Overnatning i det fri
Ønsker du at overnatte i det fri, er der i Faxe Kommune forskellige steder, hvor det er muligt at sove i shelters. De shelters som Faxe Kommune råder over, skal bookes via Friluftsguiden.dk. Det er gratis at booke shelterne.
Du booker et antal pladser i et bestemt shelter og får automatisk en bekræftelse sendt på mail.
Muligheden for at booke shelters, gør at flere kan få glæde af shelterne og være sikre på, at have en plads, når de skal bruge det.
Shelterne kan generelt benyttes frit, men hvis der kommer gæster, som har booket shelteren, har de fortrinsvis ret til pladsen.
Bemærk, at du skal oprette dig, som bruger på Friluftsguiden og logge ind før du kan booke shelters.
Det er muligt at booke følgende shelters:
- Betonbåden (2 overnatningspladser)
- 3 shelters ved Fed Havn (4 overnatningspladser i hver)
Hold også øje med Naturstyrelsens hjemmeside udinaturen. Her kan du finde information om mange forskellige naturoplevelser herunder vandreruter og overnatningssteder.