For-annoncering af ansøgningsmateriale om miljøgodkendelse på Bøgekærgård, Tornemarksvej 4, 4640 Faxe.
Faxe Kommune har modtaget en ansøgning om tilpasninger af svineproduktionen på Tornemarksvej 4, 4640 Faxe. Der ansøges om miljøgodkendelse efter § 16a i Husdyrbrugloven.
Ansøger ønsker en ændring i antallet af dyr på ejendommen, for at optimere bygningernes anvendelse. En ændring i antallet af dyr på ejendommen kræver en ny miljøgodkendelse efter Husdyrbrugloven (LBK nr. 520 af 01/05/2019), i stedet for den gældende miljøgodkendelse efter §12 i den daværende Husdyrgodkendelseslov (LBK nr. 442 af 13/05/2016). Ændringen sker for at følge opdateret lovgivning og skabe større fleksibilitet i driften.
I denne ansøgning på Tornemarksvej 4, 4640 Faxe er der søgt om mere fleksibilitet i svineproduktionen i forhold til den nuværende miljøgodkendelse. Der er et produktionsareal på 2.805 m2 fordelt på en produktion af årssøer, smågrise, polte og slagtesvin.
Der vil ikke ske indvendige eller udvendige ændringer på husdyrbruget.
I forbindelse med vores behandling af ansøgningen vil vi vurdere, hvilke påvirkninger landbruget får på natur, miljø og naboer. Påvirkningerne vil blive beskrevet i miljøgodkendelsen.
Hvis du ønsker at modtage ansøgningsmaterialet eller hvis du har spørgsmål til processen, kan du kontakte landbrugsteamet på 56 20 30 60 eller på landbrug@faxekommune.dk.
Hvis du har bemærkninger eller spørgsmål til projektet, skal du sende dem til os, så vi har dem senest 20. januar 2025.
Inddragelse af offentligheden
Kommunen skal sikre at offentligheden, berørte myndigheder samt berørte stater informeres tidligt og effektivt i beslutningsprocessen ved offentlig annoncering af indkomne ansøgninger. Ved at orientere tidligt i processen sikrer man, at I kan komme med bemærkninger, ideer, emner m.v. som kommunen og ansøger kan bruge i det videre arbejde. Herunder at overveje alternativer og adressere de bekymringer og problemstillinger, som offentligheden måtte have.
Du kan komme med kommentarer til ansøgningsmaterialet
Hvis du har kommentarer til ansøgningsmaterialet, skal du sende dem til Faxe Kommune, Frederiksgade 9, 4690 Haslev, eller pr. mail til landbrug@faxekommune.dk senest den 20. januar 2025.
Du kan få tilsendt udkastet til miljøgodkendelsen
Når udkastet til miljøgodkendelsen er færdigt, har du mulighed for at kommentere dette. Naboer, omkringboende og parter i sagen vil blive orienteret skriftligt, når et udkast til afgørelse foreligger og har mulighed for at kommenterer udkastet indenfor 30 dage. Hvis du ikke er nabo, omkringboende eller part i sagen, men ønsker at få udkastet tilsendt når det foreligger, skal du kontakte kommunen senest den 20. januar 2025.
Du kan kontakte Landbrugsgruppen på telefon: 56 20 30 60 eller på e-mail: landbrug@faxekommune.dk.
Du kan se ansøgningsmaterialet nedenfor.