Valgcafé på Kultunariet den 18. november
Vi fejrer demokratiet i valgcaféen på tirsdag den 18. november. Alle er velkommen.
Klokken 18 på tirsdag den 18. november åbner valgcaféen på Kultunariet, Søndergade 12 i Haslev.
Her samles kandidater og alle interesserede på valgdagen og valgaftenen, mens stemmerne bliver talt op ude på valgstederne.
Resultaterne af valget kan du finde på www.valg.dk - men i valgcaféen bliver resultaterne også løbende offentliggjort.
Først på kommer resultatet for partierne - altså hvor mange mandater får de i byrådet.
Senere på person-niveau - altså hvem er så blevet valgt ind på de 25 pladser i byrådet (et foreløbigt resultat, da der bliver fintalt dagen efter).
I valgcaféen serveres der drikkevarer og lette anretninger - alle er velkommen.