Til virksomheder: Skal vi betale din regning hurtigere?

Har din virksomhed udført arbejde for Faxe Kommune – så giv os meget gerne besked, hvis vi skal betale regningen hurtigst muligt.

Hvad skal jeg gøre

Hvis du har sendt en regning til kommunen, eller hvis du i den nærmeste fremtid sender en regning til kommunen, skal du kontakte vores medarbejder i Center for HR, Økonomi & IT, Ann Nielsen (mailto: anni2@faxekommune.dk) og meddele, at du ønsker regningen betales straks. Fremrykningen af betalinger foretages for alle regninger fra den enkelte leverandør. Hvis du har spørgsmål, eller andre forhold omkring betalingen kan du ligeledes kontakte dem Ann Nielsen på ovenstående mail.

Hvis du har generelle spørgsmål til muligheden for den fremrykkede betaling, bedes du kontakte afdelingsleder Kim Stennicke, telefon 56 20 37 74.

 

Hvorfor betaler kommunen ikke bare alle regninger hurtigst muligt

Det vil ikke være alle virksomheder, der er interesseret i en fremrykket betaling fra kommunen på grund af negative renter. Det er derfor nødvendigt, at du giver særskilt besked om fremrykket betaling.

 

Baggrund

Corona-udbruddet har alvorlige økonomiske konsekvenser for mange private virksomheder og skaber i nogle tilfælde en akutte likviditetsproblemer.

Faxe Kommune vil gerne hjælpe de private firmaer ved at betale regningerne så hurtigt som muligt. Det gælder både de regninger, der allerede er sendt til kommunen, og de regninger, som i den kommende tid sendes til kommunen. Faxe Kommune betaler normalt regningerne til betalingsfristen.

Med dette tiltag håber vi at kunne medvirke til, at færre private virksomheder kommer i akutte likviditetsmæssige problemer i denne meget ekstraordinære situation.

Opdateringsdato: 17.03.2020 - 14:47