Masser af asfaltarbejde i uge 38

I uge 38 er der omfattende asfaltarbejde, som kommer til at påvirke trafikken - også den kollektive trafik.

Der er masser af asfaltarbejde i den kommende uge (uge 38), så det er værd at køre hjemmefra i lidt bedre tid, end I plejer..

Asfaltbelægningen i krydsene på Vestre Ringvej i Haslev skal udskiftes i perioden 20.-25. september.
I samme perioden skal belægningen i Torvegade i Faxe udskiftes, hvorfor vejen er spærret.

I Haslev vil det være muligt at passere på selve ringvejen, men sidevejen spærres og der etableres omkørsel. 

Der må påregnes forsinkelser i den kollektive trafik og enkelte stoppesteder kan ikke betjenes.

Planen for arbejdet ser således ud:
Mandag den 20. september – Ringstedvej / Vestre Ringvej 
Tirsdag den 21. september – Lysholm Allé / Vestre Ringvej
Onsdag den 22. september – Troelstrupvej / Vestre Ringvej
Torsdag den 23. september – Bråbyvej / Vestre Ringvej

I tilfælde af kraftig regn kan planen forskydes.