Man kan overgå til et jobafklaringsforløb, når man ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, og man fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Forløbet er kendetegnet ved, at man skal have en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats.
Et jobafklaringsforløb tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret som følge af reformen af førtidspension og fleksjob. Det er således som ved ressourceforløb rehabiliteringsteamet, der skal afgive indstilling om, hvilken tværfaglig indsats man skal have under jobafklaringsforløbet.
Fokus for et jobafklaringsforløb er, at borgeren får en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager til at bringe borgeren i arbejde eller i gang med en uddannelse. Forløbet kan bestå af tilbud efter beskæftigelseslovgivningen (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor) samt indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven.
Et jobafklaringsforløb skal som udgangspunkt være så kort som muligt og kan løbe i op til 2 år ad gangen, når man er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Ligesom efter sygedagpengeloven ophører jobafklaringsforløbet, når man ikke længere er uarbejdsdygtig, herunder når helbredstilstanden er stationær. Man kan få et nyt jobafklaringsforløb, hvis man fortsat er uarbejdsdygtig.
Under jobafklaringsforløbet modtager man ressourceforløbsydelse.
Se satserne for ressourceforløbsydelse på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.
