

Fraværende: Ingen.



200. Godkendelse af privat donation til renovering af faglokaler på Midtskolen afd. Møllevang

Sagsnr: 00.05.10-Ø34-1-19 Sagsansvarlig: Morten Hansen

Sagsfremstilling

En fond under Lystrup og Jomfruens Egede godser ønsker at donere et beløb til den lokale folkeskole – Midtskolen, Afd. Møllevang.
Afd. Møllevang ønsker at anvende donationen til renovering af faglokaler.
Der indstilles derfor om en driftsbevilling på 89.200 kr. som henholdsvis udgifts- og indtægtsbevilling. Det vil sige netto en samlet bevilling på 0 kr.

Projekt beskrivelse (baggrund for projektet fremgår af bilag 1)

Afd. Møllevang ønsker at opgradere/lovliggøre Håndværk og Design lokalet således

Anvendelse

Beløb excl. moms

Opgradering af udsugning

43.400 kr.

Etablering af nødstop m.v.

20.000 kr.

Båndsav og søjleboremaskine

13.300 kr.

Diverse løst inventar bl.a. udstyr til opbevaring af elevarbejder *)

Ca. 12.500 kr.

Projektudgifter i alt

89.200 kr.

*):Gennemføres ikke som et samlet indkøb, hvorfor der ikke er indhentet tilbud.

Tilbud på håndværker- og materialepriser fremgår af bilag 2

Arbejdet ønskes iværksat snarest og forventes afsluttet medio december 2019.
Projektansvarlig: Anders Lind Thrane, afdelingsleder Afd. Møllevang

Donation (bilag 3)

En fond under Lystrup og Jomfruens Egede godser vil donere Afd. Møllevang et beløb svarende til udgiften til den nødvendige opgradering af Håndværk og Design lokalet.
Fonden ønsker at donere 108.121,20 kr. (jf. bilag 3) svarende til brutto donationen, idet der skal afløftes 17,5 % moms af donationer fra private virksomheder, fonde m.v. Netto giver det således 89.200 kr.

Bilag:
1. Projekt baggrund

2. Tilbud på håndværker- og materialepriser

3. Tilsagnsbrev (mail)

Lovgrundlag

Lov om Kommunernes styrelse.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser, idet nettodriftsbevillingen på servicerammen udgør 0 kr.
En anlægsbevilling ville alene have påvirket udgiftssiden og dermed kommunens anlægsramme. 

Sagen afgøres af

Byrådet.

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller,

1. at der gives indtægtsbevilling på kr. 89.200,00 i 2019
2. at der gives udgiftsbevilling på kr. 89.200,00 i 2019

 



Børn & Læringsudvalget, 25. september 2019, pkt. 91:

Anbefales.

 

Fraværende: Per Thomsen (A) deltog i mødet i stedet for Knud Erik Hansen (A)

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 2. oktober 2019

Anbefales.

 

Fraværende: Ingen.



201. Beslutning om justering af Folkeskolens styrelsesvedtægt

Sagsnr: 17.01.00-A00-3-19 Sagsansvarlig: Finn Sonne Holm

Sagsfremstilling

Forslag til justering af styrelsesvedtægten har været sendt i høring ved de høringsberettigede skolebestyrelser og medudvalg i perioden 01.07.2019 til 31.08.2019.

Bilag 1 og 2 indeholder forslag til styrelsesvedtægt og bilag til styrelsesvedtægt, med justeringer. I bilag 3 er gældende styrelsesvedtægt og forslag til ændringer af styrelsesvedtægt fremlagt og tydeliggjort.

Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsberettigede organer:

  • Midtskolen: bestyrelse og MED-udvalg
  • Vestskolen: bestyrelse og MED-udvalg
  • Østskolen: MED-udvalg

Der er i bilag 4 udarbejdet en oversigt over alle høringssvarene i forhold til styrelsesvedtægtens paragraffer og bilag.

