Elev smittet med covid19

En elev på Rolloskolen i Faxe er konstateret smittet med covid19.

Det har eleven orienteret skolen om, og eleven er hjemme for at blive rask.

Retningslinjerne tilsiger, at det er tilstrækkeligt, at pågældende bliver hjemme for at blive rask og først vender tilbage, når man har været symptomfri i 48 timer. Og at man beder de allernærmeste kontaktgrupper blive hjemme, mens de øvrige elever, lærere og andre skal være opmærksomme på symptomer.

Dette tilfælde er det første på en skole i Faxe Kommune, og ledelsen har derfor - af forsigtighedsårsager - besluttet at bede den samlede klasse og de voksne, der har kontakt med klassen, om at blive hjemme.

Skolen har etableret onlineundervisning for 7. og 8. årgang tirsdag, onsdag og torsdag i indeværende uge., således situationen ikke får betydning for elevernes faglige arbejde.

For 9. klasse etablerer vi onlineundervisning tirsdag, men fastholder afslutningen og dimissionen onsdag.