Helbredstillæg
Du kan søge om helbredstillæg, hvis du er pensionist og har helbredsudgifter
-
Indhold
Vi henter oplysningerne om din og din eventuelle ægtefælle/samlevers likvide formue fra den seneste tilgængelige årsopgørelse fra Skattestyrelsen, medmindre du selv har givet os nye oplysninger.
Der føres løbende kontrol af formuegrundlaget til ældrechecken.
Din likvide formue pr. 1. januar kan bestå af:
Kontantbeholdning Det kan både være kontanter, som du har derhjemme eller opbevarer i fx en bankboks. Indeståender i pengeinstitutter Det samlede beløb, du havde stående på dine konti i danske og udenlandske pengeinstitutter. Inklusive udenlandske obligationer og pantebreve. Danske obligationer Kursværdien af af danske obligationer Aktier Kursværdien af deponerede børsnoterede aktier og kursværdien af investeringsbeviser. Andre værdipapirer Kursværdien af andre værdipapirer både i Danmark og i udlandet. Det kan for eksempel være værdipapirer i udlandet, pantebreve der ikke er i depot, unoterede aktier og anparter. Selvstændig
Hvis du er selvstændig, skal du være opmærksom på, at indestående fra din virksomhedskonto bliver regnet med i din likvide formue, hvis formuen fra virksomheden fremgår på din personlige årsopgørelse under dit CPR-nummer. Det gælder også, hvis din eventuelle ægtefælle/samlever har indestående fra en virksomhedskonto.
Fast ejendom
Uudnyttet rådighedsbeløb fra nedsparingslån, nedsparingskredit eller kassekredit med pant i friværdien i din faste ejendom. Det gælder de beløb, som du har råderet over. Pantebreve i dansk depot, der er knyttet til fast ejendom. Som udgangspunkt skal du ikke oplyse om friværdi i fast ejendom, da det ikke kan fratrækkes din likvide formue, medmindre det falder ind under ovenstående lån. Det skal du være opmærksom på:
Gæld
Du skal ikke oplyse om gæld, da det ikke kan fratrækkes din likvide formue.
Som udgangspunkt kan en kassekredit ikke fratrækkes din likvide formue. I særlige tilfælde kan kassekredit have betydning for opgørelsen af din likvide formue. Læs mere herom under ?Fast Ejendom? og Uudnyttet rådighedsbeløb.
Fradrag i indestående fra
december måneds pensionsudbetalingDu skal oplyse om de indkomster, som du fik udbetalt i slutningen af december, og som du skal anvende til dækning af dine leveomkostninger primært i januar måned, da det kan fratrækkes din likvide formue.
Social pension og ATP betragtes altid som indkomster, der skal fratrækkes din likvide formue. Derudover kan det også være løn eller anden pensionsudbetaling, men derimod som udgangspunkt ikke engangsudbetaling for eksempel fratrædelsesgodtgørelse eller et aktieudbytte.Ubrugte beløb fra ekstra økonomisk støtte Du skal oplyse om eventuelle ubrugte beløb fra din udbetaling af ekstra økonomisk støtte fra 2022 og 2023, da det kan fratrækkes din likvide formue. Hvis du har fået erstatning eller godtgørelse
Du skal være opmærksom på, at der i visse tilfælde kan fratrækkes erstatningsbeløb ved opgørelse af din likvide formue. Du skal oplyse den del af erstatningen, der endnu ikke er brugt. Det gælder erstatning for:
Godtgørelse
Godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade (gælder også erstatning udbetalt for svie og smerte, Godhavnsdrengene og grønlændere som var en del af et samfundsforsøg). Godtgørelser og afkast af godtgørelser til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede. Dette gælder også erstatninger og afkast af erstatninger, jf. lov om erstatninger for skader ved lsd- behandling. Kritisk sygdom Erstatning fra forsikring mod kritisk sygdom (fradraget er maks. 150.000 kr.).
Forsikringsbeløb kan fratrækkes din likvide formue i op til 5 år efter beløbets udbetaling.
