Alle anbefalinger, restriktioner og tiltag forlænges til og med 13. april

Regeringen har netop forlænget alle tiltag i forbindelse med corona-situationen

Alle anbefalinger, restriktioner og tiltag forlænges til og med 2. påskedag - altså 13. april 2020. Det har regeringen netop meldt ud på et pressemøde.

Det betyder, at alle de tiltag, vi lige nu lever under - lukning af skoler og institutioner, besøgsforbud på plejehjem mm., nødpasningsordninger og myndighedernes generelle anbefalinger om sundhed og hygiejne - forlænges uændret.