Skole virksomhedssamarbejde - Erhvervsplaymaker

Faxe Kommune har en erhvervsplaymaker. Formålet med erhvervsplaymakeren er at skabe mere samarbejde mellem skoler og virksomheder i Faxe Kommune. Erhvervsplaymakeren samarbejder med Business Faxe, UngFaxe og Faxe Kommune.

Samarbejdet mellem skoler og virksomheder sikrer at elever kommer ud og besøger virksomheder i Faxe Kommune, som en del af deres undervisning.
Der er også mulighed for at medarbejdere fra virksomhederne kommer ind i klasseværelset og bidrager til undervisningen.

Formålet med samarbejdet er at bidrage til elevernes læring, skabe variation i undervisningen samt at gøre den mere virkelighedsnær. Virksomhedsbesøgene skal også klæde eleverne på til at træffe et kvalificeret valg af uddannelse og job. Samtidig øges elevernes kendskab til det lokale erhvervsliv i Faxe Kommune.
Samarbejdet skal også give virksomhederne bedre muligheder for at rekruttere unge i fritidsjob, og lærlinge og elevstillinger.

Erhvervsplaymakeren arrangerer også virksomhedsbesøg for uddannelsesvejledningen samt branchepraktikker for unge i brancher hvor der særligt efterspørges arbejdskraft nu og i fremtiden.

Tag gerne fat i erhvervsplaymakeren hvis du vil med samarbejdet, både hvis du er  folkeskolelærer eller driver virksomhed i Faxe Kommune.

 

Ole Hilden
Erhvervsplaymaker, specialkonsulent
Tlf: 61550987

hilde@faxekommune.dk

Kontaktinformation

Erhvervsplaymaker

Ole Hilden
Erhvervsplaymaker, specialkonsulent
Tlf: 61550987


Erhvervsplaymakeren sidder fysisk hos Business Faxe i Rønnede og Ungdomsskolen i Haslev.

 

Opdateringsdato: 03.02.2023 - 10:30