Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

BNBO er et nærområde omkring boringen, hvor der er risiko for at et evt. spild vil forurene boringen grundet hurtig nedsivning til grundvandsmagasinet. Følsomme BNBO skal beskyttes mod erhvervsmæssig brug af pesticider.

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er arealer omkring de almene vandværkers indvidningsboringer, som er fastlagt af Miljøstyrelsen. BNBO er nærområder omkring boringer, hvor der er stor risiko for at et evt. spild vil forurene boringen grundet hurtig nedsivning til grundvandsmagasinet. Det enkelte BNBOs størrelse og facon afhænger blandt andet af jordtype, grundvandets strømningsretning og indvindingsmængden i boringen. 

I Faxe Kommune har vi knap 60 BNBO. Oversigtkort kan ses på Miljøstyrelsens grundvandskortlægning - vælg "Udpegede drikkevandsressourcer" og "Boringsnære beskyttelsesområder".

Staten har pålagt kommunerne at vurdere indsatsbehovet i hvert BNBO og Faxe Kommune har fået hjælp af Rambøll til disse vuderinger. Rambøll har udarbejdet en rapport, hvor der på baggrund af faglige vurderinger er taget stilling til, hvor der skal gøres en indsats, for at beskytte grundvandet for erhvervsmæssig brug af pesticider. Rapporten finder du under bilag på denne side.

Rambøll har vurderet, at der skal foretages en indsats i 28 BNBO i Faxe Kommune. Områderne er fordelt på 9 almene vandværker i kommunen.
 

Kontaktinformation

Faxe Kommune
Natur & Miljø
Frederiksgade 9
4690 Haslev
Telefon 56 20 30 00
E-mail: naturogmiljoe@faxekommune.dk

Telefonen er åben mandag-fredag fra 9.00-13.00

Opdateringsdato: 06.05.2021 - 14:49