Forsikring i Faxe Kommune

Ved skader, du som borger mener, Faxe Kommune er erstatningsansvarlig for

Ting-skader

Hvis du som borger får en skade på dit motorkøretøj, din cykel, dine ting eller lignende, som du mener Faxe Kommune skal
betale erstatning for til dig, skal du gøre følgende:

•    Anmeld som det første din skade til dit forsikringsselskab.

Hvis dit forsikringsselskab dækker din skade, udbetaler forsikringsselskabet erstatning til dig.
Derefter overtager forsikringsselskabet dit erstatningskrav overfor Faxe Kommune.

Hvis dit forsikringsselskab ikke dækker din skade, skal du anmelde skaden til Faxe Kommune via den anmeldelsesblanket, som du finder i bunden af siden. 

Eksempel på tingskade:
Skade på køretøj eller cykel pga. hul i vejen.

Personskader

Hvis du som borger får en personskade, som du mener Faxe Kommune skal betale erstatning for til dig, skal du anmelde din skade via anmeldelsesblanketten i bunden af siden. 

Eksempel på personskade:
Du er faldet og kommet til skade pga. ujævne fliser, manglende saltning/isglat fortov eller væltet på cykel pga. hul i vejen.

Beboere på ældrecentre

Ældrecentre har ikke nogen forsikring, der dækker beboerens indbo eller eventuel skade, som forvoldes på andres ejendom/person. Det er derfor en god idé at bibeholde din eksisterende ansvars- og løsøreforsikring. Vær dog opmærksom på, at værdien af løsøre formentlig skal reguleres ned i forhold til tidligere indbo. Nogle selskaber tegner en speciel plejehjemsforsikring, der generelt er billigere.

Børneulykkesforsikring

Skoler og institutioner forsikrer IKKE dit barn og det gør din egen ulykkesforsikring heller ikke. Husk derfor at få tegnet børneulykkesforsikring for dit barn. Hvis uheld rammer i børnehøjde, er det godt at have råd til omsorg.

Børns skader

Forældre skal betale for børns skader - Barnet skal være skyld i uheldet. Indboforsikringen kan dække.

 Forsikring - forældre skal betale for børns skader - pdf.fil åbner i nyt vindue

Frivillige

Forsikring af frivillige

Faktaark om forsikring af frivillige pdf.fil åbner i nyt vindue

Borgere i virksomhedspraktik og vejledning og opkvalificering

Lov om aktiv beskæftigelse

Pjece om skader sket i aktivering - pdf. fil åbner i nyt vindue

 

 

Kontaktinformation

Forsikringsenheden

Risikostyrings- og forsikringsrådgiver Lone Hyllehøj
Tlf. 56203842 - mellem kl. 8.00 - 16.00
E-mail: forsikringsenheden@faxekommune.dk

 

Opdateringsdato: 11.03.2024 - 15:07