Borgermøde om boligområde ved Skovholmslundvej i Haslev
Faxe Byråd har den 4. september 2025 godkendt forslag til kommuneplantillæg nr. 1 og forslag til lokalplan nr. 500-89. Der afholdes borgermøde om planforslagen den 29. september 2025.
Der afholdes borgermøde mandag den 29. september kl. 19.00-20.30 i mødelokale Skinfaxe på rådhuset i Haslev, Frederiksgade 9, 4690.
På borgermødet vil planforslagene blive præsenteret og du har mulighed for at stille spørgsmål til planernes indhold.
Planforslagene bliver offentliggjort mandag den 8. september og er i høring frem til mandag den 3. november 2025.
Planforslagene kan i hele perioden ses på bibliotekerne i borgerservicecentrene og på Faxe Kommunes hjemmeside.