Fyraftensfilm den 31. oktober - "En by i provinsen"

Fyraftensfilm den 31. oktober - "En by i provinsen"

Endnu engang slår Faxe Kommunes Arkiver dørene op til arrangementet Fyraftensfilm.
Fem torsdage i løbet af vinterhalvåret vil der på biblioteket i Haslev blive vist filmklip fra arkivets samlinger.

Sæsonens første film er ”Haslev 1979 – en by i provinsen”.

Den er produceret af studerende fra Haslev Seminarium, og filmklippene tager seerne med rundt i byen, som den så ud for 40 år siden.

Til skoler, sygehus, museum og andre institutioner, men også til boligområder, det nye industrikvarter og til omegnens godser.

Alle fyraftensfilm vises på Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62, i mødelokalet ”Romanen” (kælderetagen) fra kl. 16.30, og det varer cirka en time hver gang.

Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.

Læs mere på Faxe Kommunes Arkivers hjemmeside