Spildevandstilladelse til Køge Autocenter ved J. K. Aps – modtageplads- og oplagsplads

Køge Autocenter ved J. K. Aps etablerer modtageplads- og oplagsplads på ejendommen Skuderløse Indelukke 10, 4690 Haslev. Spildevand fra modtageplads- og oplagsplads ledes via sandfang og olieudskiller til den offentlige spildevandskloak.

Faxe Kommune meddeler på baggrund af den miljøtekniske beskrivelse samt kommunens vurdering, spildevandstilladelse til modtageplads- og oplagsplads. Tilladelsen er meddelt i henhold til kapitel 4 i miljøbeskyttelsesloven.

Spildevandstilladelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Eventuel klage skal indsendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen senest den 17. februar 2020. Klagevejledning findes i
tilladelsen.

Kommunen skal samtidig oplyse, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som kommunen er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.