Høring om nedlæggelse af Eskilstrupvej, matrikel 7b, Eskilstrup By, Kongsted
Faxe Kommune har modtaget en henvendelse om at nedlægge den private fællesvej Eskilstrupvej på ejendommen Eskilstrupvej 13, matrikel 7b, Eskilstrup By, Kongsted. (strækning markeret med gul på kortet)
Påtænkt afgørelse
Faxe Kommune påtænker at træffe afgørelse om at nedlægge Eskilstrupvej som vejareal. Arealet forventes efter nedlæggelse at tilgå ejendommen Eskilstrupvej 19, Rønnede.
Høring
Sagen sendes i offentlig høring i 8 uger i henhold til privatvejsloven.
Høringssvar skal sendes senest den 19. november 2025 til Trafikafdelingen, Frederiksgade 9, 4690 Haslev eller til mail trafik@faxekommune.dk.
Lovgivning
Eskilstrupvej er en privat fællesvej som administreres efter landzonereglerne i Lov om private fællesveje, LBKG 2024-09-17 nr 1050.
Med henvisning til § 12, må private fællesvej der er taget i brug, ikke nedlægges uden kommunalbestyrelsens godkendelse, nedlæggelse af vej sker efter reglerne i §§ 72-78.
Inden der kan træffes en afgørelse skal sagen sendes i høring med en høringsfrist på 8 uger.
Vurdering
Faxe Kommune vurderer at nedlæggelse af vejareal er uden betydning for andre ejendomme end Eskilstrupvej 19, da øvrige ejendomme har anden overordnet adgang.