Borgermøde om budget 2026
Mandag 1. september indbyder byrådet til borgermøde om budget 2026-2029 i byrådssalen, Søndergade 12, 4690 Haslev kl. 19-21.
Alle er velkommen til at møde op, men mødet bliver også streamet på kommune-tv.dk og på kommunens Facebookside.
Borgmester Ole Vive og gruppeformændene fra de politiske partier i byrådet vil besvare så mange spørgsmål, som muligt.
Hvis man ønsker at stille spørgsmål til byrådet og deres arbejde med budgettet, kan man allerede nu sende en mail. Det er til budget2026@faxekommune.dk
Programmet er som følger:
Kl. 19.00 Velkomst ved borgmester Ole Vive
Kl. 19.05 Præsentation af forslag til budget 2026 – 2029 ved borgmesteren
Kl. 19.15 Korte indlæg fra gruppeformændene
Kl. 19.35 Spørgsmål fra fremmødte borgere og spørgsmål fra borgerne på mail.
Kl. 20.35 Afsluttende kommentarer fra ”panelets” deltagere
Kl. 20.55 Tak for i aften – borgmesteren