Høringssvarene omhandler:

  • Styrelsesvedtægtens § 1 om skolebestyrelsernes sammensætning
  • Styrelsesvedtægtens § 2 stk. 3 om valg af medarbejder
  • Styrelsesvedtægtens § 19 om skolebestyrelsernes mulighed for at mødes med kommunen
  • Styrelsesvedtægtens bilag 2.1 om ændring af navne for skoleafdelinger
  • Styrelsesvedtægtens bilag 2.2 om justering af skoledistriktsgrænserne
  • Styrelsesvedtægtens bilag 3 pkt. 3.2 om klasseoptimering
  • Styrelsesvedtægtens bilag 3 pkt. 2.2 om plads til modtageelever i klasserne

Høringssvarene er med den fulde ordlyd vedlagt som bilag nr. 5 – 9.

Høringssvarene vedr. ændring af skolernes navne samt ændring af skoledistriktsgrænserne behandles i selvstændige sager under henholdsvis dagsordenspunkt 85 og 86.

De øvrige høringssvar er taget til efterretning og giver ikke anledning til ændringer i høringsmaterialet vedr. forslag til styrelsesvedtægt.

Lovgrundlag

Folkeskoleloven

Lov om kommunernes styrelse

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller, at justeringer af Folkeskolens styrelsesvedtægt godkendes.



Børn & Læringsudvalget, 25. september 2019, pkt. 87:

Anbefales med den tilføjelse, at ændringen af skoleafdelingernes navne også indgår i den anbefalede styrelsesvedtægt, jf. bilag 3A

 

Fraværende: Per Thomsen (A) deltog i mødet i stedet for Knud Erik Hansen (A) 

Beslutning i Økonomiudvalget den 2. oktober 2019

Økonomiudvalget anbefaler Børn & Læringsudvalgets indstilling.

 

Fraværende: Ingen.



202. Beslutning om klubstruktur i Ungdomsskolen

Sagsnr: 28.06.00-A00-2-18 Sagsansvarlig: Simon Bjerrum

Sagsfremstilling

Med denne sag følges der op på Børn & Læringsudvalgets møde d. 26. juni 2019, hvor det blev besluttet at sende 4 modeller for klubstruktur i høring. Modellerne har til formål at løse de udfordringer, der opleves i nuværende struktur, hvor fordelingen af medarbejdertimer og åbningstid i de seks lokale klubber ikke er svarende til det behov, som Ungdomsskolens ledelse vurderer, der er blandt de unge.

Med denne sag lægges der op til, at Børn & læringsudvalget drøfter høringssvarene og anbefaler en model for klubstrukturen til beslutning i Byrådet.

 

Udfordring med at imødekomme de unges behov (uddybes i bilag 1)

Ungdomsskolens ledelse vurderer, at det inden for nuværende rammer er vanskeligt at imødekomme de unges behov i forhold til følgende:

  • Nogle lokale klubber har næsten ingen fremmøde af unge, og der bruges derfor mange medarbejdertimer på ”tomme lokaler”. Omvendt er der i andre lokale klubber et større behov for at kunne anvende disse medarbejdertimer, da der her er et stort fremmøde.
  • I nogle lokale klubber er de unge mere selvkørende, hvorimod de unge i andre lokale klubber har flere sociale udfordringer, som der ikke er tilstrækkelige medarbejdertimer til at løfte.     
  • 4 af de lokale klubber deler lokaler med SFO, hvilket gør det vanskeligt at skabe attraktive ungemiljøer.

 

Fire mulige modeller (uddybes i bilag 2)

1.       Fastholde nuværende struktur
Her fortsætter aktiviteten i de 6 nuværende lokationer med 2 ugentlige åbningsdage.
Med denne løsning vil det ikke være muligt at løse de opstillede udfordringer, men til gengæld bevares de lokale klubber i de unges nærmiljø. Hvis de opstillede udfordringer skal løses inden for rammerne af denne model, vil det kræve en tilførelse af økonomisk ressourcer til flere medarbejdere i klubregi.

2.       Fastholde nuværende struktur, men ændre åbningstiden
Her fortsætter aktiviteten i de 6 nuværende lokationer, men Ungdomsskolens ledelse justerer åbningstid og fordeling af medarbejdere efter det aktuelle behov blandt de unge.
Med denne løsning bevares de lokale klubber i nogen grad i de unges nærmiljø, og de opstillede udfordringer kan nemmere håndteres, men i de lokale klubber, hvor fremmødet er lavt, vil klubaktiviteten til gengæld også blive lav.

