Strategi for Børn i Fællesskaber
Med strategien for Børn i Fællesskaber arbejdes der målrettet med at styrke muligheden for, at alle børn kan deltage i inkluderende læringsmiljøer.
Strategien er målrettet tre overordnede målsætninger i kommunens inklusionsarbejde: Vi skal blive bedre til
1. at bruge vores ressourcer til inklusion tidligt og lokalt i almenmiljøet
2. at omsætte vores ressourcer til indsatser, der både er socialt og fagligt inkluderende i de almene fællesskaber
3. at sætte ambitiøse mål for børns udvikling og læring i specialtilbuddene, så deres deltagelsesmuligheder rykker så tæt på almenområdet som muligt.