Borgerservice får nye åbningstider fra 2. juni
Fremover kan du bestille tid til personlig betjening i Faxe på mandage og fredage og i Haslev på tirsdage og torsdage.
Plan og Kulturudvalget har på sit seneste møde besluttet nye åbningstider i borgerservice.
Med de ændrede åbningstider får Borgerservice mulighed for at omlægge den måde, du som borger kan få hjælp.
Det er nemlig sådan, at en meget stor andel af de borgere, som henvender sig til Faxe Kommune, kontakter kommunen skriftligt eller telefonisk.
Der er færre, som kontakter Borgerservice for at få personlig betjening, og derfor flytter kommunen personaleressourcerne fra den personlige betjening, så borgere, der ringer eller skriver kan få en mere rimelig betjening.
Som det er i dag har Borgerservice svært ved at bemande telefonerne og sikre, at ansøgninger om økonomisk hjælp mv. bliver behandlet til tiden. Det hjælper denne omlægning af ressourcen med at løse, en omlægning som altså ikke er en besparelse.
Borgerservice har siden sommeren 2025 haft reduceret åbningstid i to perioder og erfaringerne herfra viser, at reduktionen ikke påvirker ventetiden på en ledig tid i Borgerservice.
De ændrede åbningstider vil blive evalueret om et år.
Fra og med 2. juni kan der bestilles tid i Borgerservice:
Mandag 10-18 Faxe
Tirsdag 10-16 Haslev
Onsdag Lukket
Torsdag 10-18 Haslev
Fredag 10-15 Faxe
Faxe Kommunes bibliotekers åbningstid vil forblive uændret.