3.       Én klub pr. skoledistrikt
Her ændres klubstrukturen til at bestå af 3 lokale klubber, som følger skoledistrikterne. Planlægning af åbningstider og fordelingen af medarbejdertimer vil blive justeret løbende efter socioøkonomisk analyse og sammenligning af skoledistrikter, ligesom der vil blive taget højde for lokale behov.
Med denne løsning vil det være nemmere at udvikle ungemiljøer og aktiviteter, men til gengæld vil nogle unge få væsentligt længere til et klubtilbud, og der kan opstå udfordringer med besværlig transport.

4.       Én klub i Haslev, Faxe By og Faxe Ladeplads
Her ændres klubstrukturen til at bestå af 3 lokale klubber, som placeres der, hvor fremmødet blandt unge generelt set er højest. Planlægning af åbningstider og fordelingen af medarbejdertimer vil blive justeret løbende efter socioøkonomisk analyse og sammenligning af skoledistrikter, ligesom der vil blive taget højde for lokale behov.
Med denne løsning vil det være nemmere at udvikle ungemiljøer og aktiviteter, men til gengæld vil nogle unge få væsentligt længere til et klubtilbud, og der kan opstå udfordringer med besværlig transport.

 

Ingen af ovenstående modeller har budgetmæssige konsekvenser. Der er udelukkende fokus på omfordeling af nuværende ressourcer.

 

Høringssvarene peger i mange retninger (jf. de enkelte høringssvar i bilag 3)

Der er i alt modtaget seks høringssvar. Det bemærkes dog, at nogle høringssvar er sendt fra MED-udvalg, bestyrelse, m.m. alene, mens andre er samskrevet. I alt nævnes derfor ni høringsparter i de seks høringssvar.

 

I samtlige høringssvar anbefales en eller flere modeller. Model 2 anbefales tre gange. Model 1 og 4 anbefales to gange, og model 3 anbefales en gang.

Ved anbefalingerne af model 2 nævnes dog hver gang et forbehold. Her peges der på, at der skal ske en bedre oplysning om klubtilbud, at der bør ske en yderligere professionalisering af klubområdet, og at det ikke bør være muligt at flytte åbningstider og medarbejdere væk fra et skoledistrikt, således at alt aktiviteten ender med at centrerer sig til ét sted i kommunen.

Derudover nævnes følgende i høringssvarene:

  • Klubberne bør blive mere synlige i oplysningen om deres tilbud
  • Klubberne bør lave flere strukturerede aktiviteter
  • Klubberne bør bevares i nærmiljøet
  • Det bør prioriteres at lave større og bedre ungemiljøer
  • De unge ønsker mere inddragelse og flere aktiviteter
  • Længere transporttid vil skabe udfordringer  

 

Administrationen anbefaler model 3, da det vurderes, at de faglige argumenter vedr. bedre udnyttelse af ressourcer i denne model bør vægtes højest. Det er ikke ønsket, at der skal ses bort fra de øvrige perspektiver i høringssvarene, og derfor anbefales det, at model 3 implementeres for en et-årig periode, hvorefter der gennemføres en evaluering, som fremlægges for Børn & Læringsudvalget, for at belyse, om klubstrukturen har løst de fremlagte udfordringer.

Lovgrundlag

Dagtilbudsloven

Økonomi

 Ingen budgetmæssige konsekvenser

 

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling

Center for Børn & Undervisning indstiller,

1. at model 3 godkendes

2. at strukturen evalueres af brugerne og i klubberne efter 1 år.



Børn & Læringsudvalget, 25. september 2019, pkt. 89:

 

Mikkel Dam (I), Henrik Friis (F), Per Thomsen (A), Laura Vestina Andréa (A), Steen Andersen (A) og Steen Petersen (O) anbefaler model 4 med med en prøveperiode på et år.

 

Der skal være fokus på at lave opsøgende arbejde i byerne Rønnede, Dalby og Karise med henblik på mulighed for genetablering af klubberne på de tre steder.

 

Der forelægges en evaluering for Børn & Læringsudvalget efter et år.

 

Dorthe Egede Borg (V) og Marianne Ørgaard (L) anbefaler model 1.

 

Dorthe Adelsbech (V) undlader at stemme.

