Rehabilitering til dig med prædiabetes eller type 2-diabetes
Du har prædiabetes hvis du scorer høj eller meget høj risiko i diabetesforeningens risikotest. Find risikotesten nederst på siden.
Rehabiliteringsforløbet begynder altid med en afklarende samtale, for at finde ud af, om forløbet er det rette for dig. Samtalen tager udgangspunkt i din sygdom - hvis du har type 2-diabtes - dine behov, ressourcer, netværk, udfordringer og fremadrettede muligheder. Dine pårørende er velkomne til at deltage i samtalen.
På forløbet får du viden, støtte og vejledning til at få hverdagen til at fungere bedst muligt med prædiabetes eller type 2-diabetes. Forløbet kan både foregå på et hold, hvor alle har prædiabetes eller type 2-diabetes eller i form at individuelle samtaler.
Forløbet kan bestå af træning, temaoplæg og netværk. Undervejs bliver der mulighed for at besøge foreningslivet i Faxe Kommune, med henblik på at inspirere dig til fortsat at være fysisk aktiv efter forløbet.
Undervisningsteamet består af fysioterapeuter, sygeplejerske og kostvejleder mfl.
Tilmelding
Hvis du har type 2-diabetes og er motiveret for at deltage i forløbet, kan du få din egen læge eller sygehuslæge til at sende en henvisning til Faxe Sundhedscenter. Når vi har modtaget din henvisning kontakter vi dig.
Har du prædiabetes kan du selv tilmelde dig ved at sende en SMS eller ringe på tlf. 5620 4965 man- til torsdag kl. 11.00-14.00 - er vi optaget så læg en besked med navn og telefonnummer, så kontakter vi dig indenfor to hverdage.
For yderligere information kan du kontakte sundhedskonsulenterne på tlf. 5620 4965 eller mail sundhed@faxekommune.dk
Bilag | Størrelse |
---|---|
![]() | 438.08 KB |