Sten- og jorddiger

I de seneste hundrede år er mange diger forsvundet. For at beskytte de sidste diger blev de omfattet af naturbeskyttelsesloven i 1992. Beskyttelsen er senere flyttet til museumsloven. Bestemmelsen siger, at digerne ikke må ændres eller fjernes. Der er dog mulighed for, i særlige tilfælde, at få en dispensation fra bestemmelsen.

 

kommunens digitale kort kan du se et vejledende kort over beskyttede diger. Kortet er lavet ved hjælp af luftfotos og gamle kort. Nogle steder har der været nogen ude og kigge på digerne.

Følgende diger er beskyttede:

  • Alle stendiger
  • Diger, der er vist på den seneste udgave af Kort- og Matrikelstyrelsens 4-cm kort forud for 1992, hvor beskyttelsen af digerne trådte i kraft
  • Diger, der ejes af offentlige myndigheder
  • Diger, der ligger i eller afgrænser naturtyper, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3

Højvandsdiger og diger til kystbeskyttelse, diger i byzoner eller sommerhusområder og nyere private havediger er ikke omfattet af beskyttelsen. Kirkegårdsdiger vil normalt være beskyttet af den kirkelige lovgivning.

Om et dige er omfattet af beskyttelsen eller ej, vil i hvert enkelt tilfælde blive afgjort efter en konkret vurdering. 

 

Hvad skal jeg gøre som ejer af det beskyttet dige?

Du må ikke beskadige eller fjerne et dige. Det vil sige, at du skal holde god afstand til diget, når du arbejder i marken og undgå at gødske, sprøjte og foretage afbrænding på diget. Du må gerne beskære vegetation på diget men undgå at hive rødderne op.

Du kan godt søge om at ændre eller fjerne diger, som er beskyttede. Du skal sende din ansøgning til os, og vi vil afgøre, om diget er beskyttet, og om du kan få lov til at ændre eller fjerne det. Det er dog kun i særlige tilfælde, at vi kan give lov til at fjerne diger.

Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med digerne. Det vil sige, at de behandler sagen, hvis nogen ulovligt har ændret på et dige, og de kan pålægge ejeren at retablere et fjernet eller ødelagt dige.

Du kan læse mere om beskyttede diger i Slots- og Kulturstyrelsens vejledning om beskyttede sten- og jorddiger

 

Digernes historie

Digerne har før i tiden både været brugt til at holde dyr ude og inde. Dyrene skulle eksempelvis holdes væk fra områderne omkring gårdene eller dyrkede marker, men holdes inde på de enkelte græsningsarealer. Digerne blev også brugt til at markere ejerforhold, skattemæssig status eller administrative grænser. Digerne er derfor vigtige historiske elementer i kulturlandskabet.

De fleste af de diger, vi kender i dag, er fra tiden lige efter landboreformerne i slutningen af 1700-tallet og den deraf følgende udskiftning af landsbyernes jorder. Nogle af de flotteste eksempler på diger fra denne periode findes i forbindelse med de såkaldte stjerneudskiftede landsbyer. Her stråler lodderne, der tilhørte de enkelte gårde, ud fra landsbyen – med digerne som afgrænsning.

 

Digernes betydning for biologi og landskab

Digerne er vigtige levesteder og spredningsveje for et stort antal vilde dyr og planter. På grund af det varierede miljø i diget er de gode levesteder for krybdyr, fx firben og snog - og flere af vores paddearter kan overvintre i digerne. Digerne rummer også tit mange forskellige, og nogle gange lidt mere sjældne planter. Det skyldes, at digerne har ligget urørt i lang tid, og at der er en stor variation i fugtigheds- og lys/skygge-forhold.

Sten- og jorddiger indgår sammen med vandløb, grøfter, småskove, moser og levende hegn i en mosaik af naturområder i landbrugslandet. Digerne er desuden med til at tydeliggøre formerne i terrænet og med til at give et afvekslende landskab. Digerne er ofte forskellige fra egn til egn.

Kontaktinformation

Opdateringsdato: 08.04.2019 - 18:26