Ændring af miljøgodkendelse - Faxe Forsyning, Affald og genbrug

Godkendelse til at modtage og opbevare mad- og drikkekartoner fra affaldsindsamling – Faxe Forsyning - Affald og genbrug

Faxe Forsyning A/S – Genbrug og Affald har en miljøgodkendelse fra 2019 til, at modtage og omlaste pap og papir samt glas, plast og metal (MGP-affald) i en hal på Industrivej 46, 4683 Rønnede. Alle fraktioner stammer fra hustandsindsamling af affald.

Når den nye affaldsordning træder i kraft, ændres der på sammensætningen af de indsamlede fraktioner, således, at Faxe Forsyning også skal indsamle mad- og drikkekartoner.

Miljøgodkendelsen fra 2019 giver imidlertid ikke Faxe Forsyning mulighed for at modtage mad- og drikkekartoner.

Faxe Kommune meddeler påbud om ændring af miljøgodkendelsens positivliste, således, at Faxe Forsyning har godkendelse til at modtage og opbevare mad- og drikkekartoner på Industrivej 46, 4683 Rønnede.

Påbuddet meddeles i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 41 a.

 Påbuddet kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Eventuel klage skal indsendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen senest den 8. september 2022. Klagevejledning findes i afgørelsen.