Ældrecheck

Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler folkepension

Hvis du har ret til ældrecheck

Som folkepensionist har du muligvis ret til ældrecheck - det afhænger af din formue og din personlige tillægsprocent. Hvis du har ret til ældrecheck, får du den automatisk udbetalt i januar sammen med din folkepension.

Hvis du ikke tidligere har oplyst Udbetaling Danmark om din formue til ældrecheck, skal du dog gøre det for at få udbetalt ældrechecken.

Kan jeg udskyde min folkepension?

For at udskyde din folkepension skal du:

  • have ret til folkepension
  • arbejde mindst 750 timer inden for et kalenderår
  • kunne dokumentere, at du arbejder. Du får besked, hvis du skal indsende dokumentation.

Hvis du udskyder din folkepension mindre end et kalenderår, bliver det antal timer, du skal arbejde, tilpasset perioden. Hvis du fx udskyder din folkepension fra 1. juli til 31. december, så skal du arbejde mindst 375 timer.

Hvad får jeg ud af at udskyde min folkepension?

Når du udskyder din folkepension, optjener du en venteprocent. Jo længere tid du udskyder din folkepension, desto mere optjener du i venteprocent. Når du senere vælger at få din folkepension udbetalt, betyder det, at du får mere i folkepension i form af et ventetillæg.

Størrelsen på ventetillægget afhænger af din venteprocent.

Ventetillæg bliver beregnet som en procentdel (venteprocenten) af dit grundbeløb og pensionstillæg, medmindre du vælger at få dit grundbeløb udbetalt som et engangstillæg.

Vær opmærksom på at Udbetaling Danmark først kan beregne din venteprocent, når du vælger at få din folkepension udbetalt.

Venteprocenten afhænger af:

  • hvor længe du udskyder pensionen
  • hvor gammel du er på det tidspunkt, hvor du vælger at få folkepensionen udbetalt
  • hvordan du vælger at få dit ventetillæg udbetalt

Udbetaling Danmark anbefaler, at du kontakter en privat rådgiver, hvis du vil have rådgivning om, om det kan betale sig for dig at udskyde din pension. Udbetaling Danmark kan kun vejlede dig om reglerne.

Hvordan sikrer jeg, at jeg får det rigtige i pension? (film)

Film om forskudsopgørelsen og pension (nyt vindue)

Opdateringsdato: 16.06.2022 - 13:48