Tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven §19 til nedsivning af overfladevand fra boldbane med kunstgræs – Dalby Børnehus, Heeringvej 3, 4690 Haslev
Klassik ApS etablerer en boldbane med kunstgræs ved Dalby Børnehus, Heeringvej 3, 4690 Haslev. Spildevandet fra boldbanen nedsives lokalt.
Faxe Kommune meddeler på baggrund af den miljøtekniske beskrivelse samt kommunens vurdering, tilladelse til nedsivning af overfladevand fra boldbane med kunstgræs hos Dalby Børnehus, 4690 Haslev. Tilladelsen er meddelt i henhold til kapitel 3 i miljøbeskyttelsesloven.
Spildevandstilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Eventuel klage skal indsendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen senest den 20. oktober 2025. Klagevejledning findes i tilladelsen.
Kommunen skal samtidig oplyse, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som kommunen er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.