Handicappris 2024

Handicaprådet uddeler hvert år en pris til personer/virksomheder/foreninger, der yder en særlig indsats for handicappede i kommunen.

Handicaprådet i Faxe Kommune uddeler igen i år sin Handicappris. Det sker på Kulturnatten i Haslev, fredag den 27. september kl. 18.30 på Haslev bibliotek.

Handicaprådet uddeler hvert år en pris til personer/virksomheder/foreninger, der yder en særlig indsats for borgere med handicap i Faxe Kommune.

Prisen tildeles en person, virksomhed, organisation eller institution, som har fremmet lige muligheder for borgere med handicap. En vis lokal forankring er en betingelse for at kandidere til prisen.

I sin tildeling ser Handicaprådet ikke kun på tilgængelighed og jobskabelse, men vil også tillægge det værdi, at der er tænkt ud over de traditionelle rammer. 

Handicapprisen kan almindeligvis ikke gives til medlemmer af kommunens Handicapråd.

Handicapprisen er på kr. 5.000,-.

Her kan du indstille en kandidat til prisen

Indstillingen foregår via denne formular.
Indstillingsperioden løber frem til 29. juli 2024.

Eventuelle spørgsmål i forbindelse med Handicapprisen kan rettes til:

Sekretær for Handicaprådet Anne Marie Kragholm Skovsgaard på tlf.: 20 48 97 26 eller på mail: amkrs@faxekommune.dk. (OBS! Indstillingerne må ikke sendes som e-mail!)