Sygedagpenge, hvis du er ledig

Når du er ledig, kan du få sygedagpenge, hvis du er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom, eller fordi du er kommet til skade. Det kræver som udgangspunkt, at du bor i Danmark og betaler skat af din indtægt i Danmark. Men der kan være undtagelser, hvis du fx bor i et andet EU-land eller flytter inden for EU eller til et land, som Danmark har indgået en særskilt aftale med.

Derudover skal du have en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Du kan som ledig opfylde beskæftigelseskravet, hvis du opfylder følgende betingelse:

• Du ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis du ikke var blevet syg.

Du kan også opfylde kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis du inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse, der varede mindst 18 måneder.

På sygedagpenge ? hvad nu?

Få præsenteret de vigtigste begreber, og forstå kommunens rolle i dit sygedagpengeforløb:

• Sygedagpenge

Hvis du er fuldt ledig og berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, fortsætter din a-kasse med at udbetale dette under dine første 14 dages sygdom. Er det ikke tilfældet for dig, kan du i stedet henvende dig til kommunen, hvor du eventuelt vil kunne modtage sygedagpenge fra kommunen under de første 14 dages sygdom, hvis du opfylder betingelserne i sygedagpengeloven.

Når du har været syg i 14 dage, giver din a-kasse besked til kommunen om dit sygefravær. Det sker via den digitale løsning NemRefusion. Kommunen sender dig et underretningsbrev. Brevet bliver sendt til Digital Post på borger.dk, i Digital Post-appen, hos e-Boks og mit.dk, og du skal besvare det. Hvis du stadig er syg, skal du også udfylde et oplysningsskema. Det skal ske i selvbetjeningsløsningen Mit Sygefravær. Kommunen udbetaler herefter sygedagpenge til dig fra den første sygefraværsdag, efter at din ret til din sædvanlige ydelse hos a-kassen ophører.

Som sygemeldt har du ret til at afvise lægebehandling.

Det vil sige, at du har mulighed for at fravælge en behandling, som du ikke er tryg ved, uden at du mister din ret til sygedagpenge. Du kan fx afvise at lade dig operere for diskusprolaps, modtage behandling med antidepressiv medicin eller modtage ECT-behandling.

Afviser du en ordineret lægebehandling, skal din sag vurderes af den såkaldte kliniske funktion. Klinisk funktion skal så vidt muligt foreslå en anden behandling. Hvis klinisk funktion foreslår en lægebehandling, som du heller ikke ønsker, har du dog også ret til at afvise denne behandling.

Det er kun lægebehandling i snæver forstand, du kan afvise. Dvs. behandlinger, der er foretaget af en læge, samt operationer og behandling med lægeordineret medicin. Ordningen omfatter ikke mulighed for at afvise fx fysioterapeut eller samtaleforløb hos psykolog.

Din ret til sygedagpenge bortfalder:

• hvis du ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, i forbindelse med at du afviser lægebehandling
• hvis du forhaler helbredelsen af din sygdom
• hvis du uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning og tilbud
• hvis du ikke opfylder din pligt til at anmelde eller dokumentere dit sygefravær.

Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal du melde dig syg hos a-kassen på din første sygedag. Det gør du på jobnet.dk.

Din a-kasse skal som udgangspunkt anmelde dit sygefravær til kommunen, inden der er gået tre uger fra din første sygedag. Når kommunen er orienteret om din sygemelding, sætter den gang i forskellige ting, så du kan modtage sygedagpenge og få hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.

Kommunen sender et såkaldt oplysningsskema til dig, som du skal udfylde i den digitale løsning Mit Sygefravær. Du kan se Digital Post fra det offentlige på borger.dk, i Digital Post-appen, hos e-Boks og mit.dk.

I oplysningsskemaet skal du bl.a. oplyse, hvor lang tid du forventer, at sygemeldingen vil vare. Du skal også give dit bud på, om sygdommen påvirker din evne til at arbejde fremover. Kommunen bruger oplysningerne til at få den bedst mulige indsigt i din situation.

Når du skal have sygedagpenge, skal du bruge den digitale selvbetjeningsløsning Mit Sygefravær. Du skal først gå ind på den digitale selvbetjeningsløsning, når du har meldt dig syg i a-kassen, og din a-kasse har indberettet dit sygefravær til kommunen. Du vil modtage besked i Digital Post fra det offentlige på borger.dk, i Digital Post-appen, hos e-Boks og mit.dk. I Mit Sygefravær skal du udfylde forskellige oplysninger, afhængigt af hvilke oplysninger din a-kasse har givet.

Du skal:

• kommentere på de oplysninger, som din a-kasse har indberettet til kommunen
• anmode om sygedagpenge fra kommunen
• udfylde oplysningsskemaer om din sygdom, som kommunen skal bruge til et eventuelt opfølgningsforløb.

Kontakt kommunen, hvis du ønsker dispensation fra at bruge Mit Sygefravær.

• Introduktionsvideo til Mit Sygefravær

Sygedagpengene udgør højst 4.550 kr. (2023) pr. uge og højst 122.97 kr. (2023) pr. time.

Sygedagpengene udgør højst 4.695 kr. (2024) pr. uge og højst 126,89 kr. (2024) pr. time.

Sygedagpenge udbetales bagud.

Hvis du som ledig og medlem af en a-kasse bliver delvist uarbejdsdygtig, har du ret til fulde sygedagpenge. Du kan ikke få suppleret op med arbejdsløshedsdagpenge for de timer, som du vurderes at kunne arbejde i.

