Bliv online ven med Befriender

Bliv frivillig online Befriender - tag en snak med ensomme og udsatte medborgere.

Online Befriender er en videoplatform, der skal hjælpe med at øge sårbare og ensommes sociale kontakter gennem samtaler. Og du kan melde dig til at blive frivillig samtalepartner.

Som frivillig bliver du certificeret gennem e-learning, som klæder dig på til gode samtaler med sårbare mennesker. Materialet kommer blandt andet ind på:

  • Hvordan man vedligeholder samtaler
  • Hvordan man afslutter samtaler på en god og værdig måde
  • Hvordan du undgår at indtage en hjælper-rolle over for brugeren
  • Hvad du kan gøre, hvis samtalen ikke går som ønsket

Som frivillig har du adgang til supervision hos firmaet bag Online Befriender, Connec, hvis du oplever, at samtalerne ikke går godt. Derudover kan du altid komme med forslag til forbedringer eller udvikling af platformen.

VIL DU VÆRE FRIVILLIG?

Du skal være fyldt 18 år og have adgang til en pc med webcam og mikrofon/højtalere eller en smartphone eller tablet. Du behøver ikke bo i Faxe Kommune for at være frivillig.

Send en mail med dit navn og telefonnummer til bliv-frivillig-faxe@connec.dk. Du vil umiddelbart herefter modtage en mail med en voucher-kode og en instruktion i, hvordan du opretter dig som frivillig. Så er du i gang og kan begynde din online frivillig-uddannelse. Når du har bestået, er du klar til din første videosamtale som Online Befriender.