Hjælpemidler til blinde og svagsynede

Faxe Kommune har indgået en leveringsaftale med Synscentralen i Vordingborg med henblik på leveringen af ydelser til Faxe Kommunes blinde og svagsynede borgere, både børn og voksne.

Du har mulighed for at få råd og vejledning hos Synscentralen i forhold til de udfordringer, du møder i din hverdag i hjemmet og/eller på jobbet. 

Synscentralen vil i samarbejde med dig udrede problemstillingen og sende en ansøgning til Faxe kommune, som vil træffe en afgørelse jf. Servicelovens §112. 

Du kan læse mere på Synscentralens hjemmeside. Hvor du også kan finde Synscentralens årsrapporter.

Såfremt du har fået konstateret en øjenlidelse hos øjenlægen og har behov for briller eller kontaktlinser, skal du få din optiker til at sende en ansøgning til Syncentralen. Du kan finde ansøgningen og yderligere oplysninger på Synscentralens hjemmeside under emnet "Mest for optikere".

Hvis du IKKE har en øjenlidelse og har behov for briller eller kontaktlinser kan du herunder læse om dine muligheder for at søge om tilskud:

Nogle folkepensionister og førtidspensionister har mulighed for at søge udvidet helbredstillæg.

 I særlige tilfælde kan du som borger søge kommunen om økonomisk hjælp, hvis du står i en vanskelig situation.

Du kan kontakte Synscentralen på telefon 55 36 33 33.

Start Ansøg om briller, kontaktlinser eller lignende