Udbetalingen af sygedagpenge ophører den dag, du er arbejdsdygtig igen. Det gælder, også selv om du ikke raskmelder dig.

Du kan som hovedregel højst få sygedagpenge i 22 uger inden for en 9-måneders periode. Inden de 22 uger er gået, foretager kommunen en revurdering af din situation, hvor kommunen tager stilling til, om der er mulighed for at forlænge din sygedagpengeperiode. Perioden kan forlænges, når en af følgende betingelser er opfyldt:

• Det anses for sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at du kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, dvs. til beskæftigelse på normale vilkår.
• Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne, og det forventes at kunne ske inden for 69 uger.
• Du er under eller venter på lægebehandling, og der foreligger en lægelig vurdering med en sikker forventning om, at du vil kunne genoptage ordinær beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.
• Kommunen har vurderet, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på at afklare, om du er berettiget til fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb.
• En læge har vurderet, at du har en livstruende, alvorlig sygdom.
• Der er på revurderingstidspunktet rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. I så fald kan udbetalingen af sygedagpenge fortsætte, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet ? evt. midlertidig ? afgørelse om erhvervsevnetabserstatning.
• Der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension. En forlængelse er betinget af, at pensionssagen er påbegyndt, inden retten til sygedagpenge ophører.

Du vil overgå til et jobafklaringsforløb, hvis kommunen vurderer, at dit sygedagpengeforløb ikke kan forlænges efter en af forlængelsesreglerne, men du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

• Pjece om jobafklaringsforløb (pdf)

Kommunen skal løbende følge op, så længe du modtager sygedagpenge.

Kommunen skal holde opfølgningssamtale senest otte uger fra din første sygedag. Samtalen handler om, hvordan du bedst får hjælp til at komme tilbage i arbejde. Du og din sagsbehandler fastlægger i fællesskab den konkrete indsats, der skal sættes i gang.

Kommunen skal under hele sygeforløbet følge op på din sygemelding for at støtte dig i at fastholde din tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen skal altid være tilpasset din situation og helbredstilstand.

• Guide til sygemeldte ledige (pdf)

Du kan kontakte jobcenteret i kommunen, hvis du vil vide mere om sygedagpenge og kommunens opfølgning.

• Find dit lokale jobcenter (nyt vindue)

Lægeerklæring til brug for første opfølgning

Kommunen kan som led i indkaldelse til første opfølgningssamtale indhente en lægeerklæring, hvis kommunen vurderer, at der er behov for dette for at oplyse din sag tilstrækkeligt. Du har også selv mulighed for at anmode om, at din kommune indhenter en lægeerklæring.

I lægeerklæringen skal din læge vurdere din sygdom og situation.

Din læge skal også vurdere dine muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, eventuelle skånehensyn, behandling og sygdommens forventede varighed. Din læge sender lægeerklæringen til kommunen, inden du skal til den første samtale hos kommunen. Formålet er også her, at din sagsbehandler klædes bedst muligt på til at kunne hjælpe dig.

Tidlig opfølgning ved langvarigt sygefravær - fast track

Du har mulighed for at få igangsat en ekstraordinær tidlig opfølgning ? fast track ? hvis du forventer, at dit fravær kommer til at vare mere end otte uger.

Hvis du beder om tidlig opfølgning, vil kommunen skulle tage første samtale, senest to uger efter kommunen har modtaget din ansøgning om det. Du kan altså hurtigere få hjælp til at lægge en plan for, hvordan du kan bedst muligt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

• Brug Fast track og afkort en langvarig sygemelding (pdf) (nyt vindue)

Du overgår til et jobafklaringsforløb, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig efter 22 uger, og kommunen efter en revurdering træffer afgørelse om, at din sygedagpengeperiode ikke kan forlænges. I et jobafklaringsforløb modtager du ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau uden hensyn til, om du har formue eller en ægtefælle/samlever. Forløbet varer maksimalt to år, men det er muligt at indgå i et nyt jobafklaringsforløb, hvis kommunen vurderer, at du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Under jobafklaringsforløbet modtager du en individuelt tilpasset tværfaglig indsats fra kommunen.

Sygemeldte, der har en alvorlig sygdom, som gør, at det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at være i kontakt med kommunen, behøver hverken at have samtaler eller deltage i tilbud.

Det gælder fx ved diagnoser som kræft eller svært hjertesvigt. Fritagelsen kaldes standby-ordningen.

Hvis du mener, at du bør fritages, skal du angive det i oplysningsskemaet eller kontakte kommunen.

Du kan udskyde din ferie, hvis du bliver syg, inden ferien starter. Du skal senest sygemelde dig den første feriedag på det tidspunkt, hvor din arbejdstid normalt ville begynde. Når sygdommen er overstået, skal du melde dig rask. Du skal også meddele, om du vil holde resten af den ferie, som du oprindeligt havde planlagt, i forlængelse af raskmeldingen. Gør du ikke det, skal du melde dig på jobcentret, når du er blevet rask. 

Hvis du bliver syg før din ferie, har du ikke ret til feriedagpenge. Du kan i stedet modtage sygedagpenge fra kommunen eller arbejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom.

Hvis du bliver syg under ferien, har du stadig ret til feriedagpenge. Det gælder dog kun, hvis du ikke før ferien vidste, at du ville blive syg.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Kommunen skal så vurdere sin afgørelse igen inden fire uger, fra kommunen har modtaget din klage.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.