Beredskabstips

Klimaforandringerne vil medføre øget risiko for oversvømmelse fra havet, vandløb, kloakker og grundvand.

Stormfloder vil blive kraftigere og forekomme hyppigere. Stigende vandstand og ændrede vindforhold fører desuden til øget erosion og til at kysterne rykker tilbage.

Du er en del af beredskabet

Under stormflod og oversvømmelse er din indsats vigtig for den samlede beredskabsindsats.

Beredskabsstyrelsen har udarbejdet følgende gode tips i forbindelse med risiko for oversvømmelse fra havet.

Hold dig orienteret

  • Følg myndighedernes udmeldinger på sociale medier, hjemmesider og via pressen.

Luk af og dæk til

  • Sørg for at have kraftig afdækningsplast og sandsække ved hånden, så du kan afdække f.eks. døre, skakter, gulvafløb og toilet, hvis det bliver nødvendigt.
  • Kommunen vil via kommunens hjemmeside, sociale medier og pressen informere om, hvor du kan hente sandsække.

Begræns skaden

  • Hvis dit hus bliver oversvømmet, så gør hvad du kan for at begrænse skaderne. Red, hvad du kan, og få vandet væk så hurtigt som muligt.

Beredskabsstyrelsen – Oversvømmelse fra havet
DMI - Varsler
Politi – Ekstremt vejr

Hvis skaden er sket

Kontakt dit forsikringsselskab og anmeld skaden.

Naturskaderådet
Forbrugerrådet – Storm, skybrud og stormflod
Sundhedsstyrelsen - Oversvømmelser
Statens Serum Institut - Vandskade

Er din ejendom i risiko for oversvømmelse?

På forskellige hjemmesider kan du se, i hvilket omfang din ejendom er i risiko for oversvømmelse fra havet.

KAMP - Klimatilpasning
Klimatilpasning - Borger

Hvordan kan jeg reducere risiko for oversvømmelse af hus og grund?

Du kan undersøge, om forskellige kystbeskyttelsesforanstaltninger kan reducere risiko for oversvømmelse eller erosion af din ejendom.

Kommunen giver tilladelse til kystbeskyttelse og kan vejlede dig herom.