Aktivitetscenter Dalgården

På Dalgården foregår der mange forskellige aktiviteter for pensionister og efterlønnere . Der holdes løbende arrangementer, fx det årlige åbent hus, hvor der er masser af aktiviteter, og hvor man kan møde repræsentanter fra de forskellige hold.

Er du interesseret i hvilke aktiviteter der kunne være noget for dig, eller hvordan du kan skabe glæde som frivillig på Dalgården, så er du altid velkommen til at kontakte Frivillighedskonsulenten.

Nedenfor kan du se en nærmere beskrivelse af de forskellige aktiviteter og finde kontaktinformationer. Aktivitetskalenderen giver et overblik over, hvornår de forskellige aktiviteter finder sted.

AKTUELT 

🕺💃 Ny aktivitet for seniorer i Faxe Kommune – prøv Modern Western Squaredance!

Der var smil, grin og masser af bevægelse, da Modern Western Squaredance for seniorer mødtes første gang i onsdags – og der er plads til mange flere 🌟

Har du lyst til motion, fællesskab og god musik i trygge rammer, så er det her måske noget for dig.

Modern Western Squaredance er motion for krop, sjæl og lattermuskler. Det er en hensyntagende danseform, hvor alle kan være med – både par og enlige.

Der danses i grupper med fire par til alsidig musik: fra country og western til de glade 60’ere og helt op til nutidens rytmer
🎶

En caller leder dansen, lærer trinnene og guider jer hele vejen, så du bliver ført sikkert gennem dansen – uanset om du er nybegynder eller har prøvet det før.

📍 Sted: Aktivitetscenter Dalgården, Rønnede 

🕑 Tid: Kl. 14.00–16.00 i ulige uger

🏠 Lokale: Salen

📞 Kontaktpersoner:

  • Hans Ahrens – mobil 22 62 48 32
  • Anne-Grete – mobil 28 62 86 23

👉 Kom og vær med – eller kig forbi og se, om det er noget for dig.

Del gerne opslaget med en ven eller nabo, der kunne have glæde af lidt ekstra bevægelse og fællesskab.