 

Fraværende: Per Thomsen (A) deltog i mødet i stedet for Knud Erik Hansen (A)

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 2. oktober 2019

Ole Vive (V), Michael Rosendahl (V), Eli Jacobi Nielsen (O), Knud Erik Hansen (A), Anne Camilla Meyer (A) og Nadia Bruun Thurø (Ø) anbefaler Børn & Læringsudvalgets flertals indstilling.

 

René Tuekær (L) anbefaler model 1.

 

Fraværende: Ingen.



203. Beslutning om rammer og økonomi for pasning af egne børn jf. Dagtilbudsloven

Sagsnr: 28.00.00-A00-90-19 Sagsansvarlig: Anette Nygaard Bang

Sagsfremstilling

Belysning og indhold af og økonomi for pasnings af egne børn § 19 og 21 og § 86 og 91

På Børn & Læringsudvalgets møde den 26. juni 2019 blev det besluttet, at administrationen skal belyse indhold og økonomi i forskellige løsningsmuligheder for pasning af egne børn i henhold til Dagtilbudsloven § 19 og 21 og §§ 86 – 91 – pasning af egne børn.  

Den lovgivningsmæssige ramme for pasning af egne børn

Ifølge Dagtilbudsloven er det kommunalbestyrelsen, der afgør om kommunen giver tilskud til pasning af egne børn. Det er ligeledes den enkelte kommune, der fastsætter tilskuddets størrelse og hvilken aldersgruppe, der kan modtage tilskud. Kommunen kan give forældre et tilskud til at passe deres egne børn mellem 24 uger og op til skolestart i stedet for at få en plads i et dagtilbud. Der er en række betingelser for at få tilskud til pasning af egne børn. Blandt andet må ansøgeren ikke samtidig modtage offentlig overførelsesindkomst eller have anden arbejdsindtægt samtidig.  

Den 11. august 2008 besluttede Byrådet i Faxe Kommune, at afskaffe tilskuddet til pasning af egne børn i Faxe Kommune som omfattede børn fra 24 uger og frem til den måned barnets fylder 3 år jf. bilag 1. For uddybning af den lovgivningsmæssige ramme for pasning af egne børn se bilag 1. 

Erfaringer fra øvrige kommuner

På landsplan er der 42 kommuner som giver tilskud til pasning af egne børn og 56 kommuner gør ikke. Af vores nabokommuner så er det kun Ringsted som giver tilskud til pasning af egne børn. I Ringsted Kommune er der for nuværende i alt 26 børn der er omfattet af tilskuddet og det er primært børn i alderen fra 0 – 2 år og ganske få børn i alderen fra 3 – 6 år. Forældre kan få tilskud på 6.540 kr. pr. mdr. til børn under 2 år og 10 måneder og 3.848 kr. pr. mdr., hvis barnet er over 2 år og 10 måneder og indtil skolestart i Ringsted Kommune. 

Økonomi og opgaver i forbindelse med pasning af egne børn

Det økonomiske tilskud kan gives i minimum 8 uger og maximalt 1 år pr. barn. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fastsætte en længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode. Tilskuddet kan højst udgøre 85 % af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. I Faxe Kommune vil det være dagpleje og børnehave, der danner grundlag for beregning af tilskuddet.

Af nedenstående tabel fremgår udgiften pr. måned ved hhv. 25 %, 50 % eller 85 % ved 10,20 eller 30 børn. Tallene er beregnet på baggrund af nettodriftsudgifterne i 2019:

Pasning af egne børn – månedlig udgift for Faxe Kommune for børn i alderen fra 24 uger og til den måned barnet fylder 3 år

Tilskud i %

Beløb ved tilskud til 10 børn

Beløb ved tilskud til 20 børn

Beløb ved tilskud til 30 børn

Tilskud til forældre

25 %

19.905

39.810

59.715

1990,5

50 %

39.810

79.620

119.430

3981

85 %

67.677

135.354

203.031

6767,7

Pasning af egne børn – månedlig udgift for Faxe Kommune for børn i alderen fra 3 og frem til skolestart

Tilskud i %

Beløb ved tilskud til 10 børn

Beløb ved tilskud til 20 børn

Beløb ved tilskud til 30 børn

Tilskud til forældre

25 %

13.328

26.655

39.983

1332,8

50 %

26.655

53.310

79.965

2665,5

85 %

45.314

90.627

135.941

4531,4

 

Budget til drift af vuggestue eller børnehave tildeles og reguleres efter antal af indskrevne børn. Budgettets opbygning består af løn til leder og medabejdere, budget til vikarer og driftsbudget til øvrige udgifter, f.eks. uddannelse, legeplads, øvrige personaleudgifter, it, inventar, materialer, administration mm.

Forældrebetalingen, der udgør 25 % af bruttodriftsudgiften, er henholdsvis for vuggestue og børnehave, kr.  3.121,00 og 1.777,00 pr. måned pr. barn. Bruttodriftsudgiften dækker udover ovenstående udgifter til driften også udgifter til fx tilsyn, forbrug af el, vand og varme, PPR mm.

Af bilag 3 fremgår det, at tilskud på hhv. 6.769 kr. til børn i alderen fra 24 uger til 3 år og 3.193 kr. til børn i alderen fra 3 år og frem til skolestart forventes at udgøre samme udgift som ved et alderssvarende tilbud i kommunens daginstitutioner.  

For børn i alderen fra 24 uger til 3 år betyder det at tilskud på 85% er udgiftsneutralt for kommunen. For børn fra 3 år og frem til skolestart betyder det, at 60% i tilskud vil være udgiftsneutralt for kommunen.  

Tilskuddets størrelse

Det samlede tilskud pr. husstand må ikke overstige dagpengemaksimum jf. Dagtilbudsloven. Det betyder f.eks. at ved ansøgning om tilskud til tre børn under 3 år vil det samlede tilskud udgøre kr. 20.303,- pr. måned, hvilket overstiger dagpengemaksimum på ca. kr.18.800,00 ved tilskud svarende til 85 %. 

Administration i forbindelse med tilskud til pasning af egne børn

Der vil i forbindelse med udbetaling af tilskud til pasning af egne børn være en øget administration alt afhængig af antallet af ansøgere. Nedenstående redegøres for et estimeret forbrug af administration i forbindelse med modtagelse af ansøgning og ved månedlig opfølgning før udbetaling af tilskuddet.

 

Estimeret sagsbehandlingstid

Tid

Aktivitet

Ved modtagelse af ansøgning

30 minutter

  • Undersøge om tilskudsmodtager har tilstrækkelige danskkundskaber
  • Ikke modtager offentlige overførselsindkomst eller arbejdsindtægt
  • Ikke er omfattet af § 13, stk. 10, og § 13 f, stk. 1-4, jf. § 26, stk. 4-10, i lov om aktiv socialpolitik
  • Har opholdt sig i riget 7 ud af de seneste 8 år. Dog kan denne fragives jf. EF-forordning 883/2004 og EF-forordning 492/11

 

Månedlig opfølgning på den enkelte sag inden udbetaling af tilskud

Hvis ansøger har anden indkomst vil administration af reguleringen udgøre ca. 30 minutter

  • Opfølgning på bopæl og modtagelse af evt. anden indkomst – 5 minutter
  • Regulering af tilskud ved anden indkomst/udsendelse af regning/regulering af skat op
  • Samt afregning samlet til SKAT

 

I alt

Ca. 1 time

 

 

Tilsyn

Der er ikke lovmæssige krav om tilsyn med pasningsordningen oprettet under § 86 tilskud til pasning af egne børn.  Ifølge Serviceloven § 146 skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med de forhold herunder børn og unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever. Ifølge Vejledningen om dagtilbud punkt 793 fremgår følgende:

”Kommunalbestyrelses tilsynsforpligtelse følger af servicelovens § 146, hvor efter kommunalbestyrelsen har generel forpligtelse til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn i kommunen lever”. 

Center for Børn & Undervisning anbefaler, at der ved godkendelse af tilskud til pasning af egne børn er et tilsyn pr. tilskudsmodtagere indenfor 2 måneder efter opstart af ordningen. Et tilsyn er estimeret til 3 timer inkl. kørsel.

Øvrige konsekvenser

Ved indførelse af ordningen vil det få betydning for den samlede kapacitetsstyring på dagtilbudsområdet for 0 - 6 år alt afhængig af, hvilken aldersgruppe der kan benytte tilbuddet. Der vil i forbindelse med tilbuddet skulle udarbejdes arbejdsprocedure samt kvalitetsstandard for tilskud til pasning af egne børn samt for tilsyn.

Det er ikke muligt, at angive en ændret mindreindtægt i form af manglende forældrebetaling eller en mindreudgift i forbindelse med evt. økonomisk friplads eller socialpædagogisk friplads, da omfanget af ordningen ikke kendes.

 

Lovgrundlag

Dagtilbudsloven

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser

Sagen afgøres af

Byrådet

Indstilling:

Center for Børn & Undervisning indstiller,

1. at der tages stilling til om der skal gives tilskud til pasning af egne børn herunder tilskuddets størrelse og aldersgruppe

2. at en evt. ordning evalueres efter 1 år i forhold til administrativt ressourceforbrug og efterspørgsel.

 



Børn & Læringsudvalget, 25. september 2019, pkt. 90:

 

ad 1) Mikkel Dam (I), Dorthe Adelsbech (V), Dorthe Egede Borg (V), Marianne Ørgaard (L) og Steen Petersen (O) anbefaler modellen med 85% tilskud fra barnets 24. uge til det fyldte 3. år.

 

ad 2) Mikkel Dam (I), Dorthe Adelsbech (V), Dorthe Egede Borg (V), Marianne Ørgaard (L) og Steen Petersen (O) anbefaler indstillingen med den tilføjelse at evalueringen også indeholder tilsyn. Der sikres tilstrækkelig danskkundskaber jf. § 87 i Dagtilbudsloven.

 

Henrik Friis (F), Per Thomsen (A), Laura Vestina Andréa (A) og Steen Andersen (A) kan ikke anbefale indstillingerne.

 

Fraværende: Per Thomsen (A) deltog i mødet i stedet for Knud Erik Hansen (A)

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 2. oktober 2019

Ole Vive (V), Michael Rosendahl (V), René Tuekær (L) og Eli Jacobi Nielsen (O) anbefaler Børn & Læringsudvalgets flertals indstilling.

 

Knud Erik Hansen (A), Anne Camilla Meyer (A) og Nadia Bruun Thurø (Ø) kan ikke anbefale indstillingerne.

 

Fraværende: Ingen.



204. Sag fra Knud Erik Hansen (A) om konkretisering af frikommuneforsøg med fokus på økologi og den grønne omstilling

Sagsnr: 00.00.00-Ø00-4-19 Sagsansvarlig: Lene Fransson

Sagsfremstilling

Knud Erik Hansen (A) ønsker økonomiudvalgets konkretisering af frikommeforsøg med fokus på økologi og den grønne omstilling. Bilag er vedhæftet sagen.

Lovgrundlag

-

Økonomi

 -

 

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget.

Indstilling

Sagen fremlægges uden administrativ indstilling.

Beslutning i Økonomiudvalget den 2. oktober 2019

Økonomiudvalget ønsker, at sagen undersøges i Lejre og Slagelse kommuner og genoptages på et kommende møde.

 

Fraværende: Ingen.



205. Meddelelser

Sagsnr: 00.01.00-P35-36-18 Sagsansvarlig: Lene Fransson

Sagsfremstilling

Sager direkte til behandling i byrådet:

Møde i KKR Sjælland den 10. september 2019.

Beslutning om udtrædelse og nyt medlem i byrådet.

Udtalelse til Tilsynet om instruktionsbeføjelse

 

Opkrævning af aktindsigtsgebyrer

Forslag til gebyrpolitik ved aktindsigter er vedhæftet sagen.

 

Afholdelse af Grundlovsceremonier

Notat om grundlovsceremonier er vedhæftet sagen.

 

Nedlæggelse af De Danske Sydhavskyster og overførsel af midler til Visit Sydsjælland-Møn

Forslag om nedlæggelse af De Danske Sydhavskyster og overførsel af midler til Visit Sydsjælland-Møn er vedhæftet sagen.

 

Persondataforordningen - registrerede sikkerhedsbrud

Den vedhæftede oversigt viser de sikkerhedsbrud der er sket i september 2019.

Økonomi

 

 

Sagen afgøres af

Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 2. oktober 2019

Ingen yderligere meddelelser.

 

Fraværende: Ingen.



206. Personalesag

Sagsnr: 81.03.00-A00-1-19 Sagsansvarlig: Lene Fransson



207. Meddelelser

Sagsnr: 00.01.00-P35-36-18 Sagsansvarlig: Lene Fransson