MosaikHusene - Midlertidigt botilbud

MosaikHusene (tidligere Faxe Kollegiet) er et midlertidigt botilbud efter Serviceloven § 107.

Adresse

MosaikHusene
Hertelsvej 11, 14 og 16, 4640 Faxe

Boliger

MosaikHusene består af tre huse, med henholdsvis 3, 5 og 6 pladser.

I MosaikHusene får du dit eget værelse. Køkken, opholdsstue og toiletter/bad, samt have med terrasse, deler du med dem du bor i hus med.

Personalet i MosaikHusene har enten en pædagogisk eller en sundhedsfaglig baggrund. 

Målgruppe

I botilbuddet MosaikHusene bor unge med funktionsnedsættelser, unge med autismespektrum forstyrrelser samt komobide diagnoser, som kognitive udfordringer, psykisk sårbarhed eller adfærdsproblemer.

To af husene henvender sig til unge med moderat og svær nedsat funktionsevne. Her dækker en nattevagt begge huse, der er 11 pladser fordelt med 5 pladser i det ene hus og 6 pladser i det andet. Et hus henvender sig til unge med fuldstændig nedsat funktionsevne. Her dækker en nattevagt huset, der er tre pladser.

De unge kan komme i dagbeskæftigelse i forbindelse med deres ophold. Faxe Sociale Udviklingscenter (FSU) har STU, beskyttet beskæftigelse og aktivitets og samværstilbud.

Praktiske oplysninger

Du kan søge bolig her, hvis du er i målgruppen til STU og fra det øjeblik du er optaget på FSUs STU. Hvis du får en plads, kan du bo her til du er færdig med den tre årige STU. Vi hjælper dig med at blive skrevet op til bolig allerede når du flytter ind, fordi ventetiden på lejelejligheder er lang.

Du kan også søge værelse i MosaikHusene, hvis du tager din STU på et andet uddannelsessted end FSU.

Hvis du gerne vil flytte ind i MosaikHusene, skal du kontakte socialcenteret i din hjemkommune. Hvis du er borger i Faxe Kommune, skal du kontakte Visitation Handicap & Psykiatri, se boksen med kontakt oplysninger.

Kontakt

Centerleder June Baasch-Larsen
Mail: jbaas@faxekommune.dk
Telefon: 2483 1573

Hvis du vil vide mere

Du kan læse mere om MosaikHusene i nedenstående folder. Du kan læse mere om alle FSUs tilbud her: Faxe Sociale Udviklingscenters hjemmeside