""

Bliv frivillig Peer

Vil du dele dine livserfaringer med andre? Vil du hjælpe andre med at komme gennem svære perioder? Vil du være en del af et stærkt fællesskab?

Hvad er en Peer?

En Peer er en person, der bruger sine egne erfaringer med psykisk sårbarhed eller livskriser til at støtte andre, der står i lignende situationer.

Peer betyder ligeværdig, og det der er ligeværdigt, er mødet mellem Peer og borgere.

Faxe Kommune ønsker med dette tiltag, at give borgere i psykiatrien et nyt tilbud: Et møde med en der har prøvet noget der ligner det man selv sidder i, og som er kommet godt videre.

Som Peer bliver du en rollemodel og giver håb til andre!

Fem gode grunde til at blive Peer

  1. Giv dine erfaringer værdi
    Vend dine egne oplevelser til noget positivt ved at støtte andre.
  2. Skab håb og fællesskab
    Hjælp andre med at se muligheder og finde styrke i deres situation.
  3. Personlig udvikling
    Du udvikler dig som menneske, bliver bedre til at lytte og får styrket din empati og kommunikationsevner.
  4. Bliv en del af et fællesskab
    Som Peer bliver du en del af et støttende og inspirerende netværk af mennesker med samme mission.
  5. Få erfaring og opkvalificering
    Peer-arbejdet kan give dig relevant erfaring inden for socialt arbejde, psykologi og sundhedsområdet.

Frivillig Peer i Faxe Kommune

En lille indsats kan gøre en stor forskel, derfor er der fleksibilitet i timeantallet for frivillige Peers i Faxe Kommune. Det aftales individuelt, hvor mange timer man er til rådighed som Peer.

Ligesom timetallet varierer, varierer opgaverne også. Som Peer kan du komme til at arbejde i 1-1 relationer eller med fællesskaber. På væresteder eller på bosteder.

Hvem kan blive frivillig Peer?

Du har selv erfaring med psykisk sårbarhed eller en anden livsudfordring.

Du er over 18 år og færdigbehandlet i psykiatrien.

Du har overskud til at dele din historie og lytte til andres.

Du ønsker at gøre en forskel for andre.

Hvad får du ud af det?

  • Mulighed for at hjælpe andre og skabe forandring.
  • Mulighed for sparring og egen udvikling.
  • Personlig og professionel udvikling.
  • Et meningsfuldt frivilligt arbejde.
  • Et springbræt til job.
  • Et stærkt fællesskab med andre Peers.
  • Klare fleksible rammer.
  • Uddannelsesmuligheder som Peer-støtte.

Infomøde om Peer-indsatsen i Faxe Kommune

Onsdag den 12. marts 2025 kl. 17-18

Værestedet Frederiksgade 6
4690 Haslev

Du behøver ikke tilmelde dig, bare mød op.