Akut opstået forurening

Hvis du oplever en akut forurening, f.eks. en utæt olietank, en læk i en gylletank, eller forurening af jord, søer eller vandløb, er det vigtigt at handle hurtigt for at begrænse skaden.

Sådan skal du gøre:

1. Begræns forureningen

Forsøg straks at standse lækagen eller forhindre, at forureningen spredes – fx ved at opsætte en spildbakke eller lægge absorberende materiale ud

2. Kontakt alarmcentralen

Ring 112 ved akutte forureninger, der kan udgøre fare for mennesker, dyr eller miljøet. Alarmcentralen vil herefter kontakte beredskabet i Faxe Kommune.

 

Ved mindre forureninger
Hvis forureningen er mindre og ikke udgør en akut fare for spredning, skal du kontakte kommunen på førstkommende hverdag.
Du kan kontakte Natur og Miljø på 56 20 30 71 eller på naturogmiljoe@faxekommune.dk.