Tab af erhvervsevne Erstatning for tab af erhvervsevne på grund af personskade. Hvis du har en ægtefælle/samlever
Det er din og din ægtefælle/samlevers samlede likvide formue, der er bestemmende for, om du kan få ældrecheck:
Din ægtefælle/samlever er pensionist Din ægtefælle/samlever skal oplyse sin egen formue. Har I fælles formue, skal din ægtefælle/samlever stadigvæk oplyse formue. I skal hver især oplyse halvdelen af jeres fælles formue. Din ægtefælle/samlever er ikke pensionist
Du skal oplyse din egen og din ægtefælle/samlevers formue. Har I fælles formue, skal du oplyse halvdelen som din egen formue og den anden halvdel som din ægtefælle/samlevers formue. -
Indhold
Du skal oplyse din formue til Udbetaling Danmark i forbindelse med, at du ansøger om helbredstillæg. Du får vejledning om, hvordan du skal gøre i praksis, i forbindelse med at du sender din ansøgning til kommunen.
-
Indhold
Hvis du har fået udbetalt ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck for 2022 og/eller 2023, skal ubrugte beløb herfra ikke indgå i formueopgørelsen. Du skal huske selv at oplyse om de ubrugte beløb, når du oplyser om din formue.
Ubrugte beløb fra din udbetaling af ekstra økonomisk støtte i 2022 og/eller 2023 kan holdes ude af formuen, når Udbetaling Danmark beregner formue til helbredstillæg for 2025. Udbetaling Danmark har ikke oplysninger om eventuelle ubrugte beløb. Du skal derfor tjekke, om formuen er opgjort korrekt og svarer til din og din eventuelle samlevers/ægtefælles samlede likvide formue pr. 1. januar 2025 (eksklusive ubrugt ekstra økonomisk støtte). Hvis ikke det er tilfældet, skal du oplyse Udbetaling Danmark om den korrekte likvide formue.
-
Indhold
Er du folkepensionist eller førtidspensionist tilkendt før 2003, kan du ansøge om helbredstillæg til tandproteser, briller og fodbehandling.
-
Indhold
Det har ikke betydning for udbetalingen af dit helbredstillæg, hvis din formue ændrer sig i løbet af året, så den overstiger formuegrænsen på 103.100 kr. (2025) / 99.200 kr. (2024). Men hvis din formue er over formuegrænsen, når din formue bliver gjort op i den årlige opgørelse, har du ikke længere ret til helbredstillæg.
Hvis din personlige tillægsprocent ændrer sig, kan der dog ske ændringer i den løbende udbetaling af helbredstillægget. Din personlige tillægsprocent omregnes løbende, hvis fx dine indtægter ændrer sig mere end rent midlertidigt. En omregning i løbet af året medfører ikke, at din formue skal vurderes på ny inden årets udløb.
-
Indhold
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Hvis din klage derimod vedrører Udbetaling Danmarks afgørelse om fastsættelsen af din likvide formue eller personlige tillægsprocent, skal du sende klagen til Udbetaling Danmark.
Vedrører din klage Udbetaling Danmarks afgørelse om helbredstillæg i udlandet, skal du også sende klagen til Udbetaling Danmark, som skal modtage din klage senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Udbetaling Danmark skal herefter vurdere afgørelsen igen og sender sagen videre til Ankestyrelsen, hvis du ikke får ret i din klage.
-
- Pensionsloven om særlige tillæg
- Førtidspensionsloven (gammel ordning) om helbredstillæg
- Folkepensionsvejledningen om helbredstillæg
- Førtidspensionsvejledningen (gammel ordning) om helbredstillæg
- Skrivelse om helbredstillæg til høreapparater
- Vejledning om satser på Beskæftigelsesministeriets område 2024
Start Ansøg om helbredstillæg (helbredskort)
Start Søg helbredstillæg ? udland
Start Ansøg om helbredstillæg til almindelig fodbehandling (Ikke lægehenvist)
Start Anmod om refusion i forbindelse med udgifter til behandling
Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering