Skal du skifte varmekilde?

Med energiaftalen fra marts 2012 (link findes på siden) blev der indført skærpede regler for installation af olie- og naturgasfyr i Danmark. Med aftalen blev der fra 2013 sat en stopper for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger, og fra 2016 er det ikke længere tilladt, at installere oliefyr i eksisterende bygninger i fjernvarme- og naturgasområder.

Hvis du bor uden for et fjernvarme- eller naturgasområde, er det tilladt at installere et nyt oliefyr, der lever op til bygningsreglementets krav, men der findes også en række mere miljøvenlige alternativer som jordvarme, solvarme, luft til vand-varmepumpe, træpillefyr og luft til luft-varmepumper. Disse alternativer kan ikke blot give miljømæssige gevinster, men kan også være en økonomisk rentabel beslutning. Energistyrelsen har udarbejdet et notat, der viser den samlede omkostning over 15 år for forskellige opvarmningsformer. Notatet viser, at det i mange tilfælde kan betale sig at udskifte det gamle oliefyr med et miljøvenligt alternativ. Husk desuden, at det er muligt, at få håndværkerfradrag på op til 12.000 kr. om året inkl. moms til arbejdslønnen, men ikke materialer.

Alternativer til Oliefyr:

Hvilken løsning, der passer bedst til dine behov, afhænger bl.a. af husets størrelse, om der er radiatorer eller gulvarme, hvor isoleret huset er m.m. Som hjælp til boligejerne har Videncenter for energibesparelser i bygninger bl.a. lavet en guide, link til ”Valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr” kan findes her på siden.

Senest har Energistyrelsen lanceret en ny beregner "Ny Varme", som kan give dig et hurtigt overblik over alternative varmekilder på lige netop din adresse, og hvordan økonomien ser ud, hvis du skifter.

Prøv beregneren Ny Varme, link findes her på siden.

Energirådgivere fra Energistyrelses SparEnergi sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål om energien i din bolig, tilbuddet er gratis. Find link til kontakt SparEnergi her på siden

Et jordvarmeanlæg – eller en jordvarmepumpe – vil typisk være det anlæg, der giver den største besparelse, når selve anlægget er betalt. Jordvarmeanlægget udnytter varmen i jorden og varmer både brugsvand og bolig op.

Anlægget består af en jordslange, der graves ned i haven, og en varmepumpe der står indendørs. Varmen i jorden udnyttes og transporteres via frostsikker væske ind til varmepumpen, der omsætter til den rette temperatur til vandhanerne og radiatorsystemet.

Et jordvarmeanlæg er imidlertid en stor investering og meget pladskrævende. I gennemsnit skal der være 300 m2 have for at dække et almindeligt husbehov. Typisk ligger slangerne under græsplænen. Derudover kræver jordvarme et radiatorsystem eller vandbåren gulvvarme.

Du kan læse mere om jordvarme under "læs også" her på siden.

Du kan også læse mere om jordvarme på "skift til jordvarme", link findes her på siden.

En luft til vand-varmepumpe består af en varmepumpe, der som regel står uden for huset. En ventilator trækker luften ude fra ind i varmepumpen og leder varmen ind i huset, hvor den opvarmer huset og brugsvandet.

En luft til vand-varmepumpe er billigere at installere end jordvarmeanlæg, og den kræver væsentligt mindre plads i haven. Alligevel er den næsten lige så effektiv som jordvarme.

Du kan læse mere om luft til vand varmepumpe, link findes her på siden.

En luft til luft-varmepumpe kan være en god ide i sommerhuset, da den er billig at anskaffe og ikke kræver et vandbåren radiatorsystem. Den kan også være et godt supplement til opvarmning af helårshuse, der ikke har adgang til fjernvarme eller naturgas. Luft til luft-varmepumpen kan imidlertid ikke bruges til opvarmning af brugsvand.

En luft til luft-varmepumpen fungerer ved at tage varme fra udeluften og bruge den til at varme indblæsningsluften op. Varmepumpen består af en udedel, som monteres på husets ydervæg og en indedel, som monteres på en indervæg i huset. Udedelen henter varmen fra udeluften, og ved hjælp af en kompressor hæver den temperaturen, så huset kan varmes op.

Du kan læse mere om luft til vand varmepumpe, link findes her på siden.

Et solvarmeanlæg består af en eller flere solfangere, der er forbundet med varmtvandsbeholderen i huset. Solfangeren indeholder vand med frostvæske, der varmes op af solens stråler. En cirkulationspumpe får væsken til at cirkulere mellem solfangeren og varmtvandsbeholderen, hvor væsken afgiver sin varme.

Solvarme er især en god ide, hvis du

• har elvarme
• skal udskifte dit fyr. Solvarme kan være et godt supplement
• skal udskifte husets varmtvandsbeholder. Der følger en varmtvandsbeholder med solvarmeanlægget
• alligevel skal renovere taget. En solfanger i taget vil være oplagt.

Derimod er solvarme sjældent en god ide, hvis du har fjernvarme og samtidig ikke har mulighed for at placere solfangeren, så du kan få maksimal effekt. Som regel kan det heller ikke betale sig, hvis husstanden bruger under 100 liter vand pr. dag.

Kilde: sparenergi

Du kan læse mere om solvarme, link findes her på siden.

I modsætning til solceller, producerer solvarmeanlæg kun varme.Du kan du læse mere om solceller, link findes på her på siden.

Et træpillefyr producerer varme og varmt brugsvand ved afbrænding af træpiller. Fyret installeres typisk med en automatisk fodringsmekanisme, der sørger for, at fyret altid har brændsel. Brændslet leveres typisk af en fragtmand og skal opbevares brandsikkert i fx en silo. Selve fyret er større end et typisk oliefyr. Skal et træpillefyr erstatte et oliefyr, er det i visse tilfælde muligt at beholde dele af det oprindelige fyr, hvilket kan billiggøre installationen. Fordelen ved et træpillefyr er, at træpillerne er CO2-neutrale, men til gengæld er fyret meget pladskrævende, og fyringen medfører lokal luftforurening.

Kilde: Energistyrelsen

Når du ikke længere bruger dit gamle oliefyr, skal den gamle olietank sløjfes. Det vil blandt andet sige, at tanken skal tømmes for restindhold og afproppes eller bortskaffes, og du skal give kommunen besked senest fire uger efter sløjfningen.
Her kan du læse mere om olietanke og reglerne for sløjfning for villaolietanke under læs også.

Du skal desuden huske at ændre dine oplysninger i BBR, hvis du har skiftet varmekilde. Du kan læse mere om, hvordan du laver ændringer til din BBR-meddelelse på BBR Bygnings- og Boligregister under læs også..