Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning

Hjælpemidler

Du eller dit barn med et varigt fysisk eller psykisk handicap kan blive aflastet i hverdagen med hjælpemidler. Hvis du søger og får bevilget et hjælpemiddel, kan du låne det gratis, eller du kan få tilskud til, at du selv kan købe det.

Der findes mere end 60.000 forskellige typer hjælpemidler. Det kan fx være en rollator, en kørestol, et gangstativ eller et forhøjet toiletsæde. Det kan også være kropsbårne hjælpemidler som brokbind, støttekorset, diabetiker- og stomihjælpemidler m.m.

Kommunen skal yde støtte til et hjælpemiddel, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:

  • kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
  • kan lette dagligdagen i dit hjem
  • er nødvendigt i dit arbejdsliv

Du skal søge og som udgangspunkt have modtaget en afgørelse inden du anskaffer dig hjælpemidlet. Du kan få støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Ønsker du et dyrere hjælpemiddel, skal du selv betale den ekstra udgift.

Det er gratis for dig at låne hjælpemidlet af og din egen økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få, eller hvor meget du kan få i tilskud. Tilskuddet er desuden skattefrit.

Forbrugsgode

Forbrugsgoder er produkter, som massefremstilles og forhandles bredt til almindeligt brug i befolkningen. Du kan få tilskud til visse forbrugsgoder, hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap. Kommunen skal yde støtte til forbrugsgodet, hvis det i væsentlig grad kan afhjælpe dig, lette dagligdagen i dit hjem, eller hvis det er nødvendigt, for at du kan udøve et erhverv.

Læs mere under emnet "Ansøg om forbrugsgoder".

Boligindretning

Hvis du eller dit barn har et varigt fysisk eller psykisk handicap, kan du søge kommunen om hjælp til boligændringer, så boligen bedre passer til behovet.

Hvis din nuværende bolig ikke kan ændres i tilstrækkelig grad, kan kommunen yde hjælp til at dække de udgifter, der er forbundet med at finde en ny og mere tilgængelig bolig.

Du udfylde ansøgningen digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i Borgerservice.

Frister for sagsbehandling samt frister for genbehandling af sager kan du finde i Sagsbehandlingsfrister på det sociale område.

Hvordan søger jeg om hjælpemidler?

Har du behov for hjælpemidler til dit privatliv, eller som du skal bruge både i privatlivet og på arbejdspladsen, skal du søge hos kommunen.

Du skal søge om kropsbårne hjælpemidler digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.

Du skal anskueliggøre, hvordan hjælpemidlet, forbrugsgodet eller boligændringen kan kompensere for din eller dit barns nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.

Hver enkelt kommune har selvstændigt fastlagt de tilbud, der er til rådighed for borgerne i kommunen. Det kaldes kommunens serviceniveau. I praksis betyder det, at ydelser og tilbud varierer fra kommune til kommune.

Sektoransvar

Som grundregel er det den sektor, som har ansvaret for en ydelse, der også har ansvaret for at ydelsen er tilgængelig for borgere med nedsat funktionsevne. Det kaldes sektoransvarlighedsprincippet.

Skal du bruge hjælpemidler på dit uddannelsessted, skal du kontakte uddannelsesstedet. Gerne i god tid inden skoleåret begynder, eller det er semesterstart.

Kontakt jobcentret, hvis du skal bruge hjælpemidler på din arbejdsplads.

Tilskud til kropsbårne hjælpemidler

Du skal søge om kropbårne hjælpemidler digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunen.

Nogle af de typer kropsbårne hjælpemidler, du kan søge støtte til, er:

  • ortopædisk fodtøj
  • støttestrømper
  • arm- og benproteser
  • støttekorsetter og bandager
  • parykker
  • brystproteser
  • stomihjælpemidler
  • kropsbårne synshjælpemidler til personer med varig øjenlidelse.

For nogle hjælpemidler er der en egenbetaling, dvs. at du selv betaler det årligt regulerede beløb for den type hjælpemiddel, og kommunen giver støtte til resten. Se fx Tilskud til ortopædisk fodtøj.

Ansøg om forbrugsgoder

Forbrugsgoder er produkter, som massefremstilles og forhandles bredt til almindeligt brug i befolkningen. Du kan få tilskud til visse forbrugsgoder, hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap. Kommunen skal yde støtte til forbrugsgodet, hvis det i væsentlig grad kan afhjælpe dig, lette dagligdagen i dit hjem, eller hvis det er nødvendigt, for at du kan udøve et erhverv.

Du kan ikke få tilskud til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, fx en almindelig seng, telefon eller tv.

Du kan få tilskud, hvis din udgift til forbrugsgodet er over 500 kr. Tilskuddet udgør 50 pct. af et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Hvis du grundet dit handicap behøver et forbrugsgode, som er dyrere end et almindeligt standardprodukt, betaler kommunen de nødvendige merudgifter.

Hvis forbrugsgodet udelukkende har til formål at afhjælpe dig grundet dit handicap, er det kommunen, som betaler anskaffelsesprisen.

Hjælpen kan ydes som lån.

  • din personlige økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få, og hvor meget du kan få i tilskud
  • tilskuddet er skattefrit

Ansøg om nødvendige boligændringer

Hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap, kan du søge kommunen om hjælp til boligændringer, så din bolig passer bedre til dig og dine behov.

Hvis din nuværende bolig ikke kan ændres i tilstrækkelig grad, kan kommunen yde hjælp til at dække de udgifter, der er forbundet med at finde en ny og mere tilgængelig bolig.

Start Ansøg om nødvendige boligændringer

Fritvalgsordning

​Når du har fået en bevilling, kan du som hovedregel selv vælge, hvor du køber dit hjælpemiddel. Det gælder fx, når du har behov for engangshjælpemidler som bleer, stomiposer, testmaterialer til diabetes med mere.

Du kan højst få refunderet et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have anskaffet hjælpemidlet til, og det må ikke være identisk med det hjælpemiddel, som kommunen kan skaffe fra sit hjælpemiddellager. Typisk drejer det sig om tekniske hjælpemidler.

Eksempel:

Borgeren har fået bevilget en rollator af mærket X. På kommunens hjælpemiddellager findes en brugt rollator af dette mærke. Borgeren ønsker en fuldstændig identisk rollator af samme mærke, men en ny. I denne situation vil borgeren ikke kunne benytte sig af retten til frit at vælge leverandør.

Hjælpemidler, som ikke skal leveres tilbage

Det er typisk kropsbårne hjælpemidler og personligt tilpassede hjælpemidler, du ikke skal levere tilbage til kommunen:

  • Ortopædisk fodtøj
  • arm- og benproteser
  • støttekorsetter og bandager m.v.
  • parykker
  • brystproteser
  • stomihjælpemidler
  • kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser

Er der tale om hjælpemidler, der er ordineret som led i en hospitalsbehandling, vil sygehuset normalt udlevere dem til låns. Ligesom kommunen udlåner tekniske hjælpemidler, som fx en rollator fra hjælpemiddellageret.

Anvendelse af overskud efter brug

I nogle tilfælde kan du få din egenbetaling tilbage, når du leverer dit hjælpemiddel tilbage.

Værdiforringelsen, der følger af brugen af hjælpemidlet, bliver dog trukket fra det oprindelige ekstrabeløb, du betalte for at få et dyrere produkt.

Genansøgning af hjælpemiddel

Du skal kontakte kommunen, hvis du har mistet dit hjælpemiddel, det er blevet slidt, skal repareres, ikke længere passer eller lignende. Hjælpen ydes efter behov og en konkret vurdering.

Hvis du vil klage

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet(DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.

Du kan søge aktindsigt i dine sager, fx:

  • hos kommunen
  • hos lægen
  • på hospitalets forskellige afdelinger.

Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt og om offentlighed i forvaltningen.