Ekspropriation til anlæg af dobbeltrettet cykelsti langs Bråbyvej i Haslev

Byrådet har vedtaget, at der skal anlægges en ny dobbeltrettet cykelsti langs Bråbyvej på strækningen mellem Troelstrupvej og krydset Bråbyvej / Vestre Ringvej / Ny Ulsevej.

Der afholdes åstedsforretning med henblik på gennemførelse af ekspropriation til erhvervelse af de nødvendige arealer og rettigheder.

Åstedsforretningen afholdes i medfør af §§ 100 og 101 i vejloven (lovbekendtgørelse nr. 421 af 25. april 2023 om offentlige veje mv.).

Åstedsforretningen afholdes onsdag den 24. januar 2024, som angivet nedenfor:

•    Kl. 09.00: lb.nr. 1 matr.nr. 11c Troelstrup By, Haslev, beliggende Bråbyvej 64
•    Kl. 09.30: lb.nr. 2 matr.nr. 11f Troelstrup By, Haslev, beliggende Bråbyvej 62B
•    Kl. 10.00: lb.nr. 3 matr.nr. 11g Troelstrup By, Haslev, beliggende Bråbyvej 62A
•    Kl. 10.30: lb.nr. 4 matr.nre. 41a og 41g Haslev By, Haslev, beliggende Bråbyvej 60
•    Kl. 12.00: lb.nr. 5 matr.nr. 41d Haslev By, Haslev, beliggende Bråbyvej 58
•    Kl. 12.30: lb.nr. 6 matr.nr. 41b Haslev By, Haslev, beliggende Bråbyvej 65
•    Kl. 13.15: lb.nr. 7 matr.nr. 24b Haslev By, Haslev, beliggende Bråbyvej 56

Under åstedsforretningen besigtiges de berørte ejendomme, og omfanget af den påtænkte ekspropriation påvises overfor ejere og brugere. Ejere, brugere og andre, der berøres af den planlagte ekspropriation, kan under åstedsforretningen eller inden for en frist på 4 uger efter åstedsforretningen fremsætte bemærkninger, indsigelser m.v. til projektet.

Dette opslag tjener til underretning for enhver, der har en retlig interesse at varetage i anledning af ekspropriationen. Ejere og relevante rettighedshavere af ovennævnte ejendomme er indvarslet ved særskilt brev.

Arealfortegnelse, kortmateriale m.v. kan ses på adressen, Bibliotek/Borgerservice, Jernbanegade 62, 4690 Haslev indtil afholdelse af åstedsforretningen den 24. januar 2024.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Faxe Kommune, John Birkegaard, e-mail: jobi@faxekommune.dk, mobil: 61720927.