Vandforsyningsplan 2024 - 2034
Byrådet i Faxe Kommune har i maj 2024 endeligt godkendt den nye vandforsyningsplan 2024-2034 for Faxe Kommune.
Faxe Kommune har udarbejdet en ny vandforsyningsplan, der skal sikre, at alle borgere og virksomheder har adgang til rent drikkevand – både nu og i fremtiden.
Planen har til formål at:
- Sikre, at vandværkerne fungerer tilfredsstillende – både teknisk og hygiejnisk.
- Understøtte en løbende udbygning og vedligeholdelse af ledningsnettet.
- Fastholde en stabil og sikker vandforsyning i hele kommunen.
Den nye plan erstatter tidligere vandforsyningsplaner fra Haslev (2000), Faxe (2005), Rønnede (2005) samt tillægget fra 2015. Den bygger videre på den eksisterende vandforsyningsstruktur og er udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Indhold i planen
Vandforsyningsplanen indeholder:
- Kommunens målsætninger for vandforsyningen
- Fokusområder for fremtidig indsats
- Prognoser for vandbehovet
- Administrative retningslinjer
Disse elementer danner grundlag for kommunens administration af drikke- og grundvandsområdet.