Afgørelse om ikke VVM-pligt og ikke gokendelsespligt – MyReFuel ApS, Finlandsgade 29A, 4690 Haslev
Faxe Kommune modtog den 2. marts 2026 en VVM-anmeldelse om etablering af oplag af fritureolie og rapsolie hos MyReFuel ApS, Finlandsgade 29A, 4690 Haslev.
MyReFuel ApS vil opsamle brugt fritureolie og rapsolie fra kantiner, restauranter og pizzeria. Olien afhentes hos restauranter og opbevares midlertidigt, inden den videresælges til godkendt modtager i udlandet til videre behandling/genanvendelse. Aktiviteten består udelukkende af indsamling, transport og midlertidig oplagring.
Faxe kommune har på baggrund af anmeldelsen, samt kommunens vurdering, truffet afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Samtidig meddeles afgørelse om at aktiviteten ikke er godkendelsespligtig.
Afgørelsen om ikke VVM-pligt er meddelt i henhold til miljøvurderingslovens § 21, og kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald. Eventuel klage skal indsendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen senest den 8. juni 2026. Uddybende klagevejledning findes i afgørelsen.
Afgørelse om hvorvidt etablering, ændring eller udvidelse af en virksomhed er godkendelsespligtig, kan jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 37 stk. 1 og godkendelsesbekendtgørelsens § 60, stk. 1, ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Kommunen skal samtidig oplyse, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som kommunen er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.