Beskyttet natur

Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem naturbeskyttelsesloven. Det drejer sig om knap 10 % af Danmarks areal.

 

Hvilken natur er beskyttet?

De beskyttede områder kaldes ofte for '§ 3-områder', da de er beskyttede efter § 3 i naturbeskyttelsesloven. Det drejer sig om:

  • Søer og vandhuller, der har en størrelse over 100 m2,
  • moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe, der hver for sig eller i sammenhæng er større end 2.500 m2,
  • moser og ligende der, uanset størrelse, ligger ved beskyttede søer eller vandløb
  • vandløb, der er konkret udpeget (det er størstedelen af de åbne vandløb i Faxe Kommune). 

Det er kommunen, der afgør, om arealer er beskyttede. Hvis du er i tvivl om, hvad du må på dine arealer, kan du  derfor altid spørge os. Som lodsejer skal du være opmærksom på, at du ikke overtræder regler for beskyttet natur. Beskyttelsen betyder nemlig, at du ikke må lave ændringer i områdets tilstand uden en dispensation fra kommunen. 

Du kan se en vejledende registrering af beskyttet natur i kommunen på kommunens digitale kort.

Naturstyrelsen opdaterede i 2012-2013 den vejledende registrering af beskyttet natur i Faxe Kommune. Ved projektets afslutning er der i alt registreret 2.934 arealer med § 3-beskyttet natur fordelt på 2.162 hektar. Opdateringen skete på baggrund af en aftale mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening.

Du kan læse mere om beskyttelsen, og hvordan du skal forholde dig som lodsejer i Naturstyrelsens hæfte:

Hvad betyder det for dig som lodsejer, at dit areal er beskyttet?

Beskyttelsen betyder, at arealet er et værdifuldt naturområde, som vi skal passe på. Derfor må du ikke ændre på tilstanden af arealet. Eksempler på tiltag, der kan betyde ændringer i naturtilstanden kan være:

  • Dræning
  • opfyldning/påfyldning af b.la. jord
  • oprensning
  • omlægning til en anden drift
  • beplantning
  • udlæg af foder
  • opstarte brug af gødning eller sprøjtemidler
  • ændre sprøjte- eller gødningsmønster, herunder mængder/koncentrationer

Fordi der er tale om forbud mod ændring af naturområderne, betyder det, at du gerne må fortsætte hidtidg drift.

Registrering af beskyttet natur

Kommunerne registrerer og fører tilsyn med beskyttet natur. Du kan se hvilke områder, der er vejledende registreret på kommunens digitale kort og på Miljøportalen.

Det er altid virkeligheden ude i området, der afgør, om det er beskyttet natur eller ej. Naturen er en dynamisk størrelse der godt kan vokse ind og ud af beskyttelsen med årene. Derfor er registreringerne kun vejledende. Et område kan godt være beskyttet natur, selvom det ikke er registreret på kortet.

Hvis du er i tvivl, om du har beskyttet natur på din ejendom, så kontakt os.

Hvornår skal du være særlig opmærksom på § 3?

  • Arealer uden for omdrift. Hvis du har arealer, der ikke har været i omdrift i mange år på våd eller tør jordbund (dog minimum syv til ti år)
  • Vandhuller og søer. Søer og vandhuller er beskyttede, når der har indfundet sig et naturligt dyre- og planteliv. Det sker normalt i løbet af et par år fra en sø først er blevet anlagt
  • Ved ændringer i driften. Hvis du vil foretage ændringer i driften på arealer, som ikke er i omdrift. Det kan f.eks. være ved at oprense vandløb og vandhuller, nedgrave drænledninger, etablere nye markveje, planere eller ved at ændre gødningsintensiteten på ekstensive græsarealer
  • Ved køb af jord, og hvis du ikke kender driftshistorien. Selvom du køber et omdriftsareal, kan der være tale om beskyttet natur, som er ulovligt opdyrket. Derfor bør du kontakte kommunen, hvis du er i tvivl
  • Marker med 20-årig fastholdelse, MVJ-arealer og andre arealer uden for omdrift. Her skal du have helt styr på driftshistorien. Der kan være et kompliceret samspil mellem reglerne om beskyttet natur og landbrugslovgivning, så er du i tvivl, så kontakt kommunen eller din rådgiver.

Det er din pligt som lodsejer at holde dig orienteret om beskyttet natur på din ejendom

Det er din pligt som jordejer at holde dig orienteret om, hvorvidt du har beskyttet natur på din ejendom. På kommunens digitale kort og på Miljøportalen kan du se, om der er områder på ejendom som er registreret som beskyttet. 

Registreringerne på internettet er dog kun vejledende, da naturen hele tiden forandrer sig.

En eng kan for eksempel blive mere fugtig med tiden, og hvis den ikke dyrkes i flere år, kan gamle frø spire frem. Arealet kan således ”vokse ind i” en beskyttet tilstand. Du kan altså godt have et naturareal, der ikke er registreret som beskyttet, men som er beskyttet alligevel.

Det gælder f.eks. flere tidligere brakarealer som i tidens løb har ændret sig til en eng, fx hvis drænene ikke er blevet vedligeholdt i lang tid og området derfor er blevet mere vådt.

Omvendt kan en eng gro til i træer og buske, fordi den for eksempel er blevet mere tør, eller fordi den ikke længere afgræsses. Og så er det muligt, at den ikke længere er beskyttet. 

For at være sikker på, om dine arealer indeholder beskyttet natur, skal du kontakte Natur & Miljø.

Kontaktinformation

Opdateringsdato: 15.07.2019 